Fremmedhad, frygt, krig, koranen, Islam, biblen og kristendom. Fra Neanderthalermanden, der for 50.000 år siden blev slået ned og myrdet, til dig dernede i biografmørket. Ingen er glemt, når det gælder menneskets iboende ondskab. Det fastslås bogstaveligt talt, efter 11 års fravær som filminstruktør, i Simon Stahos nye værk The Stranger . Nogle husker måske hans tidligere film: Dag & Nat, Bang Bang Orangutang, Himlens hjerte og Daisy Diamond.

”Bogstavelig talt”, skriver jeg, for The Stranger kan, med lidt ond vilje, opfattes som een lang rulletekst, med en blanding af faktuelle og statistiske oplysninger - på engelsk. Mit skøn er, at mellem 3-400 sætninger farer, efter tur, hen over lærredet. Mest om verdens ondskab og angsten for had overfor den/det fremmede. Sætningerne på lærredet skal udfordre og ryste os. Men filmen er da heldigvis også billeder. Mest en filmet laaaang taxi-tur med en indforstået arabisk snak mellem chauffør og passager. Denne gang heldigvis med danske undertekster.

Fremmedhadssnakken er opdelt i 28 kapitler uden overskrifter – og desværre blottet for humor. Undtagelsen er et lille kapitel, hvor de to arabisktalende i taxien, for alvor er bekymret over de mange danske flygtninge, der er ved at få deres arabiske samfund til at bryde sammen. Langsomt er danskerne ved at overtage styret med deres særegne kultur. Her vendes tingene på hovedet. De få minutter, med satire og humor, virker og overbeviser os nok engang om, at humor er stærkere end nok så mange pegefingre og skarpt skrevne sætninger på lærredet.

”Mennesket er verdens ondeste dyr”, siges der i filmen. Beviset følger, med billeder af bombardementer i Ukraine og Gaza. Det er kun barbarer, der smadrer alt det smukke, som de selv har skabt, fastslår filmen.

Sandt nok.

Simon Stahos budskab, der også står for manuskriptet, er der ikke noget i vejen med. Fællesskabet sat overfor diskriminering. Et voldsomt og berettiget angreb på fremmedhadet. Filmen er velresearchet og omhyggeligt gennemarbejdet, producenten fik Filminstituttets støtte allerede i 2017, så filmen har været længe på vej.

Men nok så sympatisk filmens tema end er, kommer man ikke uden om, at formen, uden nogen egentlig handling og med de mange skrevne oneliners, næppe er biografegnet. Til gengæld er The Stranger et oplagt diskussionsindlæg til højskoler og gymnasier, hvor filmen både vil provokere og vække til eftertanke.

En sjælden film, der forhåbentlig nok skal finde sit relevante publikum.