Holder man af platform/actionspil og fulgte man tillige kapellets anbefaling tidligere i 2016, vil hverken hovedaktørerne eller historien i animationsfilmen Ratchet & Clank komme som den helt store overraskelse. For filmen genfortæller på halvanden times tid samme grundlæggende historie, som kunne opleves i spillet, naturligvis uden de mange sekvenser, hvor man hopper eller svinger sig fra sted til sted, eller skyder sig gennem horder af monstre. Faktisk er filmen så tæt på spilversionen, at de, der har spillet i frisk erindring, vil kunne huske at enkelte af filmens scener også optrådte som mellemsekvenser i spillet.

Ratchet & Clank er derfor et spil, der primært er henvendt til to målgrupper. Først er det en film til dem, der aldrig har spillet spillet, for filmen kan godt virke som halvanden times reklame, der gerne skulle få folk til at investere i en PS4 med tilhørende platformspil. Den anden målgruppe er dem, der kender figurerne i forvejen og som har lyst til at opleve dem i deres egen film.

Det er sidste målgruppe, som nærværende anmelder tilhører, og hvis dette er tilfældet, så bliver filmoplevelsen altså en smule skuffende. Det er selvsagt fedt at se spilfigurerne boltre sig i deres egen spillefilm, men også ærgerligt, at man ikke får en helt ny historie om de to umage helte. I stedet får man nærmest en nøjagtig gentagelse af det handlingsforløb, der blev præsenteret i spillet (selvfølgelig uden scener hvor man ser dem samle møtrikker op, opgradere våben eller gennemføre forskellige mere eller mindre vanskelige baner).

Når det så er sagt, er filmen – ligesom spillet – ganske underholdende. Den fortæller historien, om hvordan den overmodige Lombax, kaldet Ratchet, mødte ”fejlen” fra dræber-robot-fabrikken kaldet Clank og hvordan de to – nærmest ved et tilfælde – bliver medlemmer af de Galaktiske Rangers. Vi ser også, hvordan den ufatteligt dumme Kaptajn Quark bliver lokket over på fjendens hold – nærmere bestemt en samling skurke ledet af den ondskabsfulde Dr. Nefarious. Centralt i fortællingen er også dødsmaskinen, den såkaldte De-Planetizer, der som en slags alternativ version af dødsstjernen er i stand til at sprænge hele planeter i stykker. Kort sagt er der intet nyt i galaksen.

Der, hvor filmen er forskellig fra spillet, er både den rammehistorie, der starter og slutter spillet: Kaptajn Quark, der fra fængslet beretter til en medfange om hans oplevelser med de to hovedpersoner. I stedet er der blevet kreeret en række scener, som både giver os et bedre billede af de øvrige medlemmer af De Galaktiske Rangers og andre bipersoner. Der er også indlagt en række actionsekvenser og gags, som ikke optræder i spillet, men de fylder altså forbavsende lidt i forhold til dem, man husker.

Der er også flere spilfigurer og scenerier, som man måske kan huske fra spillet, som ikke er med i filmen. Mest fremtrædende er nok skateboardkøreren, Skidd McMarx, og den hawaiiskjorteklædte Felton Razz. Det er nok blevet vurderet, at disse sidehistorier ville tage for meget opmærksomhed fra hovedfortællingen, men det kan jo være, at der er spilfans, der havde forventet (eller håbet på), at disse figurer også var med i filmen.

Nu lyder det måske som om, at Ratchet & Clank er en stor skuffelse, men det er den langt fra. Animationen er helt i top. Animatorerne har jo også haft næsten 20 års erfaring i at animere de to spilfigurer, samt alle de andre mærkværdige skabninger, der optræder i deres univers. Hertil kommer at baggrunde, detaljer i landskabet, lyseffekter og de mange actionscener er ustyrligt flot eksekveret.

Er man hardcore fan (eller har man større børn), ser man selvsagt filmen med de originale stemmer, men den danske versionering af filmen er også virkelig god og gør, at de mindste i familien også kan deltage i løjerne. Man kan dog godt indimellem have ønsket, at den, der har oversat manuskriptet til dansk, havde været lidt mere kreativ til at finde på mere mundrette danske oversættelser, i stedet for at oversætte så direkte fra engelsk, som tilfældet ofte er.

Ratchet & Clank er en fin animeret actionkomedie, der primært virker som en film, der har til hensigt at lokke folk til at få fat i spillet. Rådet herfra lyder: start med at se filmen, for har man først haft muligheden for at styre vennerne rundt på eventyr i galaksen, savner man virkelig sin controller, når man passivt ser eventyret udfolde sig i filmversionen.

Det kunne have været virkeligt fedt, hvis filmen enten havde fortalt en historie, der foregår umiddelbart efter spillet, eller endnu bedre, et eventyr med Ratchet og Clank, som slet ikke tog udgangspunkt i et af de allerede eksisterende spil, men som var nyt for både gamle fans og dem, der aldrig før har mødt Ratchet & Clank.