Parkour – sporten der har gjort springgymnastik sexet. Unge mænd hopper fra hustag til hustag, smutter gennem åbninger, der er præcis store nok til deres kroppe kan følge med, eller folk, der springer fra umulige højder, ruller rundt på betonunderlaget og løber videre tilsyneladende uden nogen knubs.

Denne blanding af akrobatik, råstyrke og smidighed er blevet det helt store hit i actionfilmenes verden. De fleste har garanteret stiftet bekendtskab med den i startscenen af Casino Royale, men før Bond jagede parkourudøvere på kraner, kunne man opleve sporten som en integreret del en række franske acttionfilm, eksempelvis Banlieue 13 og den ret svage Yamakazi. Nu er opfølgeren til den hidtil bedste parkour-film kommet på DVD – Banlieue 13 – Ultimatum (eller District 13 – Ultimatum som den hedder på dansk), der ligesom de andre franske hoppefilm er produceret og til dels forfattet af Luc Besson.

Denne elegante måde at lave action på synes måske spritny, men lader man pegefingren vandre baglæns over actionfilmens historiske landkort, vil man hurtigt opdage at Jackie Chan og hans østerlandske martial-arts kollegaer allerede i midten af 70’erne lavede film, der synes at have fungeret som direkte inspirationskilder til denne ”nye” form for actionakrobatik.

Hvis man kender Chans kampstil, hvor hverdagsobjekter ofte bliver indflettet som en del af kampene, vil man også kunne se dette i District 13 – Ultimatum: mest tydeligt i scenen, hvor en af filmens helte slås med en hel bande bad guys, mens han samtidig forsøger at beskytte et uvurderligt Van Gogh maleri. Maleriet bruges naturligvis også til dele lammere ud med undervejs!

Som i forgængeren er handlingen placeret nogle år ude i fremtiden, hvor en af Paris’ store ghettodistrikter er blevet afsondret fra resten af byen med en gigantisk mur. Bag murene lever det rakkerpak, som der ikke er plads til i civilisationen udenfor. De lever i hvert deres bestemt afgrænsede område i ghettoen, hvor de sælger stoffer, våben, informationer og alt muligt andet til både hinanden og byen udenfor. Der er således en afdeling for neonazister, sigøjnere, asiater, arabere og afrikanere og blandt disse bor Leïto, hvis bedste ven er politimanden Damien. Alt ånder nogenlunde ro i B-13, men det skal politiet hurtigt få ændret på.

Som i forgængeren er det nemlig en flok korrupte betjente og magtgale politikere, der er den sande fjende. Det er sikkert et bevidst valg, der nok skal vinde genklang hos den generation af unge, der er filmens primære målgruppe. I filmen er der en finansmand, der har intentioner om at inddrage B-13’s jord, så han kan opføre nogle gigantiske kontorbygninger, men først skal ghettoen jo rømmes, og derfor iværksætter han en plan, sammen med en hemmelig afdeling af politiet, der inden længe forvandler B-13’s barske ghettoidyl til en krigszone.

Politiagenterne likviderer et par gadebetjente på patrulje og dropper den bil de patruljerede i midt i B-13. Derefter åbner en snigskytte ild mod nogle lokale, som naturligvis antager, at det er politiet, der skyder mod dem. De returnerer ilden, alt imens det hele optages på video, så nyhederne kan vise de chokerede folk udenfor murene den lovløshed der hersker indenfor. Heldigvis er det nogle unge knægte, der også har filmet likvideringen af betjentene og af frygt for sit liv dropper en af knægtene optagelsen af hos Leïto, der hurtigt indser, at der er tale om en sammensværgelse. Før Leïto kan handle, må han dog først befri Damien fra fængselet, for den samme hemmelige politienhed har ”fundet” en stor mængde narko under en ransagning i Damiens hjem.

Det er nu op til den regelrette betjent og hans ven at redde ghettoen, inden det bliver ryddet med jorden (med kampfly), og for at kunne gøre det, må de to alliere sig med alle de lokale høvdinge i B-13, der ikke just er kendt for at være de allerbedste venner.

District 13 – Ultimatum en glimrende fransk actionfilm, der både leverer gode, tempofyldte nærkampscener, eksplosioner, skududvekslinger og naturligvis parkour. Men man skal altså ikke forvente, at filmen er ”non stop parkour action”, som DVDens cover lover, for der er faktisk overraskende få parkour-scener med i filmen. Non stop underholdning er mere betegnende, for det er en virkelig velproduceret, hurtigklippet fransk ungdomsactionfilm, der med dens hamrende hiphop soundtrack nok skal forsøde hverdagen hos de fleste actionfilmfans. Det er ikke en film, der vil gå over i analerne som en film, der er banebrydende eller nyskabende. Til gengæld er det en af den slags film, man altid lige kan se igen, for de hurtige replikskift, de seje actionsekvenser og ikke mindst på grund af det faktum, at det er en film, der har et underliggende socialpolitisk budskab om tolerance, medmenneskelighed i kernen af sin fortælling.