Selv om omslaget til Justice League: Dark måske kunne foranledige enkelte til at tro, at dette er en tegnefilm, hvor de velkendte figurer Batman, Swamp Thing, m.fl. havde droppet heltegerningen og var blevet forvandlet til superskurke, så forholder det sig slet ikke på den måde.

Titlen antyder i stedet, at fortællingen dels fokuserer på mørke magiske kræfter, som skal nedkæmpes og er samtidig en advarsel til ignorante forældre (der ikke helt har fattet, at man indimellem bør se på den anbefalede aldersgrænse) til, at dette måske ikke er en film, der skal stå inde på børneværelset, med mindre man da har i sinde at give de yngste i familien permanente mareridt.

Selv om man muligvis tror, at en tegnefilm med Batman da selvsagt er for børn, så er det nok, fordi man ikke helt har fulgt med. Eksempelvis kom i 2012 en animeret udgave af Frank Millers The Dark Knight Returns i to dele, som bestemt ikke er for de mindste, en film der faktisk også var instrueret af manden bag den nye Justice League: Dark. I den aktuelle film begynder ganske almindelige mennesker pludselig at hallucinere og se deres medmennesker som dæmoner og frygtelige uhyrer. Dette sker ikke kun i Gotham og Metropolis men også i New York og Washington.

Er man i tvivl, om dette er en tegnefilm henvendt til et mere voksent publikum, har man blot at se filmens første ti minutter. Her oplever seeren en kvinde pløje fodgængere ned med sin bil, fordi hun tror, de er monstre, en familiefar der er i færd med at myrde hans nærmeste – efter han allerede har dræbt nabofamilien, herefter klippes til kvinden, der kaster sit spædban ud fra en bygning i den tro, at hun har født et monster. Heldigvis er der en superhelt klar til at redde nogle af disse uskyldige, men spørgsmålet er selvfølgelig, hvorfor dette pludselig sker?

Selv Batman begynder at se ting, der ikke var der lige før. Pludselig står navnet ”Constantine” overalt i det rum, han befinder sig i. Det skal dog vise sig, at Batman ikke lider af samme synsforstyrrelser, for det var i virkeligheden Ghostman, der drev gæk med den fåmælte, kutteklædte hævner for at få Nattens Ridder til at opsøge John Constantine – den paranormale efterforsker, som mange tegneserieelskere sikkert kender fra hans optræden i Vertigos tegneserie Hellblazer, fra filmen Constantine med Keanu Reeves eller endelig tv-serien af samme navn.

Selv om Constantine er sej, så kan de tre ikke alene opklare mysteriet om de mystiske voldsepisoder, så de allierer sig med en række andre heltefigurer, som måske ikke alle seriefans kender. Det er på den led ganske forfriskende både at se Batman teame op både de førnævnte helte foruden Zatanna, Black Orchid og ikke mindst Etrigan the Demon. Sidstnævnte ligner for det meste et ganske almindeligt menneske, indtil han fremsiger en magisk remse og forvandler sig til en ganske vild dæmon, der dog i denne sammenhæng kæmper på de retfærdiges side.

Selve animationen fungerer udmærket, men er heller ikke nævneværdigt bedre end mange af de animerede DC-serier, som familiens yngste sætter til livs på de forskellige tv-kanaler. Det vil altså sige, at figurerne og deres bevægelser godt kan virke en smule stive i betrækket. Indholdet er selvsagt noget mere dystert end disse serier, men der er altså heller ikke tale om en decideret splattertegnefilm, som de man kender fra de mere groteske japanske Animéer.

Justice League: Dark er en tegnefilm, der måske især vil appellere til de, der i forvejen var vilde med bl.a. Batman: The Dark Knight Returns og i det hele taget er vild med Warner Animations behandling af DCs figurer. Selv om filmen ikke varer meget mere end 75 minutter, byder BluRay’en heldigvis på en masse andet guf. Eksempelvis er der to kortere tegnefilm og en masse ekstralir, der både går bag selve filmen og mange figurerne, som optræder i den.

Kort sagt er dette en film, der med garanti vil glæde alle dem, der holder af superhelte for voksne, af DCs univers og ikke mindst af Warner Animation. Der er måske ikke animation i verdensklasse, til gengæld er historien både spændende og underholdende.