Raske Penge, der borgerligt går under navnet Rasmus Poulsen, har i løbet af de sidste måneder indtaget den danske undergrund. Tidligere har han været en integreret del af dj-scenen i København, hvor han gik under navnet Ras Money. Nu hedder den storskæggede herre Raske Penge, og han har grebet mikrofonen til fordel for lakskiverne. Han fører lydkrigen fra sit kvarter Nørreskudsikker (Nordvest), bevæbnet med undergrundskunstens nye masseødelæggelsesvåben: den virale musikdeling. Hans musikvideoer er blevet set af over én million via internettets store reklamesøjle, YouTube, og på blot en dag fremmanede videoen til denne udgivelses titeltrack, ”Original Bang Ding”, over 20.000 views. Han er nu ude med sin første maxi single ved navn Original, der udgives digitalt og på vinyl af hans eget selskab Raske Plader, og distribueres af Target Records.

Stilen er grumset, politisk dancehall, der henter elementer fra de mange beslægtede undergenrer i kulturen. Det er ganske tydeligt at høre, at Raske Penge har tilhørsforhold til de nystartede pladeselskaber Cheff Records og Kontrafon. Pladeselskaber, der på kort tid medvirket til at skabe sin egen scene, og ikke mindst stil, i undergrunden. Navne som Kidd, Klumben, Ham der Hasse og TopGunn burde ringe en klokke. TopGunn har også stået for størstedelen af produktionen på skiven, med undtagelse af ”Intelligent”, der er lavet af Pharfar og Pilfinger i Pfarfars Food Palace Studio.

Sociale problematikker er det lyriske fokuspunkt. Til trods for den forholdsvist simple, men vældig ørehængende, tilgang til tekst og rim, er der en altid en klar og bidende social indsigt. Raske Penge vil bestemt ikke have en blå ballon, den skal være knaldrød – og have mangfoldighedens sjove facon. ”Original Bang Ding” hylder nattelivet, hvor der dannes et fællesskab på tværs af de subkulturelle og sociale k(l)asser som hverdagen presser os ned i. ”Baghave (med TopGunn)” er en førstepersons fortælling fra en misbrugers vinkel, der omhandler de direkte sociale konsekvenser af narkotikalovgivningen. ”Mandsling” kritiserer byens iltre machomænd, for hvem livet er en evig søgen efter større muskler, adrenalin og bekræftigelse. Det er dog ingen fordømmelse, idet anden halvdel er en eksplicit undren over hvorfor, at nogle mænd bliver således. ”Intelligent” går ud til akademiens kloge hoveder. Mere bestemt den type, der har det sværere med frikvarteret end klasseværelset. Det er en kritik af netop det faktum at ”[..]karakterer rangerer langt under hårmode”.

Det er ikke musik af høj teknisk kaliber, hverken hvad angår vokal, tekst eller produktion, men det er forbandet catchy og bredt favnende med sin overlagte simplicitet. Når det så samtidig formår at bringe nogle relevante problematikker ud på de danske dansegulve, så er det ærlig talt svært at se sig sur på. Man kunne nævne at brugen af autotune koinciderer med de øjeblikke, hvor han rent faktisk skal ramme en tone, men rappere har jo også et ry for tonalitetsproblemer. På skiven føles det meget naturligt, men man kan forestille sig, at det kunne blive problematisk i live sammenhæng.

Raske Penge har med Original begået en fin lille udgivelse, der tager relevante emner op til dansevenlig diskussion. Produktionen har den rå og simplistiske lyd, der kendetegner det nye danske dancehall-slæng, der er tilknyttet Cheff Records og Kontrafon, men lyrikken har hos Raske Penge en dybere, nærmest pseudosociologisk dimension. En lidt utraditionel tilgang, eftersom dancehall-lyrik historisk set – lig hiphoppen - ofte har haft promovering af det maskuline selv, vold og til tider fordømmelse af f.eks homoseksuelle som lyrisk udgangspunkt. Der har dog været mange modspil til den udvikling – lig hiphoppen igen – som f.eks den mere socialt bevidste conscious ragga-genre. Denne udgivelse er, hvis den skal sættes i bås, lyrisk lig den bevidste ragga, idet den beskæftiger sig med sociokulturelle temaer. Raske Penge bruger sine beats til at ophøje den lille mand, og beundre samfundets mangfoldighed gennem et tekstunivers, hvor forklaring altid trumfer fordømmelse.