Det er som om, man bliver sat tilbage i tiden, når man lader The Rumour Said Fire gå ind gennem øregangen. Her er noget fra de sene 1970ere og de tidligere 1980ere. Lidt af The Cure og nogle af de samme litterære idoler, som Michael Strunge-generationen hyldede.

Den 17. april 2013 åbnede danskerne deres ny Tysklands-turné i Magnet Club i Berlin, og den fører dem blandt andet til Flensborg, Köln, Hamborg og Osnabrück og senere også til Holland. Det ny album, Dead Ends, er blevet en markant anderledes cd end The Arrogant. Musikken er stadig melodisk, men dog mere voldsom og kompleks end den lidt mere harmoniske debut.

Bandleader Jesper Lidang har ikke blot skrevet alle numre, men også overtaget rollen som producer: - Jeg er sådan indrettet som sangskriver, at jeg er meget nu og her, og jeg bryder mig ikke så meget om gentagelser. The Arrogant var en mere folk-inspireret plade end Dead Ends, men vi legede allerede der med fusionen af den varme folkvibe med en mere kølig 1980er lyd.

På Dead Ends har vi arbejdet rigtig meget med lyden selv og har nok været mere kompromisløse. Pladen er desuden funderet på demoer, der langsomt har fundet deres endelige form på pladen. Det er en meget do-it-yourself-plade, hvor The Arrogant er lavet på mere klassisk vis, siger Jesper Lidang i et interview med Kulturkapellet.

P3 Guld gav skubbet
Jesper Lidang dannede The Rumour Said Fire i 2008. Gruppen optrådte for første gang i maj samme år, og allerede året efter varmede bandet op for det amerikanske indie rockband Passion Pit i Vega i København.

Singlen »Evil Son« udkom i 2009.?Den blev fulgt op af ep’en The Life And Death Of a Male Body i september samme år. I oktober 2009 udkom efterfølgende ep’ens anden single The Balcony. Det blev krydret med P3 Guld Prisen i kategorien »P3 Talentet 2009«.

- P3 Guld var en stor oplevelse for os, da vi var et ret nyt band på det tidspunkt. Det var sjovt. Og rent promotions-wise så er det jo genialt, da så mange mennesker lærer din musik at kende på meget kort tid, siger Jesper Lidang.

De tre øvrige i bandet er Christian Rindorf, Søren Lilholt og Kasper Nissen, og de er sjovt nok alle født i 1980erne, da The Cure dominerede med den karakteristiske baslyd, som de selv dyrker i dag.

Godt varmet op
Bandet nyder at tage på turné i Tyskland.

- Sidste tour i Tyskland , Schweiz og Holland var rigtig sjov, og mange mennesker dukkede op til koncerterne, så det skal nok blive fedt. Vi kommer direkte fra en stor Danmarks-turné, så vi er virkelig godt varmet op til de her koncerter. Vi kommer til at spille en masse numre fra den nye plade, men har selvfølgelig også ældre numre med. Vi forventer, at folk kommer til at få optur på.?Det kan vi faktisk love, at de gør, siger Jesper Lidang.

Low fidelity-lyd
Flere musikanmeldere mener, at der er en verden til forskel mellem The Rumour Said Fire live og så i studielyd. Vil bandet selv skrive under på det?

- Vi har altid set plade og live som to forskellige ting, der sagtens kan være ret forskellige oplevelser. At nogle er mere til den ene side af sagen er jo bare sådan, det er. Vi har ikke noget stort studie. Kun én god mikrofon, en computer og en for-forstærker. Det kommer derfor til at lyde low fidelity helt af sig selv. Vi skabte simpelthen lag på lag. Vi synes, at Dead Ends fungerer på to planer.?Man kan høre den som en popplade. Men hvis man tager sig tid og dykker ned, kan man høre alle detaljerne, siger han.

Levede i isolation
Optagelserne stod på i godt halvandet år, og bandet isolerede sig i lang tid.

- Jeg hører til gengæld ikke til de kunstnere, som holder sig fra al anden kunst, mens jeg selv er inde i skabelsesprocessen, siger Jesper Lidang.

- Der er musikere, som overhovedet ikke hører anden musik, når de selv laver musik. Sådan har jeg det slet ikke. jeg kan godt lide at bombardere min hjerne hele tiden.?Det er en form for meditation, når man står og improviserer i øvelokalet. Man kan stå dag ud og dag ind og spille, uden at man rokker sig ud af pletten.

Pludselig begynder der så at ske noget. Man kommer ind i en zone, hvor man kan mærke, at tingene fører et sted hen. Når jeg er i musikken, er jeg i en form for kaosrum, hvor man bare er og ikke tænker.?Det er jeg rigtig fascineret af.

På albummet »Dead Ends« citerer Jesper Lidang tekster af digtere som William S. Burroughs, Arthur Rimbaud, Charles Baudelaire, William Blake og Rainer Maria Rilke.

- Det er jo lidt af et ældre heltegalleri. Jeg har selv dyrket Bob Dylan og beatlitteraturen rigtig meget, men ved læsningen af de ældre digtere indså jeg, at tingene meget er de samme. Selv om der er gået 100 år, er deres erfaringer gyldige. Rimbaud har en fandenivoldsk energi. William Blakes The Marriage Between Heaven and Hell er også meget moderne i sin tankegang. Det er forunderligt at tænke på, at tid bare er noget, vi leger.