Mest læste
[Filmanmeldelse]

1 - Filmanmeldelse
Homeland – sæson 1, 2 & 3
2 - Filmanmeldelse
Drengen i den stribede pyjamas
3 - Filmanmeldelse
Alting bliver godt igen
4 - Filmanmeldelse
Abraham Lincoln – Vampire Hunter
5 - Filmanmeldelse
Heksen
6 - Filmanmeldelse
Herskab og tjenestefolk: Den komplette samling
7 - Filmanmeldelse
Johan Falk – Gruppen for særlige indsatser
8 - Filmanmeldelse
Krokodillebanden 3 – Alle for en
9 - Filmanmeldelse
Armadillo
10 - Filmanmeldelse
Encounters

Game of Thrones s. 8 (424 min.) Købefilm / HBO /Warner Bros.
Anmeldt 7/12 2019, 12:10 af Torben Rølmer Bille

Vinteren er her!


Vinteren er her!

« Tilbage venstrestil icon lige marginer icon - icon + icon print icon

Cover

Ventetiden på den uigenkaldeligt sidste sæson af fænomenet Game of Thrones har været ganske ulidelig. Der er kun få serier som denne, der har opnået så fanatisk en fanskare og som har omvendt mange af de seere, der normalt ikke ser fantasy, til at følge med. Faktisk så startede serien nærmest helt uden magi eller overnaturlige væsener, men fokuserede i stedet på de mange magtkampe, intriger og nederdrægtige planer, som de adelige i denne verden havde. De kæmpede alle om det ultimative mål: at komme til at sidde på jerntronen i Westeros – og på den måde være regent over alle kongerigerne i denne verden.

Langt de fleste ved også godt, at de første fem sæsoner blev skrevet på baggrund af forfatteren George R. R. Martins bogserie A Song of Ice and Fire, men som Kapellet rapporterede i forbindelse med omtalen af 7. sæson så var der ikke flere bøger som man kunne basere tv-seriens sidste afsnit på idet man nåede 6. sæson. Flere fans mente, at det kunne man godt spore, men uanset om dette er rigtigt eller ej, så var forfatteren både i egenskab af at være en af seriens medproducenter og som manuskriptkonsulent, en nøgleperson i forhold til at få serien færdiggjort. Det er den så blevet nu, for i denne ottende og sidste sæson, finder man endelig ud af, hvem der bliver vindere og hvem der taber slaget om tronen.

Uden at spoile, så kan Kapellet godt afsløre, at spændingen om dette centrale spørgsmål holdes helt frem til den episke slutning i det sidste afsnit. En slutning der, lige som mange af de andre valg der er blevet truffet i serien, har delt vandene. Hvor enkelte mener at finalen er ganske vellykket (en holdning der delvist deles af Kapellets udsendte) var der også mange (da serien nåede det sidste afsnit der passende havde fået titlen The Iron Throne i foråret 2019) som straks fór til tasterne og skabte en veritabel shitstorm af utilfredshed på de sociale medier.

Kapellet er dog af den mening, at dette ville være sket uanset hvordan serien var blevet lukket ned. For uanset hvilke valg der blev truffet, kunne disse slet ikke leve op til de mange fanteorier og forestillinger om handlingsforløb, som den enkelte seer sad med. Det var derfor ikke nemt at tilfredsstille de mange millioner af seere, der fulgte med da den sidste episode blev udsendt. . George Martin var også ude, stort set samtidig med sidste afsnit og kundgøre at hans endnu uskrevne bøger (og ja, der er MANGE, der venter på at du sætter dig ned og får hovedet ud af r**en, George – red.) slet ikke vil få samme slutning som tv-serien, muligvis netop i lyset af al den virak.

Nuvel, selv om man godt kan spore nogle uregelmæssigheder i den sidste sæson, så er det i vor optik stadig en ganske hæderlig finale som nu er blevet tilgængelig på DVD og BluRay. For at gå lidt i detaljer med hvad disse skavanker er, bliver Kapellets anmelder desværre nødt til at nedfælde et par ret væsentlige spoilers, som du dog nemt kan undgå ved at scrolle ned og flytte dine øjne til næstsidste afsnit. Problemerne i ottende sæson var ikke grundet i ”Starbucks-gate” (en fejl som i øvrigt hurtigt blev rettet af folkene bag serien) som var med til at underminere sidste sæson. I stedet føltes det rent personligt meget mærkværdigt at Daenarys også kendt som ”Mother of Dragons”, i næstsidste afsnit ikke formår at have is i maven, men beslutter sig for at gå helt amok på civilbefolkningen i Westeros, som i øvrigt har overgivet sig. I stedet for at indtage byen i ro og mag, sætter hun sine resterende drager ind, for at brænde byen ned. En beslutning der godt nok retfærdiggøres lidt af de ting hun tidligere er blevet udsat for, men som virker meget mærkelig, med tanke på hvordan hun ellers har formået at spille sine kort strategisk rigtigt op til dette øjeblik.

Mange havde sikkert håbet på at se Jon Snow og hende dele tronen mellem sig, men i stedet ender det hele i en nærmest Shakespeariansk tragedie, hvorefter et udvalg af kloge hoveder og indflydelsesrige personer, sammen beslutter sig for hvem de synes er bedst til at regere landet. De sidste par afsnit er bestemt overraskende, men de synes også at gå lidt på tværs af alt det store arbejde der er lagt i at tegne nuancerede portrætter af seriens mange vigtige figurer og deres indbyrdes forhold.

Et andet øjeblik, der har irriteret mange fans, var den scene hvor Arya Stark konkret viser, hvad hun har lært, dengang hun var i lære hos snigmorderne kaldet The Faceless. For det lykkes Arya med list at komme meget tæt på The Night King – lederen af den enorme horde af udøde – og forholdsvis ubesværet at dræbe ham. Selv om det er en ret cool scene, så sang Kapellets anmelder hurtigt med i det klagekor, der var noget frustrerede over, at en figur som The Night King, der i den grad var blevet præsenteret som en af de største skurke i serien, så forholdsvis nemt kunne blive ekspederet.

Gamer of Thrones sæson 8 er disse irritationsmomenter til trods mindst lige så flot, episk og medrivende, som resten af serien. Der er dømt High Fantasy for fuld skrue og både skuespillet, dramaet, scenografien, kampscenerne, dragerne og alt andet fungerer helt igennem fantastisk. Det er som nævnt umuligt at stille alle fans tilfredse, så selv om der er ting der nager, så er der stadig al mulig grund til også at se denne sidste sæson. Lyt derfor ikke til alle de, der påstår at ”ottende sæson burde aldrig være lavet – vi kræver en ny!” Så slemt står det nemlig overhovedet ikke til.

Som nævnt i starten er serien nu endegyldigt slut, men det betyder jo ikke, at vi ikke får flere eventyr fra Westeros. I skrivende stund er man gået i gang med at forberede optagelserne til foreløbig ti afsnit af House of the Dragon (baseret på Martins Fire &Blood), der foregår 300 år før den serie som netop er blevet afsluttet. Oprindelig havde HBO også optaget en pilotepisode til en anden serie, der skulle foregå 1000 år før Game of Thrones, men den er foreløbigt blevet skrinlagt. Meget tyder derfor på, at der er mere i vente. Vigtigst er dog at George R. R. Martin endelig får nølet sig sammen til at skrive Winds of Winter og Dreams of Spring (de sidste to bøger i Song of Fire and Ice-serien) så vi kan se, om han vitterligt er i stand til at levere en mere overbevisende slutning end sæson otte gjorde det.


Forrige anmeldelse
« The Walking Dead sæson 9 «
Næste anmeldelse
» Harpiks »


Filmanmeldelser