Der er et gammelt ordsprog der siger, at ”der ikke er noget, der er så dårligt, at det ikke er godt for noget.” Dette udsagn er som skabt til Lydsyns debutplade, der har fået bandets navn, for som det står hvidt på sort på pladeselskabet Bad Afros hjemmeside, så blev Lydsyn dannet da Covid-19 var i fuldt flor og stort set alle koncerter blev aflyst. Dette gjorde, at Uffe Lorenzen (som mange kender fra Spids nøgenhat og Baby Woodrose samt mandens soloalbums) fandt sammen med et par musikere, der lige som han selv havde brug for at spille noget rock.

Det var egentlig meningen, at Palle Demant og Jens Eyde skulle fungere som backingmusikere på Uffe Lorenzens solotour, men den blev desværre aflyst. Idet de tre ikke kunne spille foran et publikum, så kunne de da i det mindste fyre den af i øvelokalet.

Her i efteråret 2022 tager Lydsyn så igen på turné (anmelder så dem faktisk allerede i Aalborg tilbage i september 2021), og med sig har de et spritnyt album med ni nye sange, optaget og mixet af selveste Flemming Rasmussen, manden der som bekendt har mixet både Metallicas Master of Puppets og Sort Sols Glamourpuss for blot at nævne et par. Slutresultatet er en gedigen rockplade på dansk med Lorenzens karakteristiske stemme og lyriske univers i front.

Har du allerede kendskab til Lorenzens soloplader eller de øvrige projekter, han har været en del af, vil det være som at møde en gammel ven. Der er ikke plads til romantiske ballader eller introverte klimperier, for selv om numrene varierer i både længde og tempo, så er fællesnævneren rock, med en ofte upoleret, rå lyd, gode guitarriffs og groves, der gør det svært at sidde stille.

Som altid hos Uffe Lorenzen er det muligt at tolke de forskellige tekster i ganske mange retninger, men Kapellets anmelder vil på ingen måde forsøge at kaste sig ud i tekstanalyser af disse. Det bør i sagens natur overlades i lytterens trygge hænder. Stol dog på kapellanen, når han påstår, at der er masser af spændende tekster at dykke ned i.

Når det er sagt, så skal der altså ikke megen næranalyse til at fange indholdet i sangen Hymne til kroppen, hvor der bestemt ikke overlades meget til fantasien. Umiddelbart virkede dette som en noget atypisk tekst fra Uffe Lorenzens pen, men så opdagede undertegnede, at der faktisk var tale om er en meget rocket coverversion af et obskurt nummer med det danske band Splask. Det er også i virkelig i Hr. Lorenzens ånd på den måde give ”glemte” syrerockhits nyt liv, for på tidligere albums har man eksempelvis kunne høre fortolkninger af af bl.a. Benny Holsts Sang om Merværdi eller Hyldemors Den gennemsigtige mand for blot at næve to.

De sange på den nye plade, som undertegnede finder særligt værd at fremhæve (ud over det førnævnte cover), er det første nummer Jericho, der virkelig sparker pladen af med et brag og Kat ser kat, der i øvrigt også var allerførste single fra pladen, den kom ligeledes i efteråret 2021. I det hele taget er der dog mange fede sange, som alle søger at videreføre en stolt rocktradition i ånden fra den lyd og de universer, man forbinder med bands som Young Flowers, Steppeulvene og mange flere.

Der er sange, der lyrisk knytter bånd til både hverdagen, til kærlighedslivet og tekster, der synes at emme af social kritik, samtidig med at det musikalske udtryk har klangbund i bluesrocken, låner syrerockens forvrængede akkorder, men som samtidig har såvel trommer som solide basgange, der i fællesskab danner rammerne om numrene. Det er et meget klassisk setup med trommer, bas og guitar – men hold op hvor får alle musikere megen plads at boltre sig på. Det hele bindes herefter så fint sammen af Lorenzens rå, rockede stemme.

Hører du derfor til dem, der i forvejen holder af Spids Nøgenhat, af Uffe Lorenzen eller blot af god, gammeldags rockmusik spillet på rigtige instrumenter, så er Lydsyn helt bestemt værd at tjekke ud. De ni numre strækker sig sammenlagt lidt over 37 minutter, men selv om pladen måske virker ganske kort, så er der både masser af forskelligartede sange, tempi og stemninger nok til, at man har lyst til at høre den igen, så snart sang nummer nummer ni klinger ud. Det eneste kritikpunkt kan være, at Lydsyn ifølge den aktuelle koncertplan forbigår Aalborg denne gang – for det er sikkert, at nærværende anmelder straks ville købe billet, hvis de kiggede forbi. Live er de nemlig også helt forrygende!