Mest læste
[Filmanmeldelse]

1 - Filmanmeldelse
Homeland – sæson 1, 2 & 3
2 - Filmanmeldelse
Drengen i den stribede pyjamas
3 - Filmanmeldelse
Alting bliver godt igen
4 - Filmanmeldelse
Abraham Lincoln – Vampire Hunter
5 - Filmanmeldelse
Heksen
6 - Filmanmeldelse
Herskab og tjenestefolk: Den komplette samling
7 - Filmanmeldelse
Johan Falk – Gruppen for særlige indsatser
8 - Filmanmeldelse
Krokodillebanden 3 – Alle for en
9 - Filmanmeldelse
Armadillo
10 - Filmanmeldelse
Encounters

Emelie (79 min.) Købefilm / Another World Entertainment
Anmeldt 30/8 2016, 10:42 af Torben Rølmer Bille

Babysnitter?


Babysnitter?

« Tilbage venstrestil icon lige marginer icon - icon + icon print icon

Cover

Det er egentlig en gysertrope, der benyttes mere end man skulle tro, altså ideen om at invitere en fremmed ind i ens hjem, for efterfølgende at opdage, at man har lukket et eller flere monstre eller psykopater ind. Dette gælder ikke kun for et utal af vampyrfortællinger, hvor vampyren traditionelt set skal inviteres indenfor, for at kunne få adgang til os dødeliges bopæl, men også mere jordnære trusler som seriemordere, sadister eller voldtægtsmænd hører til blandt de figurer der ofte lukkes ind.

En særlig plads i denne slags horrorfortællinger synes babysittere dog at have. Både som de babysittere der i løbet af filmen bliver jaget, som man så det i John Carpenters klassiker Maskernes Nat fra 1978 eller i When a stranger calls fra året efter. Babysitteren kan også være jægeren, som f.eks. i film som The Sitter (1991) eller The Hand that Rocks the Cradle (1992). Tanken om at overlade ens børn i alt andet end trygge hænder er da også angstprovokerende, måske især for alle de seere som selv har børn. Det er netop denne frygt, den nye thriller Emelie også udnytter til fulde.

Filmens åbningsscene er ganske kryptisk, for vi ser en stor, sort bil standse og spørge en ung pige på cykel om vej. Tilskueren er placeret så tilpas langt væk fra både bil og cykel til at vi ikke kan se hvem der er i bilen eller hvem den unge kvinde er. Pludselig trækkes hun dog ind i bilen, som kører væk i høj fart. Der springes i tid og sted til et forældrepar, der gør sig klar til at fejre deres bryllupsdag. Deres faste babysitter kan desværre ikke tage sig af familiens tre unger (2 piger på 5 og 2, samt en knægt på ca. 10) denne aften, men hun har anbefalet en veninde, som faderen henter på dennes bopæl.

Forældrene instruerer den unge pige i hvor de mest nødvendige ting i huet er, før de tager afsted til deres restaurant. Der går dog ikke længe før seeren opdager at der er noget helt galt med den nye pige i huset. Ikke alene opfører hun sig mærkværdigt, hun lader også børnene gøre en masse ting, som de under normale omstændigheder ikke får lov til. Der krydsklippes konsekvent mellem forældrene, der nyder maden, vinen og hinandens selskab uden unger og så til hjemmet, hvor der bliver tegnet på væggen, hvor lillesøsters hamster bliver sat ned til hendes storebrors slange, for da slet ikke at tale om de meget upassende hjemmevideooptagelser som sitteren sætter børnene til at se.

Disse scener er næsten ikke til at holde ud at se, for babysitteren forklarer børnene, at alle de ting de gør er helt normale, mens man som ansvarsfuld seer ved, at det er de langt fra. Faktisk kan flere af de ting hun finder på være potentielt traumatiserende for de stakkels børn for. Hvad den unge kvindes motivation for denne meget upassende opførsel er, bliver man dog nødt til selv se filmen for at få svar på.

Emelie er ikke en unik film, da den næppe kan kaldes original og idet den ikke føjer ret meget nyt til gyser/thrillergenren generelt. Omvendt set så fungerer filmen efter hensigten, er ganske ubehagelig og så lykkes det fint at få bygget dramaet langsomt, men sikkert op. Den er ligeledes ganske velspilet, for især Sarah Bolger der spiller den unge, forstyrrede kvinde gør det meget overbevisende. Hun spiller bevidst på hendes meget uskyldige, smukke ydre, der står i skærende kontrast til hendes tiltagende psykotiske opførsel overfor de børn hun var blevet hyret til at passe på.

Filmen fortæller ganske effektivt sin historie, som er holdt primært i øjenhøjde med den 10årige storebror. For han sætter sig for at forsøge at beskytte sine søskende, da det går op for ham at babysitteren måske ikke er så sød, som han først havde troet. Dette er også fint tænkt, for det er ikke svært at føle med storebroren, der som præpubertær dreng selvsagt tiltrækkes af den sexede, unge pige, men samtidig er både oprørt og magtesløs, idet hun skruer ned for charmen og op for hendes sindssyge indfald.

Leder du derfor efter en alternativ lille gyser, der måske ikke er særlig leveringsdygtig i chokeffekter eller blodsudgydelse, men som i stedet bevidst benytter sin spilletid på at bygge en ubehagelig stemning effektivt op, så er Emelie nok en film for dig. Det mest skræmmende ved filmen dog den tanke som den planter i sin tilskuer om, at man skal være endog meget sikker på hvem det er man lukker ind i sit hus til ens børn - for tænk nu hvis…


Forrige anmeldelse
« Close Range «
Næste anmeldelse
» Made in France »


Filmanmeldelser