Mord 4.0 er en ny gennemspilning af Mord 2.0 og Mord 3.0. I forfatterens logik, er bogen komponeret som et computerspil, hvor læseren er first person reader. Mord 2.0 og 3.0 blev som spil inden for fiktionens egen verden forkastet af spilproducent, og derfor har spildesignerne nu lavet en ny udgave som Mord 4.0.

Det kunne alt sammen være meget fint. Men som jeg påpegede i anmeldelsen af Mord 2.0 og 3.0, så blev laget med spil som et bærende princip for fortællingen om opklaringen af et mord, aldrig brugt til noget - og det sammen kan siges om den nye gennemspilning. Der har ingen betydning, at fiktionen egentlig er tænkt som et spil.

I den nye udgave er gimmicken, at nogle af karaktererne kommunikerer gennem QR-koder, og derfor er der i bogen også placeret en række QR-koder, som man skal scanne for at få adgang til. Men ganske som spildesignet ikke integreres i plottet gør QR-koderne det heller ikke. De henviser ganske vist til en række beskeder, men forfatteren lykkes ikke med at integrere dem i plottet, så de bliver bare nogle mere eller mindre tilfældige beskeder, der er klasket ud over fortællingen i mere eller mindre tilfældig rækkefølge.

Selve mordplottet er faktisk rigtig godt udtænkt. Det er en gennemspillet version af en klassiker inden for krimilitteraturen: ‘det lukkede rum’. En kvinde findes myrdet - skudt midt i panden. Hun bor i en lejlighed højt oppe. Hendes dør er låst med tre låse, hvoraf de to kun kan låses indefra. Der er ingen spor af indbrud eller andre spor, der tyder på, hvordan morderen er kommet ind eller ud. Der er ingen måde, hvorpå morderen har kunnet skyde kvinden udefra, da hun bor ud til en sø, og der er alt for langt over fra den modsatte side.

Det er slet ikke dårligt tænkt - men desværre meget dårligt fortalt. I stedet for langsom at afsløre, hvad der er sket og hvordan, afsløres plottet gennem en direkte fortælling fra moderens perspektiv. Opklaringen, hvis man kan kalde det det, bliver leveret på en lige så doven måde.

Jeg vil kraftigt anbefale forfatteren at få sig en medlæser - eller en bedre og kritisk medlæser, så han kan få noget sparring på, hvordan fortællingen og fremstillingen af den fungerer.

Jeg har læst de tre udgaver af Mord, da jeg er interesseret i forskellige måder at udfordre litteraturen på. Bengtson har haft nogle interessante tanker, som nu har udmøntet sig i tre romaner. Desværre har Bengtson ikke med sine eksperimenter og glimtvise udmærkede ideer løftet litteraturen, dertil er der simpelthen for mange fortælletekniske og stilistiske mangler. Udgaven med QR-koderne er også det hidtil dårligste resultat, hvor man sidder med en fornemmelse af total ligegyldighed og manglende respekt for den læser, der sidder i den anden ende.