Mest læste
[Filmanmeldelse]

1 - Filmanmeldelse
Homeland – sæson 1, 2 & 3
2 - Filmanmeldelse
Drengen i den stribede pyjamas
3 - Filmanmeldelse
Alting bliver godt igen
4 - Filmanmeldelse
Abraham Lincoln – Vampire Hunter
5 - Filmanmeldelse
Heksen
6 - Filmanmeldelse
Herskab og tjenestefolk: Den komplette samling
7 - Filmanmeldelse
Johan Falk – Gruppen for særlige indsatser
8 - Filmanmeldelse
Krokodillebanden 3 – Alle for en
9 - Filmanmeldelse
Armadillo
10 - Filmanmeldelse
Encounters

Bag murene (109 min.) Købefilm / Another World Entertainment
Anmeldt 5/1 2016, 09:22 af Torben Rølmer Bille

Hæderligt ungdomsdrama


Hæderligt ungdomsdrama

« Tilbage venstrestil icon lige marginer icon - icon + icon print icon

Cover

Der findes et veritabelt hav af film om børn, der bliver voksne. Der findes også ganske mange film om folk der kommer i fængsel, men kombinationen af de to – børn, der kommer i fængsel og her må lære at være voksne er der ikke så mange af. Savner man derfor dette er der godt nyt, for filmen Jamesey Boy, der på dansk har fået titlen Bag murene, er netop en af den slags opbyggelige historier, der handler om en ung, rodløs mand, der faktisk får lagt sit liv om, efter en tur i brummen.

Filmen er baseret på virkelige begivenheder, nærmere bestemt er filmen baseret på James Burns’ egne oplevelser. Filmen er strukturelt ganske fint lavet, for den skifter konsekvent mellem en nutidsfortælling, der starter med James, der kommer i fængsel, men konstante flashbacks afbryder fængselstilværelsen og fortæller kronologisk om de begivenheder, der endte med at føre til hans arrest. De to tråde mødes virkeligt fint i scenen mod filmens slutning hvor de to handlingsforløb mødes på en meget finurlig måde.

Filmen læger virkeligt godt ud, men desværre synes den dramatiske fremdrift at aftage i filmens sidste tredjedel. Det er faktisk en skam, for selv om Bag murene synes at fortælle en ganske forudsigelig fortælling, om en ung mand, der rent faktisk finder den rette vej, efter en tur bag tremmer.

Dette budskab fremstår måske en anelse for tydeligt, og politisk korrekt formidlet idet vi når slutningen. Moralen står på den måde i kontrast til den ellers glimrende realisme som filmen lægger ud med, og filmens pointe står også ganske stramt i kontrast til den opfattelse mange har af det amerikanske fængselsvæsen. Som mange ved, er der statistisk set ikke ret mange indsatte, der på samme måde som James rehabiliteres efter et fængselsophold.

Da seeren først møder James tvinges han til jorden af en betjent, efter at være kommet i slagsmål i bussen på vej til fængslet. Han er tydeligvis en rebel, med nul respekt for autoriteter og dette ændres kun ganske langsomt. Først i mødet med fængselsinspektøren Fallon (et glædeligt gensyn med James Woods), men senere får James kontakt med manden i nabocellen, en livstidsdømt morder, der spilles med vanlig gravitas af Ving Rhames. Det er i mødet med denne i fåmælte, menneskefjendske figur, at James indser vigtigheden i at lægge sit liv om, hvis ikke han skal ende som naboen.

Skildringen af James’ liv, før han kom bag murene, hører til filmens mest virkningsfulde. James passer ikke rigtigt ind på nogle skoler, på grund af hans væsen. Hans mor kæmper stædigt for at sønnen skal have en uddannelse, men det er svært når man har en voldsdom og er tvunget til at bære fodlænke. Efter endnu en afvisning fra systemet, skærer James lænken af og går ned i det lokale supermarked, hvor han blandes ind i et simpelt tyveri. Da han efterfølgende deler en joint med de to andre, bliver han hurtigt forgabt i latinopigen Crystal.

Crystal fortæller at hun kender en fyr – Roc - som måske vil acceptere James. Hans første job bliver som chauffør, mens Roc og en kollega, er inde i et hus for at inddrive narkogæld. Det går galt, men heldigvis redder James situationen og er nu inde i varmen hos Roc. James er god til sit job, men undervejs render han også ind i den charmerende pige, Sarah, der er overraskende normal og velafbalanceret sammenlignet med Rocs bekendte.

I fængslet forsvarer James også en spinkel, ny fange, Chris, som især en bandelederen Gillermo, har set sig sur på. James lægger sig derfor helt fysisk imellem de to, hvilket resulterer i en masse problemer for både ham og Chris. Fængselslivet er bestemt ikke nemt, især ikke da James tilsyneladende ikke vil bukke sig for pres hvad enten det kommer fra inspektøren eller de andre indsatte.

Som man nok kan fornemme, så er der mange gamle klicheer fra både ungdomsfilmen og fængselsfilmen der hér bliver luftet, men takket være glimrende, troværdigt skuespil, især fra hovedrolleindehaver Spencer Lofranco, bliver slutresultatet faktisk over middel. Det er ikke en film, der som Boyhood eller Escape from Alcatraz bliver en klassiker indenfor henholdsvis ungdoms- eller fængselsfilm, men mindre kan også gøre det.


Forrige anmeldelse
« Dead Rising Watchtower «
Næste anmeldelse
» The Breakfast Club »


Filmanmeldelser