”Den rådne banan”, ”udkantsdanmark” – kært barn har mange øgenavne. Det er her, nærmere bestemt på Lolland, at John Kenn Mortensens debutroman De utilpassede foregår. Forfatteren stammer selv fra øen, der på bagsiden af bogen beskrives som ”en lort der ikke vil skylles ud”, men i stedet for at levere endnu en semibiografisk, selvsmagende, socialrealistisk bekendelsesroman om det svære barne- og ungdomsliv i provinsen, har Mortensen valgt noget så udansk som at lade Lolland blive rammen om en blodig og fascinerende ungdomsbog fyldt med vampyrer. Det er et valg, der 100% sikkert vil appellere til gyserelskende teens, og som med lige så stor sikkerhed vil begejstre et mere ’voksent’ publikum med samme præferencer.

Vampyrerne er jo en fast del af vores populærkultur, men dem, som John Kenn Mortensen præsenterer, er heldigvis langt tættere på Murnaus Nosferatu end de solskinsglimtende Twilight-typer. Desuden er der, som bogens bagside lover rigtigt, rigtigt mange af dem, så disse vampyrer følger tendensen med at arbejde i flok, som man også har set det i eksempelvis Gillermo Del Toros The Strain eller Mastersons klassiker I Am Legend. På den måde bliver vampyrerne forvandlet fra den enlige, farlige blodsuger, som man kender fra bl.a. Dracula til en form for zombie-væsener, der både i kraft af deres blodtørst, udødelighed og nu også antal bliver skræmmende – og det lykkes faktisk.

Selv om De utilpassede er en bog, der benytter sig af mange af de klicheer, som kendes fra gyserfilmens og gyserlitteraturens verden, så formår den at benytte disse virkeligt effektivt. Når man samtidig har for øje, at den primære målgruppe muligvis ikke er nær så hærdede eller velbevandrede i genren, som nærværende anmelder er det, vil mange af scenerne sikkert også virke endnu stærkere. Det kan lige så godt blive sagt: bogen holder sig ikke tilbage i sin levering af blodige detaljer, eller for den sags skyld kan man ikke regne med, at alle de sympatiske figurer, vi møder, nødvendigvis kommer levende gennem de prøvelser, som de udsættes for.

Bogens hovedperson er Johan, der i bogens start naturligvis har en hel del andre problemer end vampyrer. Han er ligesom bedstevennen Jacob lidt af en outsider, er håbløst forelsket i Dorthea – præstens datter og pigen, der indimellem er hans babysitter, og så er byens værste bølle Jackie netop vendt tilbage. Det var Johan der i sin tid stak Jackie til ordensmagten, da han så Jackie stikke ild på møbelforretningen i byen. Disse frustrationer får naturligvis næring undervejs i fortællingen, men overskygges hurtigt, da alle byens voksne pludselig er blevet forvandlet til vampyrer, og den ellers så øde landsby et sted, hvor børnene sammen må kæmpe for deres overlevelse.

Bogens prolog starter nemlig med at føre læseren ind i det blodindsmurte forsamlingshus, hvor byens forældre er blevet nedslagtet af en mystisk vampyr, der i nattens ly er ankommet i selskab med to totalt grimme hekse. Forinden har de fremmede gjort opmærksom på sig selv ved at indkalde alle voksne til et borgermøde, hvor de lover en løsning på byens mange problemer med arbejdsløshed og virksomhedsflugt.

Det er ikke svært at se analogien mellem vampyrerne i fiktionen og virkelighedens blodsugere (i form af spekulanter, politikere, internationale virksomheder og... nåeh ja, alle andre, der kan se en fordel i at sparke folk, som ligger ned), der er i stand til at manipulere og styre folk, som er desperate efter arbejde eller higer efter, at der sker en forandring i deres situation. Indrømmet folk fra eksempelvis kiselgasselskaber flår ikke bogstaveligt talt maverne op på folk, så tarme og indvolde står i alle retninger, men det kan indimellem virke sådan i overført betydning.

Bogen er nem og hurtig at læse, men henvender sig bestemt ikke til de yngste læsere, idet der vitterligt er mange skræmmende scenerier undervejs. Bogen er samtidig fint illustreret, for selv om dette er en debutroman, så kender de fleste kapelgængere jo i forvejen John Kenn Mortensens streg, idet det er ham der står bag de små fine Post-it monstre og Flere post-it monstre, hvilket også fremgår tydeligt af bogens flotte forside.

Holder man derfor af det gotiske og skæve univers, som kendetegner de førnævnte billedbøger, og har man mandsmod nok til at opleve, hvilke grusomheder og ikke mindst morsomheder (for bogen vil også bringe grin frem flere gange undervejs), som gemmer sig i John Kenn Mortensens krøllede fortællerhjerne, så er der vist ingen vej udenom De utilpassede. Det er en bog, der både byder på en helt klassisk dannelsesroman, idet Johan undervejs tvinges til at tage ansvar for sit eget liv, nu da hans forældre er væk. Det er også en gyserhistorie og ikke mindst en slet skjult analogi til virkelighedens verden, hvor der sikkert er mange der allerede i dag – selv uden vampyrer – føler, at Lolland allerede er blevet sat i karantæne fra resten af Danmark. Det er derfor en ungdomsroman, der får de allervarmeste anbefalinger herfra, men også en, som med sikkerhed vil provokere og forarge de mere sippede forældre – lige som det hører sig til!