I lyset af de seners års lækagesager (her i skrivende stund de mange tusind afsløringer af selskaber der unddrager sig skattefars blik, ved at placere deres penge skuffeselskaber i Panama) skabes der fiktionsfortællinger om både whistleblowers og kritiske journalisters arbejde. I 2014 kom en meget interessant film om en afsløringssag fra virkelighedens verden, som i 2105 udkom på Bluray herhjemme.

Er man derfor en af de, der holder af konspirationer, af thrillers hvor magtfulde folk forsøger at lukke munden på journalister eller omskrive sandheden, så bør man give Kill the Messenger en chance, for ikke alene er det en regulært spændende thriller, der tager også udgangspunkt i en sag, som nok kun et fåtal danskere kan huske eller er blevet gjort opmærksom på.

Baggrunden for filmen er, at en ung energisk journalist i starten af halvfemserne kommer på sporet af en historie, som på sigt ville få meget store konsekvenser for ham selv. I hvad der nærmest starter som en rutineundersøgelse af hvordan crack-kokain oversvømmede især forstæder og ghettoer i USA i denne periode begynder Gary Webb at grave dybere i hvem der stod bag denne eksplosion i det illegale stof.

Til sin store overraskelse finger Webb ud af, at den er elementer i amerikanske regering, endnu engang i skikkelse af en samling korrupte CIA-folk, der i midtfirserne laver underhåndsaftaler med bl.a. bagmænd i Nicaragua om at fragte store partier af dette stærkt vanedannende og billige narkotikum til staterne. De penge som blev genereret på baggrund af stofsalget, kunne så bruges på at købe våben til oprørsbevægelser i netop Nicaragua. En møgbeskidt sag, som ingen af de involverede naturligvis har interesse i ser dagens lys.

I takt med at filmens hovedperson kommer tættere og tættere på hvad han ser som sandheden, oplever han også et stigende pres fra både kollegaer, kilder og familie om at stoppe mens legen er god, en råd som han i sin iver på at for afdækket historien, naturligvis har svært ved at følge. Om det lykkes for Webb af afdække skandalen, skal man naturligvis opleve selv.

Det er en både vellavet, intelligent og ikke mindst virkelig spændende film som Michael Cuesta har instrueret – en instruktør der mest er kendt for at have deltaget som instruktør i tv-serier som Dexter og Homeland. Den kan naturligvis på overfladen minde om mange andre lignende paranoia-thrillers baseret på virkelige hændelser. Det mest tydelige forbillede er Alan J. Pakulas All the President’s Men, der handlede om afsløringen af Watergate-skandalen, selv om Kill the Messenger fint kan stå på sine egne ben.

Det er Jeremy Renner der indtager hovedrollen i Kill the Messenger og det gør han rigtigt godt. Renner er normalt en skuespiller man forbinder med lidt mere letbenede actionroller, men her får seeren lov til at opleve en anden, langt mere nuanceret præstation fra ham.

Filmen er på mange måder en øjenåbner, måske især for de der aldrig før har hørt om denne historie. For den viser endnu engang ganske tydeligt, at hvis enkeltpersoner, der arbejder under statens beskyttelse får megen frihed og beslutter enkelte hér at misbruge deres position, så kan det have enorme konsekvenser for samfundet.

Det er ikke en film der synes at ville overdramatisere de afsløringer Webb kommer med, eller som forfalder til at tilføje thrillerelementer, for at få fortællingen til fortsat at være vedkommende. Det er i stedet en ganske torværdig skildring af den lille mands kamp mod et system, der forekommer uigennemtrængeligt. Truth will out, er et af de berømte Shakespearecitater fra Købmanden fra Venedig, men hvad Shakespeare ikke skrev nær så meget om var de konsekvenser der kommer i kølvandet på denne sandhed.