Mugge og Super Happy (80 min.) Købefilm / Nordisk Film
Anmeldt 8/8 2025, 17:58 af Torben Rølmer Bille
Først bog, så film
Først bog, så film
« Tilbage
Det er efterhånden gået sport i at omsætte populære danske børnebøger til animationsfilm. Tidligere har man kunne opleve bl.a. Ole Lund Kierkegaards, Jacob Martin Strids værker omsat til animationsfilm, men helt aktuelt synes Anders Matthesens Ternet Ninja og Wullfmorgenthalers Mugge-serier at følge en fast formel. Først udgives de i bogform, en håndfuld måneder efter dukker der en vellavet animationsfilm op i biografen. Har man endnu mere tålmod, kan man lidt tid efter biografpremieren købe DVD, BluRay eller sikre sig en digital kopi af filmen til hjemmet.
I foråret 2025 fik Wullfmorgenthalers Mugge og Super Happy en masse ros med på vejen, da bogen blev anmeldt her i Kapellet. Nu er det muligt for dig at eje filmen, da den er dukket op på alle ovennævnte formater. Der er da også al mulig grund til, for fortællingerne om den energiske dreng Mugge er både vildt fjollede, men samtidig får du også serveret en opbyggelig historie om, hvor vigtigt det er at flytte fokus væk fra computeren og nyde ens nære relationer.
Har du i forvejen fulgt vores anbefalinger og læst bogen, så kender du jo i forvejen historien om Mugge, der er vældigt optaget af spillet KONSTRUCT - Wullfmorgenthalers version af det megapopulære Minecraft-videospil. Alle Mugges venner er vildt optaget af at skabe ting i denne digitale verden og da han en dag fortæller sin bedste veninde Sofia om sit ønske om at komme helt ind i spillet, tager hun ham på ordet. Hun bygger et par VR-briller i kælderen, da hun både vil hjælpe Mugge, men også imponere sin lærer i ”innovation og design”
Det lykkes Sofia af få brillerne klar, men hendes lærer er mildest talt ikke begejstret for at brillerne scanner ens øjne og derefter sender vedkommende ind i en virtuel verden baseret på de ting man er allermest begejstret for. Brillerne forsvinder dog pludseligt fra skolen og et par dage senere dukker produktet ´Super Happy´ op overalt. En vare, der er stort set identisk med Sofias opfindelse. Samtidig har Mugges far besluttet sig for at bevise for omverden – og ikke mindst for Mugges farfar - at han er en god far. Derfor tvinger han bogstaveligt talt Mugge og vennerne væk fra skærmene og ud i naturen på overlevelsestur, selv om Thorbjørn mildest talt ikke er verdens bedste spejderleder.
Som kan læses i denne beskrivelse, er filmens handling stort set identisk med den du finder i bogen af samme navn. Når det så er sagt, så tilføjer filmen en masse visuelle gags til den i forvejen meget sjove fortælling. Dette sker for eksempel, når seeren oplever Mugge i filmens start slår "PSYKOPAAATFAAART" til eller hver gang Femlingene Allan dukker op. Wullfmorgenthaler har alle dage været gode til at skabe sjove situationer og det gælder i særdeleshed også, når man føres ind i den lille verden de har skabt blandt de mange mærkværdige eksistenser på Düsseldorf Allé.
Filmen er virkelig sjovt animeret og der er fart over feltet konstant, både visuelt men også i forhold til de mange sjove dialoger. Filmen underholder hele vejen igennem og kan ses af alle i familien uanset alder. Samtidig så er det også en film, der handler om hvad der mon sker, hvis vi alle sammen bliver så betaget af virtuelle verdener, at vi glemmer at omgås hinanden. Det går i al fald op for Mugge og hans kammerater, at selv om det er sjovt at opleve de voksne være forvandlet til mentalt fraværende zombier, der udelukkende vil opholde sig i Supper Happy-land, så varer glæden kort. Samtidig finder de også ud af at de rent faktisk får brug for de oplevelser de har haft i vildmarken, selv om det ikke er Thorbjørns skyld..
Historien er ikke en der på nogen måde dæmoniserer den ny teknologi, eller fortæller seerne at computerspil er skadelige for børn, for rent faktisk er ungernes vilde begejstring ved KONSTRUCT (altså Minecraft - red.) ganske smittende. Tænker også, at netop et spil som dette, der opfordrer til kreativitet og leg, går hånd i hånd med Wullfmorgenthalers filosofi, hvis man kan tale om en sådan. I stedet er budskabet måske snarere, at man sagtens kan overgive sig til virtuelle verdener, så længe det ikke tager overhånd.
Mugge og Super Happy er helt i sin kerne en historie minder os alle om at vi samtidig med at vi nyder den digitale leg også skal huske at værdsætte og pleje vores forhold til de personer vi omgås med i virkeligheden.



