Undead var nok den første film, som for alvor gjorde opmærksom på ”the Spierig Bros” (de tyskfødte brødre Peter & Michael). Undead var en meget underholdende, b-zombie-slasker med meget humor, virkelige hæderlige effekter budgettet taget i betragtning og en handling, der viste en stor forkærlighed for - og indsigt i - genren. Det samme kan siges om deres nye film; Daybreakers. Selv om filmen er langt mere strømlinet end forgængeren, så er det samtidig en film, der formår at pumpe en masse nyt, inficeret blod i vampyrgenren, selv om man efterhånden ikke tror det kan være muligt.

Som udgangspunkt er filmens præmis spændende, for lige som i Richard Mathesons klassiske roman I am Legend er det menneskene, der er de jagede. Umiddelbart er det derfor ikke revolutionerende at rollerne er byttet om, men i stedet for at gøre et menneske til hovedperson i Daybreakers har man valgt at se filmen fra vampyrens synspunkt – vel og mærke en, der har store eksistentielle problemer.

Hovedpersonen Edward nægter nemlig at drikke menneskeblod og frygter uendeligheden i evigt liv. Det er en af grundene til at han og broderen, Frankie, der arbejder som soldat, ikke er på talefod. Edward arbejder som hematolog for det multinationale firma, der ikke alene forsker i at finde et syntetisk blod-supplement, der kan brødføde en verden fyldt med tørstige vampyrer, men samtidig høster firmaet de få overlevende mennesker for deres dyrebare blod. Firmaets leder er en skrupelløs forretningsmand, der giver blodsuger helt ny betydning. Han har ingen kvababbelser med at indsætter sit specialtrænede vampyrmilitær, i jagten på de sidste rester af menneskeracen, for egen vinding. De jagter menneskerne, bedøver dem og installerer disse i enorme tappehaller, til de ikke kan bløde mere.

Situationen er desperat, for blodet er ved at rinde ud og hvis de civiliserede vampyrer ikke får nok at drikke, forvandles de i løbet af kort tid til frådende flagermus, der hærger i vildskab. Derfor peger alting på at civilisationen snart vil gå under, for mennesker såvel som for vampyrer. Mens Ed kører hjem fra arbejdet en aften er han uopmærksom et øjeblik og ender i et trafikuheld, hvor han kolliderer med en gruppe mennesker på flugt. Han hjælper dem og de gengælder kort tid efter hans hjælp med tillid, for de hævder at have en forhenværende vampyr i blandt sig, som siger han har en kur mod vampyrismen.

Måske kan denne gengivelse af filmens første tyve minutter lyde som noget man måske har set en del gange før, men Daybreakers er alligevel sært forfriskende i sin håndtering af materialet. Hvor undertegnedes fordom var, at dette ville blive endnu en Underworld-klon, som også ville være kraftigt inspireret af White Wolf rollespillet Vampire, tog Daybreakers denne fordom, tømte den for blod og huggede hovedet af den, for filmen er ikke kun nytænkende i forhold til selve vampyrmytologien, den er også så stilbevidst at den får opbygget opbygget sit helt eget univers i løbet af 98 minutter. Den tager samtidig sig selv og sit emne lige så humanistisk seriøst, som Niel Bonenkamps samfundskritiske science fiction-fabel District 9, men heldigvis er der også er plads til et par velmente chok og grin undervejs. Sidst men ikke mindst er filmen endelig en sand fest for splatterfans, for der er vist ikke set en mere blodig vampyrfilm siden technofesten i starten af den første Blade. (Uden anden sammenligning i øvrigt).

Filmen kender sin vampyrmytologi til fingerspidserne og selv om selve kuren for nogle hardcore nørder, måske kan forekomme en anelse søgt, så er det vel ikke mere usandsynligt, end at storbyens undergrund er fyldt med enorme flagermus som overfalder folk?

Daybreakers er kort sagt en film som alle fans af vampyrfilm bør tage ind og se, for selv om den måske ikke er lige så stemningsfuld som Lad den rette komme ind, så tilbyder den i stedet på tilpas meget action og en mængde scener, der konstant italesætter mange af de moralske dilemmaer, der kan opstå i forbindelse med den pris det enkelte menneske skal betaler når denne får tilbuddet om at leve som vampyr. Lad derfor ikke traileren vildlede, der er mere og andet end blod, bulder og brag i Daybreakers.