Ser man på coveret til filmen A Night in old Mexico kunne man godt tro at der var tale om en nutidig western, men det er faktisk lidt misvisende, selv om filmen helt klassisk bruger grænselandet mellem Texas og Mexico som kulisse for sin fortælling. Filmen er nemlig historien om en ung mand, Gally, der opsøger sin farfar - en mand han aldrig har kendt, idet Gallys egen far for mange år siden brød al forbindelse til ham.

Det viser sig, da Gally ankommer til bedstefaderens gård midt i Texas, at den er blevet sat på tvangsauktion. Red, som bedstefaderen kaldes, er klar til at skyde alle, der forsøger at tage gården fra ham og han skal bestemt ikke bo i en trailerpark de sidste år af sit liv, selv om det faktisk er det eneste han reelt har råd til. Da bedstefaderen møder Gally, er han først meget reserveret og beder pænt knægten om at skride ad H til, men da den unge mand insisterer og forklarer at han er Reds barnebarn, ser den gamle mand pludselig mødet som en mulighed for at få sig et sidste eventyr før manden med leen kommer dansende forbi.

Derfor beslutter han, uden at tage Gally med på råd, at hoppe ind i sin gamle, røde Cadillac og køre over grænsen til Mexico for at lære den unge mand noget om livets realiteter. Som den opmærksomme læser nok allerede nu har opdaget er A Night in old Mexico derfor en vaskeægte roadmovie og selv om denne genre måske kan antage mange former, så vil man opleve at der er mange elementer i filmen, der følger formlen.

Eksempelvis handler det om forsoning mellem mennesker og den gensidige respekt der kan opstå når man lærer hinanden bedre at kende. For kører man i en bil sammen med en person som man i udgangspunktet ikke bryder sig om, så kan det jo være, at passagererne undervejs har lært hinanden bedre at kende og derfor finder ud af at de havde mere til fælles end først antaget.

På vejen mod Mexico samler familiemedlemmerne et par blaffere op. Hvad de ikke ved, er at blafferne er nogle hærdede gangstere. Da de nye passagerer virker mistænksomme beslutter Red sig derfor for at træde speederen i bund, da skurkene for et øjeblik har forladt bilen for at slå en streg. Da Gally og Red standser igen opdager Red, at blaffernes taske som de efterlød i bilen er fyldt til randen med pengesedler. Dette sikrer ikke kun at Red og barnebarnet kan holde en ordentlig fest i Mexico, men også at de to pludselig jages af folk, som er meget desperate for at få pengene igen. For det var jo ikke småforbrydernes egne kontanter, derimod nogle som tilhører den lokale narkobaron.

Selv om A Night in old Mexico hverken er nyskabende i forhold til sin fortælling eller sit udseende, så er det alligevel en film, som overordnet set fungerer. Dette sker mest af alt takket være Robert Duvall, der som bekendt er fantastisk i stort set alt han er med i. Der er noget autentisk ved hans skuespilpræstationer, en autencitet som kun en lille håndfuld andre nulevende hollywoodstjerner besidder. I forbindelse med overbevisende præstationer bør man også nævne Luis Tosar, der i denne film spiller en fåmælt lejemorder, der bliver sat til at få Red og barnebarnet ryddet af vejen. Det var i øvrigt samme Tosar, der spillede viceværten i den desværre lidt oversete, spanske gyser Sleep Tight[/url .

A Night in old Mexico kan dog ikke helt finde ud af om den vil være et regulært drama, en komedie eller en thriller, for det virker lidt, når man ser den, som om disse genrer skurrer mod hinanden i stedet for at skabe et positivt samlet indtryk. Det bliver ganske enkelt en anelse ujævnt, men ikke i en grad, at man decideret irriteres over filmen idet man ser den. For i bund og grund er det jo en historie om en usikker ung mand, der gennem mødet med sin farfar, får hår på brystet og en farfar, der gennem sit møde med barnebarnet genfinder sin glæde ved livet.

Selv om det er meget svært at se sig gal på sådan en fortælling, er der også elementer i filmen som man rettelig vil opleve som decideret utroværdige. En af disse ting er den romance der opstår i. Af frygt for at fremstå som en aldersfascist (eller for at afsløre for meget af handlingen), så virker det altså lettere utroværdigt, at den unge dame i filmen, vitterligt falder for Red i sådan en grad at hun ligefrem vil slå sig ned med ham, uanset hvor mange dollars han har i sportstasken. Det virker også utroværdigt, at de Mexicanske kartelmedlemmer som jagter dem, er så ineffektive, når nu langt de fleste ved, at virkelighedens Mexicanske narkogangstere er alt andet end fjolser, især når det handler om at få fat i gæld. Det er elementer som disse, der i sidste ende gør at filmen ikke bliver nær så vellykket som den ellers kunne være og ender med at bliver en, man primært ser fordi Robert Duvall er med.