Jeg kan ikke huske, hvornår jeg sidst har været til en jazzkoncert, hvor basunen - eller trombonen - var i front. Når en blæser er kapelmester eller special guest, er det som regel en saxofonist, en trompetist eller en klarinettist.

Derfor er det anderledes og forfriskende at lytte til Lis Wessbergs meget vellykkede album Twain Walking, hvorpå hun også overbeviser med en blød vokal på flere af numrene, første gang i Behind the Walls.

Et godt råd til jazzklubberne rundt omkring i Danmark (og udlandet): Send bud efter Lis Wessberg. Hende er jeg næppe den eneste, der har lyst til at opleve live efter gennemlytningen af dette på alle måder helstøbte album.

Lis Wessberg har tidligere været i fornemt selskab med flere af de helt store på både den danske og den internationale jazzscene, men sjældent gjort opmærksom på sig selv i eget navn. Det gør hun her.

Hendes meget smukke ballader ligger i en akustisk sfære, men med enkelte sparsomme elektroniske udtryk. Til dette bidrager Lennart Ginman på kontrabas og electronics sammen med Steen Rasmussen på det elektroniske piano fender Rhodes, modulær synthesizer og piano. Trommeslager er Jeppe Gram.

Numrene er med enkelte undtagelser langsomme i tempo, afdæmpede og dejligt harmoniske. Der kommer virkelig stemninger frem her. Det bliver lettere melankolsk i for eksempel nummer fire, Clouds, uden at Lis Wessberg fortaber sig i det tungsindige. I det sjette nummer, Tapestry of Life, er vi allerede over i det lettere funky.

Jeg kan godt lide den hemmelighedsfulde stemning, som hele albummet er præget af. En stor anbefaling herfra.