Spioner på missioner (102 min.) Købefilm / 20th Century Fox / Blue Sky Studios
Anmeldt 20/7 2020, 11:25 af Torben Rølmer Bille
Duen Will Smith
Duen Will Smith
« TilbageSom faste læsere af vor side vil vide, så er anmelder svært glad for mange ting, heriblandt animationsfilm. Selv om undertegnede med hastige skridt nærmer sig 50 har denne genre aldrig mistet sin fascinationskraft, og selv om undskyldningen indimellem er at unge medanmelder Carl så kan hjælpe sin far, så er det lige så meget for fatters egen skyld at filmdistributørerne igen og igen bliver plaget om anmeldereksemplarer af netop animerede film.
Det er meget muligt, at en film hvis præmis består af en hemmelig topagent (á la James Bond) af omveje bliver forvandlet til en due lyder ret tåbelig, så ender Spioner på missioner (hvis engelske titel Spies in Disguise er meget mere dækkende) med at være en virkelig overraskende og superunderholdende film.
Nuvel. Det er jo også Blue Skye Studios der har lavet filmen. Det var også dem der stod bag bl.a. Ice Age-filmene og som sammen med Dreamworks Animation, var en af de få, store, amerikanske animationsstudier, som har været i konkurrence med gigantiske Disney. Dette sluttede dog i 2019 ved Disneys opkøb af 20th Century Fox, som indtil da ejede Blue Sky Studios. Spioner på missioner er derfor den sidste film de skabte, før de også blev en del af den evigt ekspanderende Disneykoncern.
Det skal blive spændende at følge de film der fremadrettet kommer fra selskabet, for at kan de monstro formå at bibeholde deres egen ret unikke stil, eller bliver de ’Disneyficerede’ på sigt? Selv om det utrænede øje måske ikke kan se forskel på de animationsfilm, der skabes til et ungt publikum, så har Blue Sky altid været gode til at skabe både figurer og fortællinger, der var lidt mere skæve og kantede, end dem vi ser hos konkurrenterne.
Lad os straks vende blikket mod den aktuelle film. Som overskriften antyder, så er det skuespilleren Will Smith, der lægger stemme til agentduen Lance, og selv om langt de fleste forældre nok bliver bedt om at vise ungerne filmen i den danske versionering (som i øvrigt fungerer fint), så er den amerikanske original helt klar værd at foretrække. Det er i øvrigt Tom ”"Spiderman” Holland, der giver stemme til filmens anden hovedperson; den nørdede opfinder Walther, hvilket han også gør rigtigt fint. Faktisk så ser det ud som om animatorerne bevidst har skabt deres hovedkarakterer som karikerede versioner af de to skuespilere, hvilket så øger incitamentet til at se den med det originale lydspor.
Historien handler på overfladen om at vores superspion, af forskellige årsager, bliver nødt til at gemme sig for den organisation han er ansat i. Lidt af nød opsøger Lance opfinderen Walther, selv om Walter lige er blevet fyret fra samme organisation. Walthers opfindelser står alle i stærk kontrast til de drabelige dræber-gadgets som Lance ellers udstyres med, for Walther skaber ikke-dødelige himstregimser, men det skal vise sig, at disse også kan være ret så effektive i jagten på filmens superskurk.
Når det nu er en film, der handler om hemmelige agenter, så er action og eksotiske locations selvsagt i højsædet. Filmens mange actionscener er superfedt eksekveret og i det hele taget er Spioner på missioner en virkelig flot animationsfilm. Den sætter måske ikke nye standarder indenfor genren, men den er helt i top i forhold til både at lave figuranimation og de imponerende scenerier, vore agenter færdes i. De mange flyvescener der naturligt er en del af filmen idet en af hovedpersonerne forvandles til en due, er også virkeligt medrivende. Anmelder tænker i den forbindelse at det ville have været ekstra effektivt hvis filmen havde været udsendt i 3D BluRay, men desværre virker det som om de distributørerne har opgivet at udsende film i det format, til trods for at det var muligt at se filmen i 3D da den kørte i biograferne.
Selv uden den ekstra dimension er filmen dog en herlig opbyggelig fortælling, der selvsagt benytter mange forskellige fortærskede narrative klicheer (læs: modsætninger mødes, særlingen anerkendes for sit unikke talent, osv.) men det er også svært ikke at ende hér.
Selv om grundstrukturen minder om en man har set før, så er det til gengæld lykkedes folkene bag filmen at skabe en både rigtigt spændende, flot og ikke mindst morsom animationsfilm, der er sjov stort set hele vejen igennem. Det er den både fordi der er så mange visuelle fine gags og fordi ping-pongen mellem Smiths og Hollands figurer er ret så forrygende. Kapellet vil i al fald på det varmeste anbefale filmen, der vil være perfekt til en dag hvor sommerregnen daler tungt ned og der er dømt popcorn og læskedrikke foran fjernsynet.