Mest læste
[Filmanmeldelse]

1 - Filmanmeldelse
Homeland – sæson 1, 2 & 3
2 - Filmanmeldelse
Drengen i den stribede pyjamas
3 - Filmanmeldelse
Alting bliver godt igen
4 - Filmanmeldelse
Abraham Lincoln – Vampire Hunter
5 - Filmanmeldelse
Heksen
6 - Filmanmeldelse
Herskab og tjenestefolk: Den komplette samling
7 - Filmanmeldelse
Johan Falk – Gruppen for særlige indsatser
8 - Filmanmeldelse
Krokodillebanden 3 – Alle for en
9 - Filmanmeldelse
Armadillo
10 - Filmanmeldelse
Encounters

Mr. Nobody mod Putin (90 min.) Biograffilm / Made in Copenhagen
Anmeldt 14/3 2025, 18:55 af Uffe Stormgaard

Krige vindes ikke af korporaler, men af skolelærere


Krige vindes ikke af korporaler, men af skolelærere

« Tilbage venstrestil icon lige marginer icon - icon + icon print icon

Cover

Pavel Talankin er en populær folkeskolelærer i den mindre russiske by Karabash, mest kendt som en af verdens mest forurenede byer. Vellidt af elever og lærer, der alle kalder ham ved kælenavnet Pasha. Populariteten skyldes ikke mindst, at han er skolens autoriserede videofotograf, der i levende billeder skal fastholde hverdag og fest, indenfor undervisningens institutionens rammer. Det gør Pasha med stor entusiasme og hans lille kontor er blevet et fristed for kreative, diskussionslystne unge, der her bl.a. prøver kræfter med musikvideoer. Skolens demokratiske rum, kalder Pasha selv sit kontor.

Så sker omvæltningen.

Rusland angriber Ukraine i 2022. Præsident Putin starter den nu mere end tre år gamle krig. ”En krig der ikke vindes af korporaler – men af skolelærere, ”siger præsidenten på TV, direkte henvendt til skolerne.

Hermed begynder en centralt styret forherligelse af fædrelandet Rusland. En krigsforherligelse, der understreger Ruslands ret til territorieudvidelsen og vigtigheden af afnazificeringen af Ukraine. En grotesk og håndfast indoktrinering af børnene, med det let skjulte formål at gøre eleverne modne til militærtjeneste. Forgrovede, absurde påstande. Lige til at smile af, hvis ikke situationen og følgerne heraf var så alvorlige.

Her starter den amerikansk/danske instruktør David Borensteins Mr. Nobody mod Putin sin dokumentation af Ruslands hjernevask, baseret netop på Pavel Talankins mange videooptagelser. Kommenteret og forklaret af Pasha selv.

Først oplever vi lærerne, der for de undrende børn, oplæser de centralt udarbejdede krigshyldest tekster. Så kommer børnenes begejstring for flaget, indmarch og fædrelandssange. Inspektøren trofast mod Putins paroler, engageret og ivrig, taler til ungdommen om solidaritet og krigstjenestens vigtighed. En af Wagnergruppens soldater fortæller begejstret om krigstjenesten.

Det skal blive værre. Putin opfordrer til dannelsen af lokale ungdomskrigsklubber med uniformeringer: kasket, hvid skjorte og rødt tørklæde. Fællesmarch, patriotiske sange og national flagdug som udtryk for loyalitet overfor staten. (Hvem sagde Hitlerjugend?).

Mr. Nobody mod Putin er en rystede dokumentation af krigspropaganda og indoktrinering – aktuel mere end nogen sinde – med to præsidenter, der begge med løgn og propaganda, vil gøre deres land stort igen.

Filmen er også et billede af ´Hr. Enhver´, alias Pasha, der som folkeskoleansat, i det stille filmer løs, for overfor de russiske myndigheder, at kunne dokumentere at den lokale skole, følger centralmagtens bud. Samtidigt med at han som en international whistleblower, ikke uden fare for sit eget liv, lader Vesten få indsigt i den russiske propaganda, set fra gulvplanet.

Pavel Talankin holder til sidst ikke længere til presset og flygter til Vesten. Et nært samarbejde opstår med David Borenstein, der hele tiden, gennem en krypteret kommunikationslinje, har modtaget filmklippene, såvel de propagandistiske, som dem med glade støjende skolebørn, plus endda en lille sekvens, hvor Pasha har en voldsom disput med sin Putin-tro moder.

Mr. Nobody mod Putin er en på alle måder vedkommende dokumentation af en verden vi for længst troede vi have lagt bag os. En verden vi ikke kan afvise – det er vores naboer.

En veldokumenteret kritik af propagandaens rækkevidde, men også en menneskelig skildring af det mod, det kræver at modsætte sig indoktrineringen. Pashas historie viser, hvad der er muligt, når almindelige mennesker nægter at acceptere det uacceptable.

Så lidt optimisme er der heldigvis tilbage.


Forrige anmeldelse
« Solitude «
Næste anmeldelse
» Englebørn »


Filmanmeldelser