Når rumvæsener på film søger til jorden for at invadere den, resulterer det som oftest i masseødelæggelse af byer samt tortur og systematisk udslettelse af de fleste mennesker. Det har dog ikke nødvendigvis nødig at være sådan, for selv om den nye Dreamworksfilm Hjem, starter med en invasion fra rummet, er de nye overherrer fra rummet (kaldet Boov’erne) ganske venligt stemt i forhold til deres magtovertagelse. Menneskerne anbringes i et nybygget parcelhuskompleks i Australien med tilhørende forlystelsesparker.

I disse tider hvor filmmarkedet skal konkurrere med både internettet og et utal af andre underholdningsmuligheder, er det nu muligt at få Hjem med hjem til ens private filmsamling på både DVD, Bluray og endda 3D Bluray, selv om filmen i skrivende stund stadig vises i enkelte danske biografer.

Filmen tog sit udspring i kortfilmen Almost Home, der blev vist før Mr. Peabody & Sherman og Rio 2 da de blev kørte i biograferne (filmen kan findes på de respektive BluRay-udgaver af disse film), der fungerede som en slags teaser til Hjem. Ser man kortfilmen, vil man også opleve at der er et par elementer herfra som er genbrugt i spillefilmen.

Home er baseret på børnebogen The True Meaning of Smekday af Adam Rex og er fremstillet af Dreamwoks Animation, som coveret fortæller er selskabet bag Shrek og Sådan træner du din drage, selv om hverken animatorer eller instruktører nødvendigvis er de samme. Det betyder dog ikke at animationerne er dårlige, for det er et både fascinerende og farvestrålende univers som udfolder sig.

Filmens hovedperson er det utilpassede rumvæsen Oh, der har fået dette navn, fordi alle som han møder sukker ”oh” når de får øje på ham eller hører hans stemme. Der er stort set ingen af Ohs rejsefæller, der kan lide ham. Dette bliver helt tydeligt i den sekvens hvor Oh forsøger at holde ”flytteindfest” for sine artsfæller og ingen dukker op. Denne isolation fra gruppen er vigtig nok at illustrere hvem hovedpersonen er, men scenen kommer ganske kort tid inde i filmen og kan sikkert gøre de allermindste ganske kede af det.

Oh er dog ikke alene længe, for han møder pigen Tip, der var en af de få mennesker som ikke fik en ny bopæl, da rumvæsenerne ankom. Hun har forskanset sig i sin gamle lejlighed hvor hun bor med sin kat. Tip leder desperat efter sin mor og Oh forsøger blot at flygte fra sine artsfæller, idet den mail han sendte med invitationen til ”flytteindfesten” blev sendt til alle i galaksen, inklusiv den onde, onde Gorg, der i mange år har forfulgt Boov’erne i deres enorme rumskibe.

Hjem er derfor dels en roadmovie, hvor rumvæsen og pige sammen tager på eventyr, men der er også en film om venskab. For selv om Tip i starten ikke har tænkt sig at være venner med en af dem, der kidnappede hendes mor, så viser det sig at hun kan lære noget af Oh og omvendt.

Filmen er ganske opfindsom rent visuelt, mest gennemført er Boov-racens konsekvent cirkelrunde rumskibe og grej. Boov’erne har også ganske nemt ved at ophæve tyngdekraften, hvilket blandt andet resulterer i en ret spektakulær sekvens da de umage vener når til Paris på deres rejse.

Blu-Raydisken er fyldt til bristepunktet med features, småfilm, spil og andet godt som kan holde de yngste og de der er interesseret i at vide mere om filmens univers, arbejdet med animation osv. beskæftiget i lang tid. Til gengæld kan hovedfilmen, sin nærmest perfekte teknik til trods, desværre ikke leve op til den høje standard som vi ellers er vant til fra Dreamworks.

Filmen er flot, helt bestemt, men den formår ikke at engagere sin seer eller få skabt nogle figurer, der er lige så effektive og empatiske som dem vi kender fra de allerbedste Dreamworks-film. Det betyder ikke at filmen ikke kan nydes, for der er mange både flotte og morsomme sekvenser, men fortællingen er måske lidt for rodet, hvis man antager at målgruppen er børn på syv. Der er også mange bolde i luften, både en invasion af vores planet, en forsvunden mor, en akavet alien og så truslen fra Gorg.

Muligvis er ovenstående en anke, der mest af alt eksisterer fordi filmen ses i voksenhøjde, for anmelders egne poder fandt den i al fald både sjov og underholdende, især ham der næsten er syv (den store på elleve var knap så imponeret). Har man 3D udstyr, så bruger filmen også dette ganske fint, men efterhånden er det jo også standard, især når man ser på animationsgenren.

Sammenfattet er Hjem en film, der er teknisk og visuelt meget flot, men hvor der er lidt for langt mellem de virkelig høje grin og selv om den tager alvorlige emner som savn og mobning op, så bliver den desværre aldrig så intens, fængende eller imponerende som mange af de titler den skal konkurrere med. Bedre held næste gang Dreamworks.