Der er de, der måske forsøger at kompensere for deres fremskredne alder ved at få sig en gedigen midtvejskrise. Købe ny bil. Få en ny kone. Deres udsendte anmelder, har ikke tænkt sig at anvende den slags desperate strategier i sit eget liv. For selv om man godt kan mærke alderen trykke, så kan man også bare vælge at ignorere den ud fra devisen; ”man er kun så gammel som man selv føler sig”.

Der er selvsagt kulturprodukter som man med ro i sindet godt kan sige man er blevet for gammel til (læs: unboxing-videoer på Youtube, Paradise Hotel, o.l.) men til gengæld kan man godt omfavne både nye film, nye tegneserier, nye videospil og ikke mindst ny musik. Især hvis den er både velproduceret og iørefaldende.

Et sådant album er Solkongen fra The Minds of 99 . Bandet har siden deres start i 2012 høstet et utal af danske musikpriser for deres arbejde – og med rette. For selv om den nye skive (ja, anmelder har godt nok modtaget musikken på en lydfil, men insisterer stadig på at omtale en samling af sange som et ”album” mens han drømmer sig tilbage til lyden af nål der rammer vinyl. I den forbindelse kan nævnes at Solkongen også er til at få i dette skønne retroformat.) umiddelbart er mere lyttervenlig end de to forrige udspil, præsenteres man for fine melodier der ledsages af tekstuniverser, der kan være både kontrapunktiske, dystre og kryptiske.

Et godt eksempel på dette er sangen Ubåd der, til trods for at bandet selv flere steder har forklaret at den blev skrevet længe før den groteske ”Ubådssag”, er svær at lytte til uden at drage paralleller. For der synges i omkvædet: ”Okay, Allright. You don’t know anything about my life. Okay.. Allright. Kender virkelig ingen, som der kender mig.” eller for den sags skyld tekststykket: ”I min ubåd lægger jeg planer.. flere end du aner.” Nogle gange imiterer livet tydeligvis kunsten.

Der er sikkert heller ikke mange musikelskere der har kunnet undgå at høre numre som Ung kniv, Alle skuffer over tid eller I’m gonna die der har været i kraftig rotation på både landsdækkende public servicekanaler og i diverse lokalradioer i løbet af de sidste måneder. Man kunne måske tro at det udelukkende var de tre numre der havde hitpotentiale, men også numre som En engel, K før ærlighed og Stor som en sol flad som en pandekage viser sig allerede ved anden gennemlytning som ørehængere og sange man umiddelbart nemt kan nynne med på.

At sammenligne et band med andre er muligvis ikke særlig god stil, men alligevel var det under lytningen til Solkongen svært ikke at komme til at tænke på gode, gamle Kliché, både i forhold til den overordnede sound som The Minds of 99 har: en traditionel rockinstrumentering tilsat heftige doser elektronisk ambiance, kombineret med tekststykker der gentages ad infinitum. Tekster som i gentagelsen nærmest opløser ordenes mening og ikke mindst at teksterne blander engelsk og dansk. Sidstnævnte har anmelder, i andre sammenhænge, ellers altid stejlet over, men det fungerer overraskende godt hér.

Solkongen byder på elleve numre, der strækker sig fra de der er velegnet til eftertænksom tedrikning på klubværelset, over de mere nærmest dansable numre til de sange, som virker skabt til publikums fællessang på sommerens festivaller.

Der er, kort sagt, nærmest noget for enhver smag og ganske stor variation i de enkelte sanges udtryk, selv om fællestrækket er på den gode, forholdsvis enkle melodi og tilsat en orkestrering og produktion der er i top. Måske føler anmelder stadig alderen trykke, men med Solkongen på max volumen glemmer man det hurtigt.