Mest læste
[Filmanmeldelse]

1 - Filmanmeldelse
Homeland – sæson 1, 2 & 3
2 - Filmanmeldelse
Drengen i den stribede pyjamas
3 - Filmanmeldelse
Alting bliver godt igen
4 - Filmanmeldelse
Abraham Lincoln – Vampire Hunter
5 - Filmanmeldelse
Heksen
6 - Filmanmeldelse
Herskab og tjenestefolk: Den komplette samling
7 - Filmanmeldelse
Johan Falk – Gruppen for særlige indsatser
8 - Filmanmeldelse
Krokodillebanden 3 – Alle for en
9 - Filmanmeldelse
Armadillo
10 - Filmanmeldelse
Encounters

Grønlands hvide guld (56 min.) streaming / DR / Det danske filminstitut
Anmeldt 10/2 2025, 18:40 af Torben Rølmer Bille

Mineraler for milliarder


Mineraler for milliarder

« Tilbage venstrestil icon lige marginer icon - icon + icon print icon

Cover

Kapellets redaktør kan gennem sine over 50 år på planeten ikke huske, at der nogensinde før, har været så megen fokus på Grønland. Selvfølgelig skyldes det Trumps udmeldinger om at ville overtage landet, men som TV2 nyhederne fortalte om forleden https://nyheder.tv2.dk/udland/2025-01-31-snart-ankommer-en-delegation-til-groenland-hvis-besoeg-kan-faa-langt-stoerre-konsekvenser-end-trump-jr , så er der også mange udenlandske selskaber, der har enorm interesse i at få adgang til den grønlandske undergrund. Landet er ikke alene kæmpestort, det indeholder også potentielt mineraler og sjældne jordarter for svimlende summer.

Den gængse forestilling i både Danmark og Grønland har i flere generationer været, at Danmarks bloktilskud og anden støtte til det grønlandske folk, har været udslagsgivende for at forvandle landet fra et fattigt fangersamfund til den velfærdsstat det er i dag. Denne fortælling sætter en ny DR-dokumentarfilm Grønlands hvide guld nu spørgsmålstegn ved.

I filmen følger vi to unge kvinder, der har sat sig for at undersøge om Grønland vitterligt har været den underskudsforretning, som hævdes. Den ene er Naja Graugaard, der selv har aner i Grønland, forsker i de koloniale forhold mellem Danmark og Grønland, den anden Marie-Louise Nielsen har læst historie og er en del af filmens redaktion. Deres fokus er på Dansk Kryolitselskab. Kryolit er et ganske enestående mineral der bla. har været benyttet i fremstillingen af aluminium og glas og som der var en enorm mængde af i den nu nedlagte mineby Ivittuut i Sydvestgrønland.

I dag er kryolitminen et stort hul i jorden, fyldt med vand, men i 1800-tallet og frem til slutningen af 1980erne var minen en utrolig indbringende forretning for Danmark. I filmen taler Naja med både politikere, historikere og almindelige grønlændere om livet i og omkring Ivittuut, der var den danske koloni, afskåret fra det resterende samfund hvor mineralet blev minet og sejlet til Danmark. Samtidig forsøger Marie-Louise i bl.a. Rigsarkivet, at få overblik over de regnskaber, der kan give os seere et indblik i hvor mange penge den danske stat har tjent i den periode, hvor der blev hevet kryolit op af den grønlandske undergrund.

Dokumentarfilm har flere formål. De kan være blandt andet være at informere, at skabe debat eller at oplyse og denne film synes at dække alle tre begreber. Ikke alene har den aktualitetsværdi, takket være den pågående debat om grønlands fremtid op mod det kommende valg i landet den 11. marts 2025, men som det blev nævnt indledningsvist, så er den grønlandske undergrund også interessant for mange parter og kan potentielt blive en af landets vigtigste ressourcer, i forhold til en eventuel løsrivelse fra Danmark på sigt.

Interessant er i al fald dokumentarfilmens tydelige hovedformål, nemlig at vrangvende konceptet om at det er Danmark der poster penge i Grønland uden at få det mindste igen. Selv om dokumentarfilmen klart er partisk, så afslører den endnu engang om hvordan Danmark førhen har udnyttet sin magt og samtidig antydes det at historiebøgerne indtil videre har placeret hele det danske og amerikanske kryoliteventyr som en ubetydelig fodnote.

Selv om Kapellets redaktør nok er sovset ind i den fortælling der forsøges ændret ved, så vil en fuldstændig løsrivelse fra Danmark betyde at Grønland fremadrettet skal varetage driften af deres sociale system, skoler, sygehuse, militær, infrastruktur, ældrepleje osv. Selv om der potentielt er masser af ressourcer i undergrunden, hvad sker der så den dag, at disse er blevet hevet op og forarbejdet?

Dokumentarfilmen er ganske vellavet, men den byder også på en del gentagelser af visse pointer og for en som undertegnede der har svært ved tal, så kunne den også godt have gået mere i dybden med de metoder og regnestykker der gør at Marie-Louise når frem til sit endelige resultat. Den er flot filmet og gør fint brug af arkivmateriale, mens den patosladede musik i anmelders øjne bliver lidt for meget af det gode.

Alt i alt er Grønlands hvide guld en film der kommer på det helt rigtige tidspunkt og som nok skal blive et vigtigt indspark i den aktuelle debat, men om den bliver en decideret gamechanger, eller rykker ved tingenes tilstand er vanskelig at sige. Det må tiden vise. I mellemtiden bør du i al fald afsætte en times tid til at se den, den ligger klar på DR-tv.


Forrige anmeldelse
« Min klasse i Grønland «
Næste anmeldelse
» The End »


Filmanmeldelser