Violinisten Mihaela Oprea er uddannet på musikkonservatoriet i Bukarest og søgte umiddelbart efter sin eksamen til Danmark, hvor hun vandt en plads i anden violingruppen i Sønderjyllands Symfoniorkester. I 2009 tog hun solistdiplomeksamen på Det Jyske Musikkonservatorium i Aarhus under Kim Sjøgren, og hun har siden optrådt som solist både i Danmark og sit hjemland, Rumænien, samt Tyskland og USA.

Med udgivelsen af sit første soloalbum, Tango Jalousie - Hora staccato & other Danish and Romanian Pieces markerer hun flere runde år. Hun har sammenstillet danske og rumænske komponister i 100-året for oprettelsen af diplomatiske forbindelser mellem de to lande. I hendes hjemland fejrer man 100-året for landets første forfatning, og det er 20 år siden, hun vandt en plads i det danske landsdelorkester, hvor hun siden er blevet leder af anden violingruppen.

Albummet er ingen studieindspilning. De 14 stykker musik er optaget i sommeren 2018 i koncerthuset Alsion i Sønderborg, hvis akustik er blevet fremhævet af flere internationale eksperter. På cd’en medvirker den unge danske pianist Jakob Alsgaard Bahr.

De danske komponister, der kan høres på cd’en, er Carl Nielsen (1865-1931), Egil Harder (1917-1997), Fini Henriques (1867-1940), Jacob Gade (1879-1963) og Niels W. Gade (1817-1890). At for eksempel Niels W. Gades Brudevalsen og Jacob Gades Tango Jalousie er valgt er med til at give det en særlig interesse for et publikum uden for Danmarks grænser. Tango Jalousie er verdens mest spillede tango-komposition. De færreste uden for Danmark ved, at det er komponeret af en dansker - og bliver som oftest forbavset, når de erfarer det.

De rumænske komponister vil næppe være et gennemsnitligt dansk klassisk musikpublikum kendt. Der er altså noget at gå på opdagelse i. Der er to stykker af George Enescu (1881-1955), der ikke blot var præget af rumænsk folkemusik, men havde en mangfoldig kompositionsstil, som gør ham vanskelig at sætte i bås. Han svingede mellem meget monumental romantik, nybarok og var også under fransk indflydelse som store dele af det øvrige rumænske kulturliv. Der er en enkelt ballade af Ciprian Porumbescu (1853-1883), der blandt andet skrev den tidligere rumænske nationalhymne Trei culori, en serenade af Mircea Chiriac (1919-1994), et stykke af Constantin C. Nottara (1890-1951), der oprindelig var under indflydelse af fransk impressionisme og med til i det 20. Århundrede at skabe en rumænsk national stil, og endelig Grigora? Dinicus (1889-1949) virtuose Hora staccato, der måske er det mest spillede rumænske stykke musik uden for Rumænien. Stykkets titel refererer til den berømte rumænske kædedans, hora, hvor de dansende i en stor kreds bevæger sig mod uret med gang- og stampetrin i moderat dobbelt takt.

Flere af de rumænske stykker er ikke tidligere blevet indspillet for besætningen violin og klaver. Albummet er præget af en spændende kontrast: Den rumænske musik, der inspireret af landets rige Balkan-folklore, og den danske musik, der er nordisk i sin klang og som i Carl Nielsens Fantasistykker har humor og undertoner af nordisk natur.

Det er et perfektionistisk stykke arbejde, Mihaela Oprea har leveret ved indspilningen med en helt ualmindelig ren lyd og en total teknisk og musikalsk overlegenhed på instrumentet. Ideen med albummet er god, udførelsen suveræn, og violinisten bliver godt bakket op af den unge pianist Alsgaard Bahr. Hans udførelse er medrivende og virtuos. De to musikere følges sikkert ad, kommenterer hinanden og spiller begge med hjertet.