Det er meget svært ikke at blive begejstret, når man erfarer, at der er nyt fra John Kenn Mortensen. For nyt fra ham er altid godt nyt. Mortensens gennembrud kom med den første Post-it monstre, dernæst kom den bloddryppende vampyrhistorie De utilpassede er vi nu nået til mandens seneste, uhyggelige værk: Turen gennem Midnatsskoven, der lige som forgængeren er en fantasifuld roadmoviehistorie, der både indholdsmæssigt og udtryksmæssigt fortsætter tråden fra tidligere.

Det skal dog siges at hvor De utilpassede mest af alt var for større børn, så kan Turen gennem Midnatsskoven med fordel også nydes af en noget yngre segment, for selv om den måske virker dyster og ond, så er det samtidig en fortælling om venskab og sammenhold.

Mortensens tegninger startede helt i det små, som titlen på hans to første Post-it-udgivelser antyder, men i det seneste værk har han haft ganske meget plads at sprede sine illustrationer ud over. Man skal heller ikke regne med, at bogens sider holder sig indenfor den størrelse bogen har, idet man får den i hånden, for idet man følger bogens helt Dennis på dennes farefulde færd gennem Midnatsskoven, folder siderne sig i bogstaveligste forstand ud, så man pludselig sidder med sider der er tre gange så brede som selve bogen. I skyndingen skal siges, at der ikke er tale om en pop-up bog, men derimod kan man folde de enkelte sider ud, så formatet på hver tredje side pludselig er enorm.

På den måde får man mulighed for at opleve Mortensens flotte, detaljerige og sirlige tegninger i al deres vælde. Det emmer af gotisk uhygge, blandet med en form for ærkenordisk monstertradition og noget som også blot er umiskendeligt ”Morten’sesk”. Det er en bog der vil få alle børn og barnlige sjæle, der - som vores hovedperson - godt tør blive konfronteret med alt det der lurer i Midnatsskovens dyb til at frydes, for selv om selve historien er hurtigt læst, så vil det være en bog som man gerne vil vende tilbage til igen og igen, både fordi historien er opbyggelig og fordi tegningerne er så utroligt stemnings- og fantasifuldt eksekveret.

Grundhistorien handler om førnævnte Dennis, der så gerne vil have en bedsteven. Problemet er blot at Petro, som Dennis så gerne vil være ven med, sidder og prikker til et bål med hans pind og synes at være mere interesseret i pinde og bål, end i godt selskab. Så for at gøre Petro glad begiver Dennis sig mod bedrevidende ind i Midnatsskoven, i håbet om dér at kunne finde en bedre pind, nej…rettelse – den perfekte pind, til Petro.

Der går ikke længe før Dennis bliver konfronteret med nogle af de über-skumle skabninger, der gemmer sig i Midnatsskoven, heldigvis støder han også ind i den mystiske pige Lizzie, som vi her på kapellet desværre ikke kan fortælle ret meget om, da det ville være at ødelægge for meget af ens egen oplevelse ved at læse Turen gennem Midnatsskoven. Af samme grund kan vi heller ikke fortælle om nogen af de andre skabninger.

Selv om bogen nok primært er tiltænkt modige og eventyrlystne børn fra 11 og opefter, så kan den også sagtens fungere som højtlæsnings og pegebog for dem der er noget yngre, man skal bare som ansvarsfuld forælder lige tjekke, at de yngste ikke er for letskræmte, eller letpåvirkelige, for så kan rejsen sikkert godt afstedkomme søvnløse nætter, hvis man ikke er forsigtig.

Har man til gengæld modet, eller er man, som denne anmelder bare helt pjattet med John Kenn Mortensens fantastiske tegninger, så skal man bare skynde sig at få fat i Turen gennem Midnatsskoven. Det ville endda kunne forsvares at købe bogen, selv hvis man slet ikke har eller kender nogen børn. For den kan nemlig nemt fungere som en flot coffe-table bog for de voksne, der holder af vampyrer, monstre og alle mulige andre ting, der laver skumle lyde i natten.