Mihaela Opreas og Jakob Alsgaard Bahrs Carl Nielsen & George Enescu - Sonatas
Danacord, CD 70:42 min.
Anmeldt 25/3 2021, 09:59 af Hans Christian Davidsen

En stor fornøjelse at lytte til


En stor fornøjelse at lytte til

« Tilbage venstrestil icon lige marginer icon - icon + icon print icon

Cover

Det kræver rigtig mange timers intens samspil for, at det kommer til at klinge så godt, som det gør på Mihaela Opreas og Jakob Alsgaard Bahrs anden cd-udgivelse.

På denne cd præsenterer de sonater af den danske komponist Carl Nielsen (1874-1931) og den rumænske komponist George Enescu (1881-1955) - en kombination, der måske ikke ligger mest for. Men man forstår meningen med det hele allerede efter den første gennemlytning.

Selv om de to komponister, Nielsen og Enescu, adskiller sig fra hinanden, er der en afgørende fællesnævnere for de to komponister, og det er den folkelige tone - selve grundstenen i såvel Carl Nielsens og George Enescus musikalske univers. Begge komponister er inspireret af folkemusikken i deres respektive hjemlande.

Mihaela Oprea har det ene ben i Draculas hjemegn, Transsylvanien, og det andet ben i Danmark, der er blevet hendes andet hjemland. Siden 1999 har hun haft en stilling i Sønderjyllands Symfoniorkester, hvor hun er leder af anden violingruppen. Jakob Alsgaard Bahr er klassisk pianist, kammermusiker, akkompagnatør og bosiddende i Aarhus. De to musikere forener på fornem vis rumænsk og dansk musik.

Optagelserne til Carl Nielsen & George Enescu - Sonatas er foregået i koncertsalen Alsion i Sønderborg. Det er en af Danmarks fineste koncertsale, hvor Mihaela Oprea har sin dagligdag sammen med Sønderjyllands Symfoniorkester.

Når vi er ved lyden, skal produceren Morten Mogensen fremhæves. Han er en af Danmarks bedste lydteknikere og selv en glimrende pianist. Morten Mogensen han kender klaveret, akustikken og ved samtidig, hvordan violinen skal afbalanceres i lydbilledet.

Nielsen og Enescus musik er fyldt med billeder. Man ser næsten landskaberne for sig, når man hører deres musik. Mens hendes og Jakob Alsgaard Bahrs første cd (Tango Jalouise - Hora staccato and other Danish and Romanian pieces, Danacord, 2018) består af mange små musikstykker, indeholder denne nye cd store værker rent volumenmæssigt.

Rumæneren George Enescu var aktiv både som violinsolist, klaversolist, dirigent og musikprofessor. Han var kendt for elegance, fantasifyldt spil og en helt særlig klang. Nogle vil måske kende ham under navnet Georges Enesco. Han boede nemlig i Paris i mange år og stavede derfor også sit navn på fransk. Han komponerede i en senromantisk stil med et originalt tonesprog og har skrevet noget af den bedste violinmusik, man kan høre fra Rumænien. Og det samme kan naturligvis siges med danske fortegn om den hjemlige Carl Nielsen, hvis violinsonate op. 9 i A-dur indeholder en andante (det vil sige en sats i et roligt og flydende tempo), der næsten kan virke som et smertefyldt skrig, når man lytter til den.

Mihaela Opreas samspil med Jakob Alsgaard Bahr er perfekt. De to musikere har et fantastisk gehør for hinanden. Mihaela Oprea spiller teknisk meget suverænt i de vanskelige satser og trækker ikke i den langsomme satser, og hendes tempi er lige, som de skal være.

Jeg har personligt en svaghed for de to første satser i Carl Nielsens violinsonate op. 35, der er i henholdsvis allegro (livligt tempo) og adagio molto (meget langsomt). De udføres meget smukt på denne udgivelse.

De to sidste satser i Carl Nielsens to violinsonater op. 9 og op. 35 er uhyre krævende, men Mihaela Oprea kommer meget overbevisende igennem dem, og hun hjælpes på vej af Jakob Alsgaard Bahrs fremragende klaverspil.

Carl Nielsens musik fylder cirka to tredjedele af cd’en. Den sidste tredjedel er helliget George Enescus Violinsonate nr. 3 i A-dur, op. 25. Jeg var spændt på, hvordan et hop ville virke fra den nordiske tone ned til den mere sydlandske og latinske musik præget af den regionale folketone i Rumænien. Men sørme, musikken glider jo næsten over i hinanden fra Nielsen til Enescu. Det virker totalt naturligt. Man skulle tro, at Nielsen og Enescu har kendt hinanden. Hvis jeg har hørt Enescu før, har jeg i hvert fald ikke husket det. Men jeg blev fuldstændig betaget af andensatsen og den Balkan-agtige åbning af tredjesatsen, der på fornem vis runder dette helstøbte album af.

Dette er virkelig en cd, der fortjener et stort publikum.


Forrige anmeldelse
« Strømmen «
Næste anmeldelse
Ikke flere anmeldelser


Flere musikanmeldelser...