Mange kender måske primært Leif Davidsen som forfatter til spændingsromaner som Den russiske sangerinde eller som nyhedsreporter på TV, men med den historisk-dokumentariske TV-serie Danske drømme har han begået en danmarkshistorie, der tager fat, hvor Paul Hammerichs famøse Gamle Danmark slap. Og lad være sagt med det samme: Dette er en selvstændig fortsættelse til Hammerichs serie, så enhver kan være med herfra.

Hvor Gamle Danmark handlede om Danmarks forvandling fra landbrugsland til industrisamfund og således centrerede sig om årene 1945-1975, skildrer Davidsens Danske drømme årene 1972-1998, hvor Danmark tog skridtet videre fra industrisamfund til informationssamfund. Serien havde TV-premiere i november 1998, og i sin opbygning minder den om forløberen med sine ti afsnit. Her fordelt på fem dvd’er, hvor David som fortæller fører os sikkert igennem tre årtiers udvikling. Billedmaterialet er en blanding af arkivklip fra både nyhedsudsendelser, politikerinterviews, TV-serier mm. Hvert afsnit indledes med et uddrag fra en af Dronningens nytårstaler, hvilket giver en fin ramme til fortællingen. Ifølge Davidsen selv er Dronningens taler desuden særdeles velegnede til at afspejle tidsånden og den skiftende hår- og tøjmode. (Hvilket måske ikke har været majestætens primære intention).

For undertegnede, der var henholdsvis barn og teenager i to af seriens tre årtier, var det et interessant bekendtskab. Lige dele genkendelse kombineret med forundring over ukendte aspekter af netop denne periode i vores historie. Som i Hammerichs serie er der stor detaljerigdom, om end fortælletempoet i Davidsens serie til sammenligning er sat (tiltrængt) i vejret.

I 70’erne hører vi om oliekriser og kvindekamp, og der er masser af løbske bryster under striksweateren og gevaldige hornbriller på næsen. Det er selvsagt i dette årti, at fristaden Christiania opstår, ligesom fokus på fællesskabet og kollektivet bliver enormt. En rigtig mand i denne periode går i hønsestrik, som han selv har lavet, passer børn og undertrykker pligtskyldigt sin medfødte aggressivitet. Imens får Grønland Hjemmestyre.

I 80’erne vender bøtten, og ’fattigfirserne’ fostrer den såkaldte nå-generation, der hellere vil udtrykke sig selv gennem hård individualisme end at sidde og søbe boghvedegrød i fællesstuen. Mænd må pludselig gerne være mænd igen, som Davidsen formulerer det, og man brokker sig over, at hankønnet nu flygter fra de bløde fag. Dronningen brokker sig derimod over danskernes ’dumsmarte bemærkninger’, når det gælder de mange nye fremmedarbejdere i landet. Berlin-muren falder, og mens digteren Michael Strunge fører an i punkkulturen og senere begår selvmord, kalder Dan Turèll – med vanlig pli – 70’ernes kvindedominerede bekendelseslyrik for ’menstruationslyrik’. Og nu vi er ved Dan, så lanceres dankortet såmænd i 1983.

I 90’erne bliver det helt okay at være selvcentreret, ligesom der i både samfundet generelt og på TV kommer større fokus på sex og det intime – fænomenet mandestrip er ifølge Davidsen et udtryk herfor. På den politiske front runder vi naturligvis det famøse ’brodermord’; kampvalget mellem Svend Auken og Poul Nyrup. I den mere humoristiske afdeling rent politisk præsenteres vi desuden for SF’s velklingende anti-EF-slogan ’Holger og konen siger nej til unionen’, ligesom komikeren Jacob Haugaard bliver valgt ind i Folketinget på at love medvind på cykelstierne. Og så vinder Danmark jo i 1992 EM-guld i fodbold. Endelig er et af de nye ord i dette årti ’salmonella’.

Som ovennævnte udpluk illustrerer, er der således en mængde oplysninger og anekdoter af både politisk, sociologisk og ikke mindst underholdende karakter. Er man bare den mindste smule historisk interesseret, vil man kunne få noget ud af denne dvd-samling. Og de, der kunne frygte, at de med næsten ti timers TV-materiale ikke vil få tid til alle sommerens udendørs aktiviteter, bør i så fald gemme fornøjelsen til den mørkere årstid.