Gentagelser har en tendens til at hensætte læsere i en følelse af monotoni, men det er altså svært at komme udenom at BBC films hører til blandt de allermest kompetente produktionsselskaber, når der skal filmatiseres historiske dramaer med en vis substans, for selv om The Duchess på mange måder kan ses som en analogi til historien om Prinsesse Diana (hvilket en af filmens trailere også gør eksplicit – idet Georgina, før hun fik sin adelige titel rent faktisk også var en Spencer), så er dens handling centreret om Georgina, hertuginden af Devonshire og hendes omtumlede liv i midten af 17-hundredetallet og frem til starten af 1800.

Vi møder først den kommende hertuginde som et stort barn, der kaldes ind fra haven. Hendes moder overbringer Georgina den glædelige nyhed af hertugen faktisk har bedt om hendes hånd, og at moderen har accepteret ægteskabet på datterens vegne. Selv om den unge Georgina henrykkes over hals og hoved over den glædelige nyhed, der med et gør hende til en del af den absolutte overklasse, så vender hendes glæde lige så hurtigt, som hun lærer at hendes nye ægtemand at kende. Det viser sig, at han er en kedelig stivstikker, der primært har ægtet hende så Georgina kan producere en legitim arving til hans titel og forskellige godser. Ud over det opdager Georgina hurtigt at manden er hende konstant utro med tjenestefolkene men hvad værre er, så indleder manden et længerevarende forhold med Georginas eneste og allerbedste veninde.

Selv om filmens dramatiske elementer primært er centreret omkring tragedien, der udgør Georginas forbudte kærlighedsforhold til Charles Gray og deres fælles barn, som Georgina bliver presset til at overlevere i Gray-families varetægt, så er filmen samtidig et stærkt portræt af en handlekraftig og ukuelig kvindefigur, der udnytter både sin position og sit personlige udtryk til at lave oprør, indenfor de meget snævre rammer som det engelske patriarki på daværende tid tillod.

Hertuginden støtter åbenlyst visse politikere og er, ifølge filmen, med til at få mindst en af disse valgt til Parliament. Dertil kommer at hendes outrerede og forfinede modesans, gør hende til Englands svar på Marie Antoinette i hendes samtid. En form for popstar, langt inden fænomenet var blevet navngivet.

Men primært er The Duchess en film om en enestående kvindefigur, der på trods af evig modgang og restriktioner ikke lod sig hverken kue eller knække af hendes barske aristokratiske omverden. Det er ikke så meget en film om klasseskel, for stort set hele handlingen er centreret i de fornemme palæer og haver som aristokratiet besidder, men det er lige så meget en film der vil appellere til alle de, der kan lide en god, gammeldags kærlighedshistorie, hvor der er rig mulighed for at få undersøgt mange nuancer – fra den passionerede kærlighed mellem Georgina og Gray til den isnende kulde der eksisterer mellem hertugen og hende.

Der er mange, som har betænkeligheder overfor Kiera Knightley, der er sat til at spille den altoverskyggende hovedrolle som Georgina, men hun gør det faktisk rigtigt godt. Måske kan det skyldes at hun er en skuespillerinde, der er bedre tjent med at spile roller der går meget mere i ekstremer, end den rolle som hun er blevet mest kendt for – nemlig som den den eneste kvindelige figur i den evigt ekspanderende filmserie om Pirates of the Carribean. Hvis man eksempelvis har kunnet lide at se Knightley i film The Hole, Atonement, The Jacket eller måske mest indlysende Jane Austen filmatiseringen; Pride and Prejudice, så bliver man heller ikke skuffet her.

Endelig, så bør man jo også være lokalpatriotisk og se filmen, idet dele af manuskriptet har været gennem danske Anders Thomas Jensens hænder, han er i hvert fald krediteret på både IMDB og i selve filmen som en i den trio der har været med til at forfatte manuskriptet. The Duchess er måske ikke en stor film, men der er tilstrækkeligt med drama til at tilfredsstille selv de mest dramasultne filmelskere derude, og så er både billedsiden og ikke mindst de overdådige gevandter noget som de, der er til den slags, med garanti kan få et stort kick ud af. Endeligt så cementerer The Duchess at der er masser af kød på filmatiseringer af historiske personager og selv om Georgina Cavendish måske ikke er lige så berømt en person som Napoleon, så er hendes historie stadig en der både er værd at fortælle og vedkommende i vor tid.