Når man konfronteres med en fantastisk B-filmstitel som Aliens vs. Zombies, har den genrebevidste seer sikkert allerede skruet forventningerne helt i vejret. For hvad kunne monstro være bedre end at en film, der forenede to af filmhistoriens mest ikoniske monstre i nærkamp med hinanden. Hvis man antog, at det var den klassiske H.R. Giger Alien der er med, så har ens kreative, indre blik allerede forestillet sig udøde varianter af alle stadier af dette monster, ligesom billeder af zombiehorder der stimler sammen om en Alien Queen ligger lige til højrebenet. Desværre så sker dette aldrig hér.

Nu skal det for god ordens skyld siges, at filmens reelle titel er The Dark Lurking og denne lige så upræcise beskrivelse dækker over en lav-budget science-fiction fortælling, der har overført en række elementer fra klassiske science fiction/horror fortællinger til sin egen. Filmen genanvender i al fald stort set alle kendte klicheer fra denne hybridgenre. The Dark Lurking låner i den forbindelse at låne en masse elementer fra såvel James Camerons Aliens, som fra klassiske videospil som Doom og Resident Evil.

Filmen formår faktisk – især det magre budget taget i betragtning - at levere utroligt hæderlige science-fiction effekter, overbevisende monstre og interiører, der ikke ligner kulisser. De tilskuere (deriblandt nærværende anmelder) der havde håbet på at se voldsomme, udpenslede splattereffekter optræde med stor hyppighed, bliver sikkert skuffede en anelse, for disse er hverken særligt overbevisende udført, eller så hyppige, at filmen kan betegnes som en egentlig splatterfilm.

Det er dog ikke disse elementer, der er det mest skuffende ved filmen, for skal man pege på det der trækker ned i den samlede bedømmelse, så skal man fokusere på skuespillernes utroligt rigide præstationer, den klichefyldte dialog og ikke mindst filmens hovedfortælling, der både er enormt rodet og hvis fremdriftselementer er så ujævnt fordelt, at man indimellem begynder at kede sig.

Udgangspunktet for filmen er at vi følger en gruppe stærkt bevæbnede elitesoldater der sendes ned til en forskningsstation lokaliseret et par kilometer under jordens overflade. Her er der gået et eller andet frygteligt galt, for forskerne og medarbejderne er begyndt at mutere. Når man først muterer, så får man pludselig lyst til at flå andre mennesker fra hinanden og æde dem. Som om det ikke er nok, så er der også en nogle der ligefrem muterer til en slags alienlignende uhyrer, der bærer en overraskende lighed med den vi kender.

Filmen er optaget i Australien på et budget der ifølge netkilder ligger under en million dollars. Selv om slutresultatet er ganske flot, så ændrer det ikke ved at undertegnede i hvert fald klart ville have foretrukket langt billigere kulisser og at der i stedet var blevet brugt flere penge på at skrive et manuskript, der kunne levere bedre dialog og en handling der ikke rummer så mange døde perioder.

Når der skydes på mutanter og monstre, så fungerer filmen faktisk glimrende, desværre stopper skyderiet og jagtsekvenserne alt for ofte og afløses i stedet af irriterende sekvenser, der – som nævnt – mares af fjollede meningsudvekslinger, utroværdige amatørskuespillere og en handling, der aldrig bliver fængende især for alle de, der kender lignende, bedre survival horror historier til fingerspidserne.

Lad dig derfor ikke narre af hverken AWEs fine cover (hvis grafiker vist forsøger at bilde den sagesløse filmelsker ind, at dette godt kunne være en spritny film i Alien-franchisen) eller af filmens ”danske” titel, for ligesom det var tilfældet med Highlander 2, så er det allerbedste ved Aliens vs. Zombies dens titel.