Vi har netop set Matias Faldbakken med Vi er fem, som står som en eksperimenterende roman, der netop trækker på folklore og myter.
Nu er Max Porter klar med sin version.

Han indrammer endog mysticismen i naturen med en fabelagtig fortælling, hvor den sproglige opmærksomhed må påkaldes af læseren for at få det fulde ud af fortællingen her.

Vi befinder os i en lille forstad til London. Her er det Lanny, vi introduceres for, men vi gør det ikke direkte, idet det mere er versioner af ham, fortællinger om ham, syn på ham, der møder vores blik, hvorfor vi bedes om at danne vores eget indtryk, og spørgsmålet er da nærliggende: Hvad kan man tro på?

Lannys mor er skuespiller, og hun skriver for tiden på en krimi. Hans far bevæger sig mellem landsbyen og London, og han har et problem med sin dreng, for han er ikke som de andre!

Så er det, det sker: Lanny forsvinder, og hvad har Døde Papa Skælrod med det at gøre?

Lanny er en speciel dreng, og Døde Papa Skælrod findes, han ved et og andet, og landsbyen rotter sig sammen og vil vide besked. Hvem er manden bag kidnapningen, og er der i det hele taget tale om en kidnapning? Er det Gale Pete, er det en anden, hvad er der sket?

Sætninger skyder sig frem, og det er vanskeligt at hitte rede på, og netop derfor kan du med fordel læse denne roman, for det plotmæssige og sproglige.