Lars Saabye Christensen kan bestemt noget med personskildringer, således at selv de fladeste folk får liv. Lars Saabye Christensen har i mine øjne vist, at han med en empatisk og underfundig skrivestil kan vække handlinger til live, som i sig selv måske ikke er de mest oplagte litterære armbevægelser værd.

Set er det i udpræget grad i Halvbroderen samt Magnet, synes jeg. Det er også tilfældet med Byens spor, den senest udgivne roman fra hans hånd, og det er sådan set et faktum, at den står som første bind af en trilogi – tak!

Det er Forlaget Grif, det nye danske forlag, blandt andre, der springer frem med denne titel. Det er Charlotte Jørgensen, der står bag forlaget, og hende kender vi fra C&K Forlag, som netop nåede at udsende Magnet, førend det blev solgt.

Det er noget af en indledning på en ny forlagsrejse, og jeg er glad for at være passager.

Ideen til denne roman kom, da Lars Saabye Christensen skulle rydde op efter sin mor, som var fløjet væk fra denne jord. Hun havde været frivillig i Norsk Røde Kors i efterkrigsårene, og det var tilsyneladende så spændende læsning, at Lars Saabye Christensen gik i gang med at omsætte det til litteratur.

Det er i den forbindelse, vi møder Maj Kristoffersen, som netop er aktiv i Norsk Røde Kors, hvis hun da ikke bruger tid på at tage sig kærligt af Jesper, sin søn, og sin mand Ewald, som dog snarere bruger tid på Bristol, baren tæt på Kirkeveien 127, hvor de bor.

Vi zoomer altså med andre øjne direkte ind og betragter, eller snarere lever med, en familie, som ikke har de store armbevægelser, men som alligevel har et liv at folde ud – det er perspektivisk.

Jesper følger vi meget nøje. Han bliver venner med Jostein, og sammen finder de en vej. Det er middelklassen, der melder sig her, og det er indfølt og fint beskrevet. Jesper er en følsom fyr, som sværmer for de mere drømmende sfærer i tilværelsen, og han kan dog ej heller få øjnene væk fra Enzo Zanetti, som lader sine fingre så finurligt fint vandre hen over de hvide og sorte tangenter på klaveret.

Der er en meget fin sproglig klang her i Byens spor, en rytme og en præcision, som jeg ikke synes, jeg umiddelbart kan finde andre steder her i det nordlige, og alene af den grund er jeg glad for denne roman – og så føjer de andre sig til, for det er en meget god begyndelse på en forhåbentlig fremragende trilogi.

Det er Ellen Boen, der har oversat fra norsk, og det er gjort meget godt, meget livagtigt.