Mest læste
[Filmanmeldelse]

1 - Filmanmeldelse
Homeland – sæson 1, 2 & 3
2 - Filmanmeldelse
Drengen i den stribede pyjamas
3 - Filmanmeldelse
Alting bliver godt igen
4 - Filmanmeldelse
Abraham Lincoln – Vampire Hunter
5 - Filmanmeldelse
Heksen
6 - Filmanmeldelse
Herskab og tjenestefolk: Den komplette samling
7 - Filmanmeldelse
Johan Falk – Gruppen for særlige indsatser
8 - Filmanmeldelse
Krokodillebanden 3 – Alle for en
9 - Filmanmeldelse
Armadillo
10 - Filmanmeldelse
Encounters

DC Super Hero Girls – Legends of Atlantis (75 min.) Købefilm / Warner / DC Comics
Anmeldt 8/12 2018, 10:14 af Teddy Tofte

Detective Comics-pigerne slår sig løs!


Detective Comics-pigerne slår sig løs!

« Tilbage venstrestil icon lige marginer icon - icon + icon print icon

Cover

Det virker, som om det vil blive en begivenhedsløs dag på superhelteskolen. Den skole hvor kommissær Gordon er underviser, og hvor Batgirl, Wonder Woman, Harley Quinn (og mange andre) går i skole. Indtil den magtfulde Book of Legends (der i øvrigt ligner Necronomicon fra Evil Dead-filmserien - red.) pludselig bliver stjålet fra skolen. For at finde frem til roden af mysteriet må Wonder Woman, Batgirl, Supergirl, Bumblebee og de andre på superhelteholdet rejse gennem havets dybder for at nå frem til Atlantis. Der møder pigerne Mera og Siren, de undervandske tyveknægte, som viser sig at være formidable modstandere. For at få fat i den stjålne bog og returnere den til skolen, må de såkaldte DC Super Hero Girls gå sammen og benytte sig af deres kollektive kræfter for at vende tilbage til overfladen i god behold… og sørge for at nå tilbage til klasseværelset i tide!

Det her er første gang undertegnede rent faktisk har set noget, som er en del af ”DC Super Hero Girls”-serien. I princippet er det en god idé, hvor de mere feminine sider af tegneserierne bliver undersøgt og henvender sig til pige-segmentet – selvom det ikke kun er tegnefilm for piger, da drenge også kan falde for karaktererne og humoren. Hvis jeg skal dømme serien ud fra denne ene tegnefilm, så kan jeg godt se, at man skal have et ungt sind for at kunne værdsætte selve historierne og dialogen, men animationen fejler skam ikke noget.

Legends of Atlantis virker som en strategimanøvre for at forberede børnene til, at der snart kommer en Aquaman-film i biograferne (vi skriver nu december 2018). Vores helte i tegnefilmen bliver præsenteret for undervandsfigurer som Mera og Siren, og selv Aquaman er også en anelse med. For ikke lang tid siden udgav Lego også en Aquaman-tegnefilm, så det er helt tydeligt, at DC og Warner Bros. gearer helt op for at få så mange numser i biografsæderne som muligt.

Selve eventyraspektet i Legends of Atlantis er, som det er, og det er præget af, at historien er rettet mod børn. Hvis man har set nok af disse type historier, så er det svært at fastholde interessen, men det er karaktererne, som er filmens hjerte. Det er sjovt at se dem agere med hinanden og sparke røv, især er Raven og Harley Quinn et frisk pust til filmen.

DC Super Hero Girls er et sjovt koncept, for hvad det nu er. Generelt har DC altid været bedre end f.eks. Marvel til at lave underholdende tegnefilm og -serier med deres kæmpe arkiv af interessante karakterer. Alt i alt er Legends of Atlantis ikke helt for mig, men den blev heller ikke lavet til sådan en som mig, og med det i mente så er jeg glad for, at den eksisterer og at jeg så den. Lad dog børnene have deres egne helte!


Forrige anmeldelse
« Star Trek Discovery - sæson 1 «
Næste anmeldelse
» A Quiet Place »


Filmanmeldelser