Selv om den spanske film Agnosia langt hen af vejen forsøger at markedsføre sig som en mellemting mellem gyser og thriller, vil man ved selvsyn opdage at den måske primært er et trekantsdrama, der både visuelt og gennem skuespillernes gode præstationer får liv og som i længden formår at trancendere både de fantastiske og mundæne thrillerelementer som naturligvis også er til stede.

Agnosia er en klinisk betegnelse for de typer af hjernelidelser, der gør at patientens kognitive evner er delvist sat ud af spil. Eksempelvis kan de der lider af auditiv agnosia have svært ved at skelne mellem tale, lyde og musik, men det er en form for visuel agnosia som den unge, smukke Joana lider af i filmen.

Filmen starter omkring år 1900 da Joana er en lille pige. Hendes far har opfundet et overlegent teleskop, der kan monteres på et gevær og han demonstrerer dette for en samling tyske investorer ved at skyde nogle balloner ned som konventionelle kikkerter næsten ikke kan se. Noget går galt, for idet der affyres skud, skræmmes en af hestene på den karet tyskerne ankom i, hesten løber væk og en af tyskerne bruger riflen til at skyde den løsslupne krikke. I samme nu falder Joana om på jorden og er nu pludselig ude af stand til at genkende sin egen far.

Der springes tyve år frem i tiden og vi befinder os nu i Barcelona. Her møder vi den unge mand Vincent, der tilsyneladende har været involveret i noget suspekt. Han hives brutalt ned i en kælder og afhøres. Her fortæller han om sin ansættelse i husholdningen hos Joannas far og om de begivenheder der ledte til hans umiddelbare afskedigelse. Joanna står for at skulle giftes med faderens kompagnon: Det er dog dystre kræfter, der er ude efter faderens forretningshemmeligheder. Han vil ikke selv producere teleskopet, men det vil hans konkurrenter. Da faderen en nat afslører indbrudstyve på fabrikken, ender det med at faderen dør.

Opsat på at få Joanna til at få det bedre, indvilliger hendes kommende mand Cales, efter samråd med hendes læge Dr. Meissner, at Joanna anbringes i tre dage og nætter i et specialfremstillet rum hvor hun er berøvet alle sanseindtryk. Alt imens har Vincent fået til opgave at udgive sig for Cales, for at komme den unge pige nær i et forsøg på at få hende til at udlevere faderens hemmeligheder – men Vincent bliver uheldigvis forelsket i hende i processen.

Det kan godt være at Agnosias plot i undertegnedes gengivelse lyder en anelse forvirrende og langt ude, men det fine ved filmen er faktisk at det hele synes at give mening idet man ser den. Replikkerne er velvalgte, skuespillerne – især Bárbara Goenaga som Joana og Félix Gómez i rollen som Vincent – brænder igennem skærmen og filmen ender, til trods for sin noget aparte tilgang til kærlighedsdramaet, med et være såvel fascinerende og rørende. Der er noget diabolsk i tanken om at udnytte en ung kvindes sygdom i en sådan grad, men samtidig viser Vincent sig samvittighedsfuld i sit forcerede forhold til den unge overklassepige.

Agnosia er måske ikke en af de film der ryger direkte ind på top ti listen over favoritfilm, men hører til gengæld til den type af film hvor man med lethed vil kunne genkalde sig visse nøglescener, især de der foregår inde i den kokon som Dr. Meissner får konstrueret. Der er tillige et virkelig godt twist i fortællingen, der bevidst vildleder seeren, på samme måde som Joana bliver vildledt og en finale, der sætter et fint bittersødt punktum for det hele. Agnosia bør få en chance. Det er en kærlighedshistorie og et mysterie, der burde appellere til begge køn og som samtidig er bragende flot visuelt fortalt.