I december 2018 anmeldte Kapellet den animerede udgave af tegneserien The Death of Superman, som er en fortælling der, som titlen antyder, ender med at Kal El (Supermans originale navn – red.) bliver hamret til plukfisk af superskurken Doomsday og efterfølgende får en statsmandsbegravelse, der er en superhelt værdig. Spørgsmålet optræder nærmest samtidig – hvad så? Hvordan kan Metropolis, for slet ikke tale om resten af Jorden, klare sig uden den Superman, som de har været afhængige af siden han først dumpede ned på hans jordiske forældres pløjemark i Kansas?

Svaret kan man finde i den uafhængige fortsættelse Reign of the Supermen, der her i starten af 2019 er blevet udsendt på bl.a. BluRay. Det er gået et halvt år siden Supermans død og selv om filmen starter lidt stille ud, går der ikke mange øjeblikke før der dukker den ene Superman op efter den næste. De hævder alle at være den rigtige Superman, men er også alle meget forskellige. Der er eksempelvis en som er en teenageudgave af Superman, en anden tager form som android (halvt robot, halvt overmenneske) og der er en som er lavet udelukkende i metal. Louis Lane, der forståeligt nok stadig sørger over sin kærestes død, beslutter sig for at undersøge, hvor alle disse Supermen kommer fra og om nogen af dem vitterligt er den mand, som hun troede hun mistede?

Reign of the Supermen er lige som forgængeren (løst) baseret på en række tegneserier, der udkom i perioden efter Superman havde tabt til Doomsday. Disse blev senere samlet i et bind under titlen The Return of Superman hvilket i Kapellets optik afslører lidt for meget af plottet. For selv om det måske er en spoiler, så dukker Superman selvfølgelig også op, men hvordan dette kan gå til, nu han var død og begravet, det bliver du nødt til at se selv.

The Reign of the Supermen er ganske oplagt fortalt. For det ender (selvfølgelig) med at de både kommer til at kæmpe mod udefrakommende trusler og mod hverandre. Lad os være ærlige, det er den slags konfrontationer, man forventer er en del af denne type af historier. Underholdningsværdien fejler ikke noget, men til gengæld er animationen ikke de mest imponerende.

Kapellet har tidligere anmeldt en række animerede film fra Warner Animation og i den forbindelse sagt, at animationen var noget stiv i det. Det er ikke blevet bedre i denne nye film, for selv om mange af tegningerne er gode, så ændrer det ikke ved at det visuelle udtryk godt kunne være meget mere nuanceret. Det kunne, groft sagt, minde lidt om den type af tegnefilm man så som barn i firserne, a la Captain Future, Transformers eller lignende, uden dog at være helt lige så primitiv i animationerne. Der er bare lidt trist at animationen ikke er bedre, for hverken historien eller stemmeskuespillet fejler noget.

Det er altså lidt sært at de animerede superheltefilm fra Warner (dette er ifølge flere kilder den 33. film i rækken) ikke er mere strømlinde i deres animation. Ser man på mange af deres andre franchises, f.eks. Teen Titans Go! både tv-serien og den spillefilm der udkom i 2018, så er stilen slet ikke så hakkende. Det er mystisk at når DC nu er et selskab der både laver fremragende tegneserier og på det seneste har haft succes med deres spillefilm at deres animerede spillefilm ikke helt er op til par.

Nu skal det heller ikke forstås som om man ikke kan holde ud at sidde i halvanden time og se Reign of the Supermen, for tiden går ret hurtigt. Man fokuserer ikke så meget på filmens visuelle aspekter, idet man både underholdes af Lanes udforskning, af actionelementerne og den ret vilde historie. Kapellet kunne bare godt ønske, at der til fremtidige projekter blev ofret lidt flere kræfter på også at bruge lidt ekstra tid og penge på at få animationerne til at være mere strømlinede. Vi skriver trods alt 2019.