Der findes to måder at se Cheech & Chong film på. Den ene måde består i at sætte sig til rette i sofaen, med slik og snacks og trykke på ”play”. I langt de fleste tilfælde vil denne ædruelige tilgang resultere i at det oplevelsen ikke helt kan leve op til det man måske har hørt om filmen, de hjertelige grin sætter sig lidt fast og man efterlades med en flad fornemmelse.

Den anden måde er, at bruge filmene som festfilm. Film, der kræver at deres publikum enten er fulde, høje og helst begge dele, for når ens mentale fakulteter på den måde er reduceret og man har hensat sig selv til et langt mere primalt stadie, så bliver de to herres anarkiske løjer pludselig noget af det mest morsomme, der nogensinde er indfanget på celluloid. Det er sikkert også af den grund at Cheech & Chong film deler vandene mellem de, der hader og elsker dem.

Såfremt man hører til de der holder af filmene, er der vist ingen tvivl om at Cheech & Chong’s Next Movie er en af de bedste film med komikerparret. Filmen er, uanset hvor påvirket man end har været mens man har set den, stadig en film der formår at sætte spor i selv det mest skæve apparats bevidsthed. Kort sagt så er der en perlerække af ualmindeligt dumme scener, som man har svært ved at glemme. For blot at nævne i flæng så er Cheech & Chong’s Next Movie filmen, der byder på den scene, hvor de to kører rundt i deres van og Cheech, efter at have sniffet en pose vaskepulver i den tro det var kokain, hostende leder efter noget at drikke. Cheech griber efter bøtten med væske på instrumentbrættet, drikker glubsk indholdet, mens Chong forsøger at forklare ham at det er en urinprøve som han vil give til hans tilsynsværge. Som Chong siger: ”He won’t believe the results, she’s pregnant”

Man kunne i fattige ord beskrive scenen hvor Chong finder en kakerlak på bunden af deres krukke med joint-skod (et ordspil på slangudtrykket ”roach”, der både betyder kakerlak og skod). Han knuser dyret, hvorefter han tænder op med resterne af insektet i en pibe, der allermest ligner en udhulet lårbensknogle. Chong gribes herefter af et hosteanfald, der varer i næsten et minut, sunder sig lidt og tænder naturligvis op igen! Hvis scener som disse lyder utroligt platte, så er det fordi det er lige præcis det de er og holder man ikke af humor der på den måde både er fysisk, ulækker og virkeligt langt ude, så kan man ikke lide film med Cheech & Chong.

Som i de fleste Cheech & Chong film, er handlingen primært et meget tyndt skelet der udelukkende skal give anledning til en række usandsynligt tåbelige scener, men grundhandlingen filmen kan skitseres således: I starten drøner vennerne rundt i deres bil, generer deres nabo og Cheech er frustreret over sit møgjob og kæresten Donna, som han konstant drømmer om at komme i bukserne på. Chong derimod tænker kun på at spille usandsynligt højt på sin elguitar, give motorcyklen (som han har parkeret i dagligstuen) maksimalt gas og bare slappe af. Da Cheechs onkel ringer og beder om ly for natten, plager Cheech sin sambo om at hente onkelen på et hotel og tage denne ud i byen, for Cheech har nemlig en fræk aftale med Donna. Da Chong kommer til hotellet møder han onklen (der også spilles af Cheech Marin). Onklen har en soveposepose fyld med topskud med fra hans potfarm i Mexico. Så mens Cheech sidder hjemme i den forfaldne ungkarlehybel og stryger sit tøj, mens han venter og venter og venter på Donna, får de andre to en uforglemmelig tur rundt i LA’s natteliv. De ryger på natklub, bordel og endda hjemme hos en velhavende og ikke så lidt irriterende familie.

Cheech & Chong’s Next Movie er muligvis ikke stor kunst og det kan godt mærkes at filmen har en del år på bagen – for eksempelvis så er mange af de vitser som Chongs onkel lirer af endnu ældre end selve filmen. Det ændrer dog ikke på at filmen hører til blandt de helt klassiske rygerfilm fra startfirserne. Der er måske enkelte af kapellets faste læsere, der har erindringer om at sidde rundt om et kakkelbord med vennerne og klaske sig på lårene af grin over denne lille perle af tåbeligheder, for selv om Cheech & Chong’s Next Movie med yngre seeres øjne kan forekommer både langsommelig og håbløst forældet, så ændrer det ikke på at der er meget langt mellem nyere film fra Hollywood, der i lige så høj grad er politisk ukorrekte, fuldstændigt usammenhængende og som samtidig åbenlyst kritiserer bourgeoisiet som det sker her. Så har man lyst til et nostalgisk grineflip, der under de rette forudsætninger faktisk er bragende morsom, så er der ingen vej udenom denne film.