Et nyt dansk indieselskab har set dagens lys. Jawbreaker Productions har hidtil lavet en enkelt novellefilm og en række musikvideoer. Nu er tiden kommet til en længere film, selvom det er tvivlsomt, om vi kan kalde den for en spillefilm. Den kun 50 minutter lange Opstandelsen er netop udkommet på dvd. Den har været længe ventet i flere kredse af den simple grund, at det danmarkshistoriens første zombiefilm. Genren har begået sig mest i kortfilmsformatet, og har været enhver nybegynders yndlingsprøveklud. Det har derfor været instruktør Casper Haugegaard magtpåliggende at lave en såkaldt seriøs zombiefilm, der ikke distancerer sig gennem selvironi. Og langt hen ad vejen er det faktisk lykkedes holdet at skabe et troværdigt univers, der lover godt for dansk gyserfilm.

I en landsbykirke på Lolland holder præsten prædiken under en begravelse. Han taler formanende, men minder om, at følger mennesket Guds ord, vil det genopstå efter døden. Parallelt med dette begynder der at ske noget besynderligt uden for kirken: de døde begynder faktisk at rejse sig. I hobetal bryder de ind i kirken, hvor en narkotisk bror til afdøde når at flygte sammen med en mand og to unge piger, han er i familie med. Ned under kirken går det med sultne levende døde i hælene. Indledningen er med andre ord ganske klassisk for zombiegenren: Det handler om hurtigt at få vækket de døde, så en mindre gruppe levende skal forskanse sig i frygt for eget liv – gerne med en såret, der langsomt skal udvikle sig til zombie.

Opstandelsen er derfor ikke nogen original zombiefilm, måske lige bortset fra, at jeg ikke mindes, at genren har brugt en kirke som sit eneste indspilningssted. Indledning og parallelisering med Jesu genopstandelse er interessant og pudsig, og fortællingen er ganske tight, så spændingen holdes fint hele vejen. Det er dermed en fordel, at den er holdt på blot 50 minutter, hvilket dog ikke kun var en prioritering til fordel for intensiteten. Det var også produktionstiden, der var kort, så de måtte skære i særligt afslutningsscenen. Det gør samlet set ikke noget. I det store hele er Opstandelsen et godt bud på en dansk zombiefilm, og den udmærker sig allerede ved modet til at tage hul på dette hul i dansk filmhistorie.

Indiefilm i Danmark har stadig nogle børnesygdomme – og således også Opstandelsen. Skuespillet er noget kantet, hvilket kommer særligt til udtryk i de ’stille’ sekvenser. Lyden er også så problematisk, at det er nødvendigt at skrue lidt for højt op for at kunne høre samtalerne undervejs. Det kunne have hjulpet med undertekster på dansk, for lyden kikser lidt hist og pist. Men det betyder måske sådan set bare, at filmens længere og intense voldsscener bliver mere effektive, fordi musikken er relativt velproduceret. Casper Haugegaard viser nok her, at han har brugt tid på at instruere musikvideoer, for timingen i forholdet mellem lyd og billede er ret fin i de scener, hvor vores venner jagtes af sultne zombier. Filmens special effects – der er ikke brugt visual effects – fungerer også overraskende godt.

Zombiegenren har nu i et stykke tid vist, at den langt fra er blevet et kitchet fortidslevn. Genren er blevet nyfortolket og forbedret, og derfor var det måske blot et spørgsmål om tid, før dansk film tog fat her. Det er dog besynderligt, at det i vid udstrækning er dansk indiefilm, der skal vise vejen for genrefilmene, særligt horror. Nu gør indiefilmen det igen med Opstandelsen. En filmatisering af Dennis Jürgensens Kadavarmarch skulle være på vej, men det er (vist) stadig på rygtebasis. Haugegaards film er ikke en specielt nyvinklet version af genren, men den har en nerve og stil, der gør den til et pudsigt og forkærligt bud på genren på dansk grund.

Dvd’en indeholder desuden en spændende bunke ekstramateriale. Ud over et nogenlunde informativt – men for kort! – bag kameraet-program finder vi Haugegaards kortfilm ”Kældermenneske”. Den er en blodig og sygelig film om en fyr, som ved et tilfælde dræber et menneske – og parterer det.Endvidere er Haugegaards fire musikvideoer – for musik fra Caphalic Carnage, CrackMordaZ, Helhorse og Rotten Sound – inkluderet. De viser samlet set i højere grad end Opstandelsen og ”Kældermenneske”, at Haugegaard har et talent, der kan udvikle sig til noget spændende. I disse små, kondenserede fortællinger viser han en evne til at skabe en surrealistisk originalitet, der er genremæssigt beslægtet med horrorgenren. Lader han noget af den energi og kreativitet for alvor smitte af på sin (forhåbentligt) næste film, tegner det yderst lovende.

Opstandelsen er derfor en kærkommen film, der vil tilfredsstille enhver med en svaghed for horror- og zombiefilm. Den har sine småfejl, som Haugegaard – udtaler han – er pinligt bevidst om. Men det gør bestemt intet, nærmere omvendt, da små fejl også efterlader et levn fra en produktion, der udspringer af en stor lyst til at lave ikke bare film, men netop denne film. Forskellige steder har filmen derfor også gjort opmærksom på sig selv på små genrefestivaler. Selvom det er svært at vide, hvad dette reelt betyder, tegner det et billede af en film, der rammer sit horrorpublikum. Åbn armene og din horisont, for der er noget sært unikt gemt i disse film – også Opstandelsen.