Ser man på trends indenfor actionfilm i løbet af de sidste ti år bliver det tydeligt at gadesporten parkour er meget populær. Parkour optræder ikke kun som indledende krydderi i James Bond filmen Casino Royale eller i en træningssekvens i den danske teenagefilm Fighter men sporten kan også bringes i helt forgrunden som man har oplevet det i den engelske action-zombiefilm Devil’s Playground eller i en serie franskproducerede actionfilm der begge er henvendt mod et ganske ungt publikum. Det er primært den sidstnævnte franske film (kombineret med en række film fra Asien) der har inspireret et hold svenske independent filmmagere til at lave Skills, en film der er en ganske traditionel ungdomsfilm iklædt actionham.

Filmens hovedperson Kevin har en far som er politibetjent. De to har mildest talt et anstrengt forhold til hverandre, for hvor fedt er det at have en strisser som far når man gerne vil være ”street”. Dette ændrer sig brat da farmand, under en jagt på en af byens bander, bliver skudt. Kevin finder sin sårede far og i hånden på ham en invitation til en begivenhed kaldet ”Skills”. Det viser sig, efter Kevin får spurgt sig omkring, at Skills er navnet på en konkurrence for byens hårdeste børn arrangeret af en gruppe kriminelle banditter. Disse tjener både gode penge på kriminalitet og på at organisere denne konkurrence, der både byder på nævekampe og dyster i forskellige akrobatiske færdigheder.

Iblandet dette hovedplot finder vi, ikke overraskende for ungdomsfilmen, et trekantsdrama, der udspiller sig mellem Kevin, en rigtig sød pige og en af Kevins tidligere venner, som dater tøsen som er stridens midtpunkt. Hvad der først starter som venskabelige kapløb mellem de to drenge for at imponere pigen, udvikler sig i løbet af filmen til en mere seriøs kappestrid mellem de to, en kamp der eskalerer som filmen skrider frem. Det er noget man har set et utal af gange før og selv om Skills gerne vil være virkeligt ungt og friskt i såvel dets filmsprog og dialogens jargon, så kan filmen ikke skjule, at den er skabt på et forholdsvis lille budget og benytter sig af ivrige amatørskuespillere i alle rollerne. Den vil meget gerne, men kan ikke helt, leve op til de mere strømlinede mainstreamfilm som findes på markedet.

Selv om de medvirkende gør alt hvad de kan, for at levere godt så godt og troværdigt skuespil som de kan og selv om actionscenerne overordnet set er ganske fine, så ændrer det ikke på at Skills ikke bliver nær så medrivende som den kunne have været. Det der især forekommer mærkværdigt er motivationen til den ulovlige konkurrence der har givet filmen sit navn – for selv om der bliver leveret en halvhjertet forklaring på dette undervejs, så er det stadig svært at se hvilken interesse en lyssky organisation skulle have i at arrangere et hemmeligt stævne for byens unge håbefulde. Ville de ikke hellere undgå den form for opmærksomhed?

Selv om filmen har en del plotmæssige huller og selv om man måske vil give undertegnede ret i alle de ovenstående anker, så er det stadigvæk en film der er ganske underholdende, men man bør bare ikke forvente sig et enormt actionbrag. Det ganske omfattende ekstramateriale giver desuden et fint blik ind i hvordan de unge filmmagere har skabt deres film, som måske kan være fin inspiration til de der selv sidder med en instruktør i maven og gerne vil have vide lidt om hvordan man kommer i gang med at lave film på et minimalt budget.