Thrash metal er nok den af de hårdtslående undergenrer til metal-musikken, der har flest år på bagen. Groft skåret, var det i start-80'ernes Bay Area USA at dette energiske monster kom til live, hvor navne som Metallica, Megadeth, Anthrax og Slayer og mange, mange flere huserede. I Europa var der ligeledes godt gang i festen, specielt i Tyskland, hvor eksempelvis Kreator, Sodom og Destruction holdt fanen højt (og stadig gør det). Selv i lille Danmark var vi ret godt med; Artillery, f.eks., var snublende nær et større gennembrud, men af flere uheldige grunde, forblev de ”blot” et stort navn i undergrunden.

Efterhånden som årene gik, gled thrash'en, i hvert fald mediemæssigt, længere og længere i baggrunden – en krise, som bl.a. resulterede i at eksempelvis Metallica og Megadeth begyndte at mutere ud ad genremæssigt mere iørefaldende og kommercielle tangenter – med blandet succes.

Om det har været udslagsgivende, eller om man med tiden blot får trang til at genfinde sine rødder, skal være uprøvet her, men uanset, har thrash'en de seneste år fået en slags genfødsel (Gamle metalhøveder, som undertegnede, vil dog nok mene at thrash aldrig har været død). De to førnævnte bands har i hvert fald genoptaget en del af deres gamle dyder og ungdomsenergi – med stor succes.

Samtidig er en række unge bands – en ny generation - også godt i gang med at hæve nye faner, med musikken godt plantet i fortidens rødder Udenlandske bands som Evile, Warbringer, Gama Bomb og mange flere er begyndt at skabe røre og tiltrække horder af fans. Og på samme måde her til lands har bands som Essence og Battery gjort sig ganske bemærket.

Essence har netop udgivet deres debutskive Lost in Violence på Ultimhate records.

Essence er opstået i den nordjyske/vendsysselske muld, nærmere bestemt Hjørring. De udgav for et par år siden en ganske interessant demo Art in Imperfection, der viste bl.a. stor inspiration fra tidlig Metallica. Og ganske kendetegnende, for både den nye generation af bands, og bandet selv, så indeholder den nye plade en række skæringer, alle med rødder i 80'erne.

Sangene holder generelt et højt niveau – de er både teknisk godt udførte og ganske velskrevne. Essence har formået at bibeholde den fede blanding af intensiv energi, kombineret med et sejt pift af genkendelighed, forstået på den måde, at sangene skiller sig ud fra hinanden. Mange af sangene har sit eget kendetegn, men det er på ingen måde sådan at de stritter i alle mulige retninger. Stilen er gennemført. Ja, man fristes jo til at sige, at de formår at bevare essensen af alt det gode gamle...

Lyden på pladen er fed. Den er respektfuld overfor stilen – men stadig pakket ind i en god, solid moderne produktion. Instrumenterne kommer alle til sin ret, og man kan snildt høre de mange detaljer, som de respektive musikere disker op med. Alt lige fra det seje bas-spil, de glimrende solier og det solide rytmespil. Personligt, syntes jeg Lasses vokal er helt perfekt hertil. Rå og tør – lidt a la Milles fra Kreator.

Bandet virker til at have en hel del medvind for tiden – det er ganske fortjent og savner man en god dosis thrash så vil Essence ganske sikkert tiltale både fans af den gamle, samt helt sikkert også den nye, generation.