Anders Koppel – 70 år
Anders Koppel er en ener i dansk musikliv. Selv i den musikalsk højt begavede og vidt favnende Koppel-familie har han et særligt vingefang. Han er partiturkomponist med knap hundrede ”moderne klassiske værker” bag sig, herunder koncerter (for bl.a. marimba) som spilles af symfoniorkestre over hele verden. Han er komponist af ballet- og filmmusik med op mod 200 titler på værklisten. Han har skrevet tekster og musik til Otto Brandenburg, komponeret musikalske fortællinger til børn og større værker til byjubilæer. Og så er han jo en myreflittig udøvende musiker – nu på sjette årti.

Efter årene i Savage Rose (1967-74) fortsatte han i Bazaar (1976-2013), og nu samarbejder han med sønnen, saxofonisten Benjamin og den svenske trommeslager Peter Nilsson i et verdensmusikprojekt, der meget afvæbnende hedder Koppel & Søn – og som selvfølgelig samarbejder med mange forskellige gæster fra det internationale musikliv. Han indspiller jazz-cd'er og dukker op som sidemand her og der. Det er en simpelthen enestående bredde – ikke mindst for en musiker, der især er forbundet med ét meget specielt instrument – hammondorglet, model B3 med Leslie højttaler.

I anledning af 70årsdagen har sønnen Benjamins selskab Cowbell Music udsendt et i mere end en forstand eksklusivt triple-album, der viser væsentlige sider af Anders Koppels unikke talent og principielle åbenhed over for alle stilarter og genrer. Hver af de tre LP'er har sit tema, og trilogien udfolder det samme tema, som et begejstret publikum oplevede på Betty Nansen teatret på Frederiksberg ved to fødselsdagskoncerter (7.+8.7., anmeldt særskilt her i Kulturkapellet): Fortid – Nutid – Fremtid. Skønt at have en fremtid som halvfjerdsårig!

1.Past
Fortids-LP'en rummer 10 numre fra årene 1983-91, hvor Anders Koppel leverede musik til en række balletter på især Nyt Dansk Danseteater i et tæt samarbejde med danseren og koreografen Bill Holmberg. Her bliver synthesizeren brugt mere end hammondorglet; der males med både sarte og kraftfulde farver i en musik, som først og fremmest er stemningsskabende a la filmmusik, men også med rytmisk klarhed og finesse.

Jeg har desværre ikke set nogen af forestillingerne, men musikken alene kalder masser af interessante billeder og kropslige fornemmelser frem. Sønnen Benjamin – dengang i tyverne – medvirker på altsax i mange af numrene, hustruen Ulla med interessant ordløs vokalforedrag , bl.a. i Sol, Måne og Stjerner (1986). Også datteren Marie Carmen medvirker – i to numre fra Speranza (1991). Den dengang 20-årige sangerinde imponerer med et vokalt overskud og en stærk udtryksvilje, som klart peger mod den solistvej, hun snart efter trådte ind på.

2. Present
På nutids-LPen præsenteres især jazz og verdensmusik – udvalgte numre fra Cowbell Musics allerede talrige udgivelser, hvor Benjamin og Anders samarbejder og improviserer sammen med store internationale jazznavne som pianisten Kenny Werner og bassisten Miroslav Vitous.

Der er Bazaar-numre, som byder på bevægende genhør med nyligt afdøde Peter Bastian, og der er numre med Koppel & Søn, hvor Anders og Benjamin samarbejder med trommeslageren Jacob Andersen. Endelig er der et enkelt nummer fra den ”klassiske” afdeling, nemlig et instrumentalt arrangement af en af faderen Herman D. Koppels 5 Salmer for sax, harpe og orgel – som derigennem transformeres til en højtidligt-smertefuld blues. Et højdepunkt på denne LP er for mig Gaderne (fra Aftenlandet og Regnbuefuglen), hvor man oplever en flot fusion af Bazaar-energien (Peter Bastian på hvinende klarinet, Mehmet Ozan på insisterende percussion og selvfølgelig andres på keyboards) og en solid rocket bund, skabt af Jens Rugsted (bas) og H.C. Mogensen (trommer).

3. Future
De 8 lange numre på fremtids-LPen er helt friske liveoptagelser, indspillet med publikum 8. Juni 2017 i Nordsø Records studie. ”En vifte af ballader” med den seneste udgave af Koppel og Søn, hvor det er svenske Peter Nilsson, der trakterer trommerne. Optagelserne er ubearbejdede, og der er en uforfalsket live-stemning over musikken, hvor Anders Koppels hammondorgel høres i al sin mangfoldighed, fra det lyrisk-neddæmpede (Verden af i går og især Solnedgang) over kirkeorgel-klange (Looking forward) til melankolsk-legende blues (Earth Room).

Et lavmælt højdepunkt er The Unanswered Question (en titel som nok refererer til Charles Ives’ banebrydende værk af samme navn). Temaet kunne næsten være en aftensang eller salme af Carl Nielsen, så smukt-vemodigt og enkelt er det.

De efterfølgende korte variationer fører os gennem introverte og mystiske sjælelandskaber. Sammenspillet mellem far og søn er fuldstændig ubesværet, med en sjælden karakter af selvfølgelighed, som Peter Nilsson bakker diskret, men meget præcist op. Seks af balladerne er komponeret af Benjamin, de sidste to af Anders – den ene med den i sammenhængen så relevante titel Looking forward – som imidlertid ironisk nok (?) fremmaner en tyst begravelsesstemning.

Helheden er meget afvekslende, smuk og generøs, og man sidder tilbage med oplevelsen af at have været til en helt særlig, intim koncert, med Benjamin Koppels frigjorte saxofon og Anders Koppels eventyrlige hammondorgel i et nærmest telepatisk sammenspil.

EP’en – Familiealbum
Bonus-EPen består af 5 privatoptagelser fra årene 1981-83, hvor Anders og Ulla Koppel musicerer sammen med deres tre børn Asta, Marie (Carmen) og Benjamin. Man forstår ud fra disse optagelser, hvor avanceret og samtidig legende musikalsk stimulation disse børn har modtaget fra deres forældre.

Optagelserne stammer fra en tid, hvor børns musikalske kreativitet var i højsædet og blev dokumenteret på mange forskellige måder; fra Dansk Folkemindesamlings optagelser af børns egen sang (spontansang, legesange osv.) på LP'en Syng lille påfugl til dobbelt-LPen Flyt dig med børns egne rock/popsange – med unikke covers tegnet af børn. Både det traditionelle repertoire og samtidens poprock klinger med i disse optagelser, hvor især drengen Benjamin fører sig frem – som rocksanger!

Boksen er smukt produceret – tre snehvide LP'er i smukt designede s/h-covers med tidstypiske fotos af fødselaren – og hans hænder på hammondorglet. Ledsagehæftet rummer de nødvendige facts om de enkelte numre og fine udtalelser af Kasper Winding og Esben Tange – samt skønne foto-collager med mennesker og situationer fra alle årene. Enkelte ridser generede mig lidt (mod slutningen af The Hot Spot på Present-LPen og begyndelsen af Tell-Tale Heart på Future), men ellers er vinylpladerne er ren fornøjelse at have kørende på grammofonen. Dette er i sandhed ”Musik uden grænser”.