Anmeldelsen af filmen “Ronaldo” falder på et meget passende tidspunkt. FIFAs Ballon d’Or - eller Den Gyldne Bold - er netop blevet uddelt.

Det er dog godt for spændingen i filmen, at det ikke er i år, den er filmet. I år faldt resultatet nemlig ikke ud til fordel for filmens hovedrolle. Lionel Messi vandt den for næsen af Christian Ronaldo for femte gang. Netop uddelingen af Ballon d’Or 2014 og rivaliseringen med Lionel Messi spiller en vigtig rolle i Ronaldo, men vi kommer også tættere på det menneske, vi ikke ser i medier eller på fodboldikonets sociale medier, og ikke mindst den familie, der tydeligvis betyder meget for ham.

Der er potentielt to kommentarer, der kan melde sig, efter at have set Ronaldo; “Filmen er blot en cementering af fodboldikonets store ego og forfængelighed” eller “Filmen giver en spændende billede af en af verdens bedste fodboldspillere både på, men ikke mindst uden for banen”. Hvilken kommentar, man ender med, afhænger i sidste ende om det klassiske spørgsmål “To be or not to be (a fan af Ronaldo)?”.

Ikonet, faderen og sønnen
Over 14 måneder følger et kamerahold verdens pt. andenbedste fodboldspiller, som man måske også kan kalde én af verdens mest misforståede personligheder. Ronaldo er i hvert fald én, der deler vandene; enten elsker man ham, eller også elsker man at hade ham.

Vi følger ham på grønsværen i et år, hvor han spiller i tre af de mest betydningsfulde turneringer i fodboldens verden. La Liga, Champions League og VM i Brasillien. Ronaldo er dog - heldigvis - mere en fanfilm bestående af et fantastisk arkivmateriale tilført et lydbillede, som ville gøre en Hollowood-film misundelig. Vi får også fortalt den mere personlige del af historien om drengen fra Funchal, Madeira, som bliver til det, som mange fodboldkommentatorer og -journalister har kaldt ”et sandt fodboldmonster”. Vi ser ham i rollen som far, søn, bror og ven; en del af den Ronaldo, der sjældent viser sig for pressen. Den almindelig mand.

Det er dog ikke et almindeligt liv, den almindelig mand har. Langt fra. Film iscenesætter dette på perfekt vis i en scene, hvor Ronaldo deltager i dåben af sin nevø. Barnet har netop fået vand på hovedet, og familien samler sig i et øjeblik, som vil fremstå som et kærligt minde. I sammen øjeblik hiver præsten sin mobil frem og henvender sig til Ronaldo: “Kan jeg tage en hurtig selfie?”.

Dokumentarisk selviscenesættelse
Det er et meget lille antal dokumentarer - hvis nogen overhovedet - der kan påstå at give et sandt billede af den filmede virkelighed. Der vil altid være valg, fravalg, klipning og andre filmiske redskaber, som er med til at fremstille en redigeret virkelighed. Det gælder også Ronaldo, som balancerer på den hårfine grænse mellem en empatisk biografi og en hagiografi. En objektiv “fluen på væggen”-type dokumentar er det i hvert fald ikke.

Overordnet er der ikke noget galt med at lave en empatisk biografi; David mod Goliat-historierne er ofte gode eksempler på sådanne film. Problemet med Ronaldo er dog, at forsøget på at portrættere en almindelig fyr med en simpel drøm desværre ikke lykkedes. Tværtimod. At være den bedste fodboldspiller i verden er måske en enkel drøm; en drøm som mange almindelige mennesker har. Men når man samtidig viser Ronaldo med sine mange biler og i sit millon dollar-hus, så vil billedet af den almindelige fyr for mange seeres vedkommende krakelerer.

Dette problem fremhæver et mere overordnet problem med filmen; der er ikke nogen gennemgående handling i filmen. Jo, vi kommer tættere på fodboldikonet, end man før har været med et filmhold, men det bliver aldring rigtigt spændende eller farligt. Ironisk er det bi-personerne, der har de mest spændende historier; hans mor, der må tage beroligende medicin, når Ronaldo spiller en vigtig kamp, faderen der døde af sit alkoholmisbrug og den ældre bror, der var tæt på at ende sit liv på samme måde. De historier kunne være grundlaget for en interessant biografi.

Ronaldo er en fin film for fans af CR7, som gerne vil se klip fra de vigtige kampe for Los Blancos eller Portugals landskampe, og som har ventet på netop en film som denne, som bringer dem bag om kulisserne i det liv, der er Christiano Ronaldo’s. Som dokumentarfilm og for fodboldentusiaster, som ikke nødvendigvis er fans af ikonet, kan filmen nærmere anses for at være en lang reklame. Noget nyt, han kan tilføje sit imponerende CV.