Der går ikke engang et minut af dokumentarfilmen En fremmed flytter ind før filmens hovedperson Amanda Kastrup fortæller, at det som vi skal se er en kærlighedshistorie, men at ham der senere i filmen ender med at blive hendes kæreste bliver spillet af en skuespiller. I næste nu møder hun skuespiller Esben Dalsgaard første gang og udbryder ’hold kæft, hvor du ligner ham!”

En fremmed flytter ind er, som den opmærksomme læser sikkert har opdaget, ikke en dokumentarfilm i gængs forstand, men en film der er baseret på virkelige hændelser som genopføres og hvor stort set alle figurer i filmen, spiller dem selv. Det er også en film, hvor instruktøren flere gange afbryder scener for at stille hovedrolleindehaveren uddybende spørgsmål og hvor både boommikrofoner og enkelte kamerafolk indimellem kan ses i billedet. Filmen gør altså konkret opmærksom på sig selv som film, men sært nok er dette ikke med til at underminere den fortælling som samtidig udfolder sig.

Efter startscenen springer filmen tilbage til 2011. Her møder seeren Amanda i Hvidovre, hvor hun bor i en lille lejlighed med sin datter. Hun er single og har egentlig besluttet sig for at det er bedst sådan, for hun har faktisk ikke brug for en mand i sit liv. Dette ændres dog da hun kontaktes af en pige, der på Facebook spørger om de to måske er i familie, da de har det samme lidt specielle efternavn. Amanda finder ud af at de to ikke deler stamtræ, men forbliver alligevel i kontakt med kvinden.

Kort tid efter foreslår den nye FB-veninde, at Amanda skal møde hendes fætter Casper, for hun mener at han vil være et nærmest perfekt match til hendes nye veninde. Amanda er først skeptisk, men efter et stykke tid, tager hun alligevel kontakt til fyren, som viser sig at være både sød, charmerende og en mand som Amanda faktisk ender med at falde for. Vildere endnu er det da han afslører sin sande identitet, for Casper er ikke en hr. Hvem-som-helst, han er arving til Augustignus-imperiet, familien der ejer størstedelen af bygningerne i indre by København.

Amanda er mest af alt ligeglad med mandens penge, hun kan bare rigtigt godt lide ham, både fordi han selv har en datter han tager sig af og fordi han virker oprigtigt interesseret i hende. En af de mange mantraer der eksisterer, når man skal lave gode filmiske fortællinger, hvad enten det er dokumentarfilm, fiktionsfilm eller som her, de fortællinger der ligger i grænselandet mellem de to, så skal en historie have en konflikt for at blive spændende. Hvis ikke der var en konflikt, noget som kunne være med til at forstyrre Amandas nærmest perfekte parforhold med Casper, så ville En fremmed flytte ind være rimelig kedelig.

Hvad konflikten består af, skal ikke afsløres hér, selv om filmens undertitel og ikke mindst traileren i Kapellets optik afslører alt for meget. Til trods for at Deres udsendte skribent ikke havde fanget undertitlen eller vidste noget som helst om den Third Ear podcast som filmen er baseret på, så gik der ikke meget mere end ca. tyve minutter af filmen, før undertegnede delvist kunne forudsige, hvad der ville komme til at ske fremadrettet. Det er faktisk lidt ærgerligt, at trailer og plakat afslører så meget, for optimalt set vil fungerer filmen allerbedst, hvis man blot går ind og ser den med et åbent sind.

Formen i En fremmed flytter ind er som antydet i starten, meget interessant. Den er fint optaget og fortalt, med en gennemgående voiceover leveret af Amanda selv. Dens sammenblanding af virkelige begivenheder, aktører der spiller sig selv, de filmiske metalag og den fjerde væg, der flere gange undervejs brydes, passer fint til filmens overordnede tematik om selviscenesættelse, bedrag og den digitale virkelighed vi alle efterhånden er blevet en del af.

Filmen er bestemt værd at se, både for dens noget særegne og næsten unikke iscenesættelse, dens vanskeligt definerbare genre og ikke mindst på grund af den historie der udfolder sig. Det vil på sigt være en film, som mange undervisere kan anvende når der skal diskuteres identitetsdannelse i det 21. århundrede og nye former for dokumentarfilm.