De presser fingrene hårdt mod de lukkede øjne. De er gamle og de søger derved at fremkalde minderne i mørket. Minder om ægteskabet, om kærligheden. Erindre den kære partner, de hver især har mistet.

Vi møder i Zara Zernys dokumentarfilm Ekko af Kærligheden, ni efterladte, alle i en alder over 80. Hver især, prøver at huske, at genkalde kærlighedens nuancer - og blotter derved deres sorg over, at have mistet en livsledsager gennem et langt liv.

Lyder det ensformigt, trist og trivielt?

Det er det ikke. For det handler om ægte, nærværende mennesker. En ærlig, ja gribende, konfrontationen med det at miste nogen man elsker og savner. Sorg og glæden ved det, der engang var.

Peter, i dag 93 år, dyrker nostalgien ved at dykke ned i den afdøde hustrus taske, finder portemonnæen med gamle femhundredkronesedler, skohorn, pudderdåsen….og mindes et 60 år langt ægteskab.

Rene dyrker Lis’ klædeskab, hendes kjoler, det fine silkestof og genkalder sig duften af hende. Rune og Lis kendte egentlig ikke hinanden særlig godt, men efter at hun blev gravid besluttede de sig til at gifte sig – det blev til 63 år i ægtestanden. Da Lis dør føler Rene at livet ikke længere er værd at leve. ”Jeg dyrker ikke minderne, men de kommer af sig selv” siger han – og det gælder de fleste af de efterladte som filmen sætter fokus på.

Ensomme mennesker, der alle bærer på et tab, en tung sorg som de har svært ved at tale med andre om. Vi er i deres fælles skabte hjem, hvor dobbeltsengen, en tom lænestol, et spisebord dækket til en. Alt vidner om et langvarigt parforhold, der nu er opløst.

Gamle, selv tæt på en livsafslutning, fortæller åbent om deres langvarige ægteskaber med kærlighed, men også om utroskab, trivialiteter og tanker om skilsmisse under vejs. Kort sagt et billede, der ikke ligger langt fra ”normalen”. Heldigvis genoplevet med humor og en livsbekræftende holdning.

Den 98-årige Inge, diplomatfrue, lægger ikke skjul på at de mange udstationeringer ikke altid har været en dans på roser. Også Kirsten på 100 år, med et 61 års ægteskab bag sig, er også nuanceret, når hun vurderer fortidens partnerskab. Konklusionen er også her livsbekræftende uden bitterhed eller nag. Et ekko fra en tid hvor skilsmisseprocenten var markant lavere end i dag. Viljen til sammenhold var, på godt og ondt, stærkere.

Ekko af kærlighed er bestemt ikke nogen ubetinget hyldest til ægtestanden – men mere til den kærlighed, der bandt to mennesker sammen. Lyder det gammeldags – det er netop hvad det er. Men værd at lytte til.