Mest læste
[Prosaanmeldelse]

1 - Prosaanmeldelse
Ternet Ninja
2 - Prosaanmeldelse
Hvis det er
3 - Prosaanmeldelse
Kantslag
4 - Prosaanmeldelse
De hængte hunde
5 - Prosaanmeldelse
Dig og mig ved daggry
6 - Prosaanmeldelse
Gud taler ud
7 - Prosaanmeldelse
Og bjergene gav genlyd
8 - Prosaanmeldelse
Effekten af Susan
9 - Prosaanmeldelse
De mørke mænd
10 - Prosaanmeldelse
The vampire diaries – Mørkets brødre




Mord 3.0 / Karsten Bengtsson / e-bogs sider
(M)Ord. ISBN 13 9788740418880
Anmeldt 3/5 2017, 08:20 af Ove Christensen

Forfra


Forfra

« Tilbage venstrestil icon lige marginer icon - icon + icon print icon

Cover

Mord 3.0 er en ny gennemspilning af Mord 2.0, der udkom sidste år. I forfatterens logik, er bogen komponeret som et computerspil, hvor læseren er en ”first person reader”. Sidste års Mord 2.0 blev som spil inden for fiktionens egen verden forkastet af spilproducent, og derfor har spildesignerne nu lavet en ny udgave som Mord 3.0.

Det kunne alt sammen være meget fint, men som jeg påpegede i anmeldelsen af Mord 2.0, så blev laget med spil som et bærende princip for fortællingen om opklaringen af et mord, aldrig brugt til noget - og det sammen kan siges om den nye gennemspilning.

I Mord 2.0 var der et meget godt udtænkt plot, hvor den virtuelle verden (2.0) og den fysiske verden (1.0) gik i clinch med hinanden. Dette er ikke tilfældet i Mord 3.0, hvor plottet er temmelig banalt - og det er opklaringen også.

En kvinde findes myrdet og er muligvis kvalt som følge af en seksuel leg, der er gået for vidt. Da hele hendes kærligheds- eller måske rettere sexliv er forbundet med dates, hun finder gennem en tinderlignende datingapp, skal politiet have fat i dem, hun har haft kontakt med. Det er dog vanskeligt, da al kommunikationen på appen slettes umiddelbart efter at være blevet læst.

På samme måde som med Mord 2.0, så har forfatteren visse problemer med det helt elementære i krimifortællingen. I denne nye gennemspilning har vi eksempelvis et afgørende spor, der afhænger af, at man kan bryde en kode på fire tal. En af karaktererne udvikler et computerprogram, der skal bryde denne vanskelige kode. En kode med 4 tal har dog 10.000 muligheder, så rent manuelt vil man kunne bryde koden i løbet af en 14 timers tid. Men ikke i denne fortælling, hvor det skal være en pointe, at politimanden Wisom med logisk tænkning kan bryde koden - men først efter nogle uger. Det udviklede computerprogram, der kan tjekke rigtig mange koder i minuttet stadig ikke er kommet igennem alle mulighederne. Hmmmm?!

En sjov pointe er det, at læseren også selv skal løse koden for at få adgang til noget ekstramateriale, der dog er en temmelig tam affære, der så alligevel ikke rigtig bidrager til at højne læse(r)oplevelsen. Det bliver ligesom med rammen en tom gimmick - Og ja, det var ikke nogen udfordring at løse koden.

Hverken plot, karaktertegning eller sprog løfter sig over det banale og klichéfyldte, hvilket er rigtig ærgerligt, da forfatteren faktisk har nogle rigtig gode ideer til udvikling af en anderledes litteratur, der prøver at tænke andre medielogikker ind i og som en del af fiktionen og fortælleformen.


Forrige anmeldelse
« Ligblomsten «
Næste anmeldelse
» Dagbog fra Zombieland »


Flere prosaanmeldelser