Krimidramaer, som foregår i amerikanske småbyer på udkanten af ingenting, har længe været en del af det amerikanske filmlandskab, men de moderne ”small town crime dramas” skylder meget til Coen Brødrene for deres Fargo fra 1996 og senest med deres Oscarvindende No Country For Old Men. Selv efter tyve år er Fargo stadig øverst på listen over film, man vender tilbage til, når man skal udforske det skjulte og det mørke og det voldelige i små, perfekte byer, blandet med en god omgang sort humor og bizarre omstændigheder. Du kan ikke bebrejde manuskriptforfattere eller instruktører, hvis de ønsker at efterligne sådan en produktion. Til genglæd kan de godt bebrejdes for at være så tæt op ad Fargo, at de minder dig om, at det ikke er den film, du sidder og ser. Det er tilfældet med Cut Bank – en film som forsøger at være sin egen herre, men som også gerne vil hylde andre materialer, og det med en imponerende rollebesætning.

Cut Bank er skrevet af Roberto Patino og instrueret af Matt Shakman. Den fortæller en historie om den isolerede lilleby Cut Bank i staten Montana, en by som er stolt af at være den køligste by i USA. Da filmen starter er det den varmeste sommer i mands minde – hvorfor? Fordi ironi er morsomt. Det er en by, hvor alle kender alle. Den person som ser de fleste mennesker til daglig er postbuddet, spillet af Bruce Dern, som udadtil er venlig, men bitter inderst inde. Den tidligere footballspiller Dwayne (Liam Hemsworth) arbejder for Big Stan (Billy Bob Thornton), sin kærestes (Theresa Palmer) far, er også bitter, alt imens han passer sin invalide far. Han ønsker at finde en vej ud af Cut Bank.

En dag, mens han filmer sin kæreste ude på en mark, får han båndet mordet på postbuddet. Han deler optagelserne med sheriffen (John Malkovich) og det ser ud, som om den amerikanske regering skylder ham penge for optagelsen. Alle bliver dog dolket i ryggen og tingene er langt mere obskure, end man lige regner med. For at gøre alting værre er der byens tosse, som alle tror er død, Milton (Michael Stuhlbarg), som ønsker at finde en pakke fra det afdøde postbud.

På papiret er det her en film, som du burde elske hvis du også elsker Fargo, og det hele ser rimeligt godt ud i starten af filmen. Hvis du ved så lidt som muligt om plottet, des bedre, og den pludselige afskrivning af Bruce Derns postbud fik mig op på dupperne med det samme. I et godt stykke tid følger filmen den typiske krimiformel med det ukontrollerede element, som lurer ude på sidelinjen og gør livet surt for alle, i dette tilfælde repræsenteret af Stuhlbargs mystiske og overraskende interessante rolle. I sidste ende falder filmen til gengæld i samme fælder som så mange andre i samme genre, nemlig: ”hvordan afslutter vi alle disse skøre historier?” Slutningen er ikke som sådan forudsigelig, men den er ikke særlig logisk eller tilfredsstillende.

Noget andet som også er underligt med Cut Bank er den usammenhængende tone. Der er mange slags genrer, som bliver blandet sammen i denne film, mest dog er dark comedy og gyser, som danner par med drama. Personlig synes jeg ikke, at det passer så fandens godt sammen. Det føles, som om hver scene er filmet med den tanke, at der skal udforskes forskellige genrer og følelser for at skabe en ufuldstændig tone og bizar filmoplevelse. Mere problematisk er det, at hver skuespiller virker, som om de hører til i hver deres genre og aldrig krydser hinanden. Liam Hemsworth befinder sig således i en helt anden film end sine medskuespillere. Han spiller drama fra ende til anden, bliver aldrig underlig sammen med de andre og går aldrig i panik. Han er kun en stakkels high school helt, som er helt og aldeles ærgerlig, taget i betragtning hvilken film han er med i.

Cut Bank er ofte en underholdende film med en god rollebesætning, som leverer solide præstationer. Filmen er bare ikke så banebrydende, som den selv tror, og det er også fint nok. Den havde bare potentiale til at være en del bedre.