Danny (Paul Rudd) og Wheeler (Seann William Scott) lever af at sælge den grønne energidrik ”Minotaur” på skoler. Wheeler, der bærer minotaurerkostume, er godt tilfreds med tilværelsen så længe, der er fester, øl og villige kvinder. Danny er på den anden side en misantropisk, livstræt kyniker, der i en alder af 35 må indse, at han intet har udrettet. Han er dødtræt af de tomme fraser og klichéer, han møder alle vegne, og som han selv er tvunget til at benytte sig af som sælger.

Hans kæreste Beth (Elizabeth Banks) er til gengæld træt af hans kynisme, så hun slår op. Da han afreagerer ved at køre sin firehjulstrækker ind i en statue, bliver både han og Wheeler idømt 150 timers samfundstjeneste, som de skal aftjene som mentorer for utilpassede børn. Danny bliver sat sammen med nørden Augie Farks (Christopher Mintz-Plasse), der kun lever for live action rollespil; og Wheeler med den ekstremt grænsesøgende Ronnie (Bobb'e J. Thompson).

Handlingen er forudsigelig. I starten er der ingen forståelse mellem voksen og barn, men langsomt får både Danny og Wheeler sympati for deres utilpassede protegéer. Efter at de, som forventeligt, har svigtet, bliver de begge deres ansvar bevidst, og alle konflikter løser sig. Happy end. Det er altså ikke en original historie, der skal lokke nogen til at se Role Models. Filmen er ret beset en bagatel, der ikke kommer til at skrive filmhistorie. Men filmen har en række charmerende, lettere excentriske karakterer og flere pudsige optrin. Dannys irritation over ikke at kunne bestille en almindelig kop kaffe uden at skulle betjene sig af alskens afficionado lingo er genkendelig, og spilles med livstræt dead-pan af Paul Rudd.

Den 12-årige Ronnie brillerer med nok nær det værste sprog, man har set i den aldersklasse i en amerikansk film (og er vel en af grundene til at filmen fik en R-rating i USA). Og så er der en række one-liners: som da de kommende mentorer bliver instrueret i korrekte, og ikke mindst ukorrekte måder at give et kram på. ”Obviously we're not supposed to buttfuck these kids”, bemærker Wheeler.

Ikke stor filmkunst, men charmerende og til tider underfundig. Ikke mindst Paul Rudd (der også har været med til at skrive manuskript) underspiller med god effekt. Og så kan det anbefales at se hans ”reklame” for Role Models i The Daily Show.