For de filmelskere, der lige som Kapellets redaktør, hårdnakket holder fast i at de fysiske medier stadigvæk er diverse streamingtjenester totalt overlegne, er der godt nyt. Alfonzo Curaóns Oscar™-vinder Roma er kommet på gaden i en meget flot Blu Ray-udgave, endda én der er udsendt af selskabet Criterion, der, som kenderne ved, er et af de firmaer, der udgiver film, som selv den mest kræsne filmaficionado imponeres af.

Foruden selve filmen er der et omfattende ekstramateriale der, foruden det ekstralir som ligger på skiven, også omfatter en lille pamflet, der følger med. Nu er det selvsagt hverken firmanavnet eller ekstramaterialet man normalvis smider ens månedsløn efter, men det skal indledningsvis siges, at det er både overraskende og virkeligt dejligt at opleve sådan en luksusudgivelse i et Danmark, hvor flere selskaber udsender skrabede versioner af film helt uden ekstramateriale (ja, vi stirrer olmt på jer Nordisk Film – red.) eller hvor man i det hele taget ikke kan få fat i filmen med mindre man handler i England, Tyskland eller resten af den store filmverden. Så to tommelfingre op til Fox, for at tro på alle os samlere.

Det skal jo ikke kun handle om formatet, for det ville være en noget tam anmeldelse, hvis ikke også der blev plads til at tale om filmen. Anmelder stiftede først bekendtskab med Curaón i forbindelse med filmen …og din mor (2001) som fik stor opmærksomhed blandt kritikere, men som muligvis ikke er en film alle kender. Derimod er det nok kun de færreste, der ikke har hørt om Harry Potter og fangen fra Azkaban eller Gravity, som Alfonso også instruerede. Han er på den led en instruktør der både mestrer det intime, lavmælte og så de helt store armbevægelser, Roma tilhører bestemt den første kategori.

Titlen er muligvis en anelse misvisende, idet filmen foregår så langt væk fra den by der omkranser Vatikanstaten som muligt. Nærmere bestemt er Roma navnet på en bydel i Mexico City, der danner rammen for det sted som filmen foregår.

Seeren henføres til 1971. Vi møder en stor middelklassefamilie bestående af bedstemor, forældre og fire børn. Filmens egentlige hovedperson er dog tjenestepigen Cleo, som bor sammen med to andre tjenestefolk under samme tag som resten af familien. Faderen er læge, men allerede i filmens start bliver han nødt til at tage til Canada i forbindelse med sit arbejde. Det er i al fald hvad han påstår, for der går ikke lang tid før både seeren, Cleo og doktorens kone opdager, at den påståede tur til Canada, egentlig dækker over at han ikke har lyst til at være sammen med sin familie længere.

Cleo har også sine egne problemer at slås med, for sammen med den anden tjenestepige går hun i byen og møder Fermin, der er en fætter til venindens kæreste. Fermin gør Cleo gravid og den unge pige er selvfølgelig knust over situationen, for hun frygter for at miste både job og hjem. Selv om moderen i husstanden som nævnt har sine egne problemer at slås med, er hun heldigvis forstående overfor Cleos situation og tager hendes straks til lægen, så Cleo kan blive undersøgt.

Roma er en film der kræver en vis tålmodighed af sin seer. Det er ikke film, der fokuserer på at skildre en medrivende handling, men derimod en karakterdreven film, der forsøger at skildre dagligdagen i denne familie, der på flere måder er i opbrud. Samtidig bliver familiens kaotiske liv også spejlet i den hverdag der eksisterer udenfor lægehjemmets mure. Der sker hele tiden noget udenfor hjemmet, om det så er folk der marcherer for fuld hornmusik, eller et studenteroprør, der eskalerer til et egentligt blodbad mellem demonstranter og ordensmagten.

Hele filmen er holdt i ustyrligt smukke, sort-hvide billeder, som på én gang underbygger det nostalgiske tilbageblik til starthalvfjerdserne og som giver filmens skildring af figurerne og byen et unikt look, der forvandler Mexico City til en meget filmisk interessant location. Det er Alfonzo Curaón, der både har skrevet, instrueret, produceret, filmet og til dels også klippet filmen, som i følge ekstramaterialet er delvist baseret på instruktørens egen opvækst. Filmen er fortalt i et meget roligt tempo, der sikkert vil opleves nærmest kedeligt af nogle, men har man tålmodigheden der kræves, så vil man opleve, at der er masser af personlighed og dramatik gemt i denne hverdagsskildring.

Roma vandt i 2018 Den Gyldne Løve ved filmfestivalen i Venedig og senere scorede den ligeledes tre Oscars™ for både cinematografi, bedste instruktør og bedste instruktion. Nu bør man ikke bedømme en film på dens mange priser, for som sagt er denne erindringsfilm en der tager sig virkelig god tid til at formidle sin nære fortælling. Samtidig er det ret nemt at se hvorfor det er en film der netop appellerer til anmeldere og filmkritikere end til en bredere målgruppe, der selvfølgelig godt kan påskønne filmkunst på samme vis, men som muligvis også godt kunne ønske mere fremdrift, flere dynamiske figurer eller i det hele taget mere drama. Af samme grund er Roma en film som deler vandende – på den ene side er de der vil udråbe den til et lille mesterværk og på den anden side er de, der keder sig bravt. Dette var i al fald situationen i Billernes hjem, hvor anmelder var ret så begejstret, mens fruen fandt Roma totalt spild af to timer af hendes liv.

Uanset om man finder filmen interessant eller ej, så er det dog svært at sætte en finger på det håndværksmæssige aspekt. Curaón er en eminent fotograf, der ofte benytter et meget statisk kamera, eller meget langsomme panoreringer eller få, enkle simple kamerabevægelser, for på den måde at lade seeren blive fluen på væggen.

Roma er en meget ambitiøs og samtidig meget intim portrætfilm, der ud over at være en erindrings- og familiefilm også er en film, der fortæller om en turbulent periode i Mexicos historie og som trækker tråde til nutiden. Dette sker selvfølgelig mest i filmens skildring af de klasseskel der er mellem den fattige tjenestepige og middelklassefamilien som hun er en uvurderlig del af. Det er samtidig en film der også skildrer det svigt som kvinderne i filmen er udsat for i forhold til de fesne mænd der på hver deres vis ikke synes at kunne håndtere familielivet eller ansvaret, der føler i kølvandet på at sætte børn i verden. En visuelt superflot film, hvis fortælling dog godt, selv set gennem filmkritikerens hornbriller, kunne have haft brug for mere fremdrift og fortællermæssig energi for at svinge sig helt op til det mesterstykke andre har udråbt den til.