Det kan måske være ganske svært for folk der ikke har sygdommen inde på livet at forholde sig til autisme. Ikke fordi sindslidelser nu om stunder er tabubelagte, det er snarere vanskeligt at forholde sig til, hvad der foregår i patientens verden og hvorfor sygdommen manifesterer sig som den gør. Det er muligt at komme tættere på dette ved at læse bøger skrevet af folk der lever med sygdommen, som eksempelvis øjenåbneren Derfor hopper jeg, som vi anmeldte for et par år tilbage. Har man dog ikke tålmodighed til at læse om emnet, er det i skrivende stund blevet muligt at se en både rørende og ganske opløftende dokumentarfilm om emnet, idet Another World Entertainment har udsendt den prisbelønnede Life, Animated på DVD. Som alle gode dokumentarer fortæller den en historie, som er både overraskende og beviser at livet indimellem kan tage drejninger som selv de bedste manuskriptforfattere i Hollywood ikke har fantasi nok til at finde på.

Filmen er baseret på bogen Life Animated: A Story of Sidekicks, Heroes and Autism skrevet af Ron Suskind som arbejder som journalist ved The Wall Street Journal. Ud over sit arbejde er Ron far til Owen. Owen Suskind havde været et helt normalt barn indtil han nåede treårsalderen, hvor han pludselig begyndte at ændre sin opførsel drastisk. Drengen, der ellers have været udadvendt og som sugede læring til sig som alle andre treårige, blev pludselig indadvendt, holdt op med at sove og mistede sit sprog i sådan en grad, at han helt holdt op med at tale.

Forældrene var desperate for at finde ud af hvad der foregik, så de opsøgte adskillige læger indtil diagnosen autisme blev stillet – en bombe under den lille kernefamilie og deres planer for en fremtid der op til dette tidspunkt virkede problemfri. I firserne var der nemlig slet ikke de samme behandlingsmuligheder endsige viden om sygdommen som der eksisterer i dag, så mor, far og broderen til Owen vidste ganske enkelt ikke hvordan de kunne få genetableret kontakten til lillebror.

Filmen starter dog et andet sted, for i starten ser vi Owen, der som ung mand, der både er ved at være færdig med skolen og som er ved at skulle flytte til en beskyttet bolig 150 km væk fra hans forældre. Noget af en bedrift, når man tænker på hvor hårdt ramt af autisme lille Owen var.

Parallelt med at vi følger Owen, der skal forsøge at klare sig (næsten) på egen hånd, får man gennem gamle familievideoer og interviews med folk omkring ham et indblik i Owens sygdomsforløb, både den svære tid hvor de slet ikke kunne komme i kontakt med drengen og det øjeblik, hvor gennembruddet skete.

Grunden til filmens titel skal findes i Owens store forkærlighed for Disneys tegnefilm. En dag, mens familien ser Den lille havfrue mumler drengen noget som først lyder som noget vrøvl. Da hans familiemedlemmer ikke reagerer, spoler han filmen tilbage og kan nu pludselig høre at drengen siger ”just your voice”, en replik fra filmen. Dette bliver nøglen til at få reetableret konkakten til drengen, for det viser sig at Owen har memoreret stort set alle replikker fra Disneyfilmene og efter et stykke tid lærer han at benytte disse til at forklare om ting i sit eget liv.

Langsomt men sikkert får Owen åbnet op for sine kommunikative evner og samtidig laver filmen hypoteser om, hvorfor det netop blev Disney der blev nøglen der kunne låse op til Owens verden. En af psykologerne forklarer at Disneys figurer altid er animeret på en overdreven måde så ingen kan være i tvivl om hvad det er for følelser de udtrykker (noget der er langt sværere at se i en menneskelige mimik) samtidig med at Disneys universer ofte skildrer en meget short/hvid verden, som ligeledes er nem at forholde sig til.

I løbet af filmen ser man både førnævnte hjemmevideooptagelser, nyproducerede optagelser med familien og selvsagt en masse klip fra Disneys klassiske film. Normalt plejer selskabet at være ret tilbageholdende med rettighederne til at andre kan få lov til at bruge disse, men når nu selskabet får kredit for at have reddet en familie og fungere som dén ting, der har gjort at Owen nu kan fungere bare nogenlunde i samfundet, så er det jo indlysende at filmfolkene bag Life, Animated godt må få lov til at må bruge klippene. Som også bliver sagt i filmen, så er Disneyfilm ikke noget der kan kurere autisme, men i Owens tilfælde var det katalysatoren for netop hans fremskridt.

En del af bogtitlens A story of Sidekicks refererer til Owens egen opdigtede fortælling, en historie om en dreng, der bliver beskytter for en række af kendte Disney-bipersoner. I filmen er denne fortælling blevet animeret, ikke helt op til Disneys standarder, men alligevel nok til at man kan visualisere sig drengens fantasifulde historie. Dette kan godt være at enkelte seere måske ser denne del af filmen som fyld, men det er også et vidnesbyrd om at Owen, sin sygdom til trods, er i stand til at være både kreativ og måske metaforisk ligefrem forsøger at fortælle omverdenen om hans liv gennem denne fiktion.

Det er svært at se hvem der er det egentlige kernepublikum for en film som denne. Som anmelders hustru nævnte mens vi så den, så ville den egne sig perfekt til en temalørdag på DR2 om netop autisme. Har man dog interesse i emnet så er Life, Animated en film, som både er livsbekræftede, sørgelig, morsom og som løfter sløret for hvordan denne sygdom kan manifestere sig. Samtidig lykkes det filmmagerne at tegne et fint portræt af familien Suskind og af Owen især – en ung mand, der til trods for de dystre prognoser fra barndommen og de mange år, hvor han har følt sig fremmed overfor verden nu endelig synes at være kommet så langt, at han forhåbentligt har et godt liv foran sig. Et liv uden mange af de bekymringer og problemer som hans sygdom førhen skabte.