Elsker man kitchede B-film, så er der vist ingen vej udenom Without Warning fra 1980, der her i starten af 2015 kan fås på DVD fra Another World Entertainment. Det er en film, der sikkert, selv for fans af sleaze, B-film, sci-fi og schlock ikke uden videre dukker op på radaren. Undertegnede må i al fald blankt indrømme, at dette var første møde med filmen.

Vi gamle filmnørder misunder faktisk lidt nutidens ungdom en smule, for i stedet for selv at skulle finde frem til et netværk af filmentusiaster, der muligvis lå inde med nogenlunde hæderlige VHS-kopier af en uklippet version af en bestemt film, så man kunne sikre sig en kopi, kan filmnørder nu om dage, med en fire, fem hurtige tasttryk og et par klik i en internetbrowser, have samme ”sjældne” film i hænde, i ny-restaureret udgave komplet med kommentarspor og en masse ekstramateriale i løbet af blot en dag eller to. Det er blevet meget nemmere at få fingrene i obskure filmtitler, men omkostningerne er så også, at det er svært at danne et egentligt venskab med f.eks. Amazon.

I denne ånd, er det fantastisk at opleve, at en film som Without Warning lander i ens afspiller, for selv om den bestemt (set fra et mainstream-perspektiv) ikke er en særlig vellykket film, så er den til gengæld så tilpas langt ude, at det er svært ikke at være godt underholdt, mens man ser den. Det kræver blot, at man har det særlige øje for b-film, der gør, at man er i stand til at se filmens kvaliteter til trods for halvdårlige effekter, enorme plothuller i handlingen og mildest talt hysterisk skuespil. Faktisk er disse ting at se som en kvalitet i sig selv.

Filmen er en slags forgænger eller inspirationskilde for John McTiernans forrygende Predator, men selv om Without Warning også handler om et rumvæsen, der jager mennesker og benytter sig af sine særprægede rumvæsen-våben til denne jagt, så stopper al sammenligning også hér.

I Without Warning kaster den farlige rumjæger med en slags små kødfrisbee’er, der bider sig fast i ofrene med sine skarpe tænder, og ydermere stikker blodsugende tentakler ind i dem. Rummanden har i denne film heller ikke, som i Predator, evnen til at gøre sig selv usynlig. I stedet må han, til trods for sin enorme højde, være rigtig god til at gemme sig for de sagesløse mennesker, som han jagter – hvordan afsløres dog ikke. Omgivelserne er heller ikke som i Arnold-filmen en ufremkommelig sydamerikansk jungle, men derimod amerikanske landdistrikter.

Ude på landet er der dog rig mulighed for rummanden for at finde trofæer til samlingen, for han møder, lige som seeren, først en far og søn, som ikke rigtigt er på talefod med hinanden. Faderen vil på jagt, men sønnen vil hellere læse Heart of Darkness. Herefter dukker en alt for speedet, usympatisk, aldrende spejderleder op. Han er på tur med en håndfuld ulveunger, uvidende om den fare, som lurer bag sivene. Naturligvis introduceres seeren også for fire teenagere (blandt dem kan man spotte en ustyrlig ung David Caruso, der nok bedst kendes fra tv-serien C.S.I.). Kort sagt en perlerække af ofre. Teenagerne har tænkt sig at tage op til søen for at bade og snave, selv om den bistre mand på tankstationen naturligvis advarer dem på forhånd, hvilket – ærligt talt - forekommer lidt mærkeligt – filmens titel taget i betragtning.

Advarslen var der naturligvis hold i, for deres tur går selvfølgeligt helt galt, da de mødes af flyvende, snurrende, tentakel-tæger (komplet med fiskesnøre, der ses lidt for tydelig i denne udgave). Det lykkes dog for to af teenagerne at komme væk, og de søger straks mod en nærliggende diner, hvor de lokale bonderøve er samlet.

I blandt lokalbefolkningen finder vi en arrig, hysterisk overspillende Martin Landau i rollen som en traumatiseret krigsveteran og konspirationsteoretiker. Han får rig mulighed for at gakke helt ud i løbet af filmen, og det er meget svært ikke at synes, at hans overspil er charmerende. Han flankeres af en noget mere afdæmpet Jack Palance, som selv er jæger, og som indvilliger i at hjælpe de panikslagne teens, og sammen drager de igen ud i natten for at jagte jægeren.

Without Warning, der også kendes under den lidt længere titel It came Without Warning er bestemt ikke nogen særlig vellykket film, hvis man da betragter den ud fra kriterier om troværdighed, spændingsopbygning, skuespilpræstationer eller lignende, man almindeligvis anvender i vurderingen af film, men er man fan af kitchede, lavbudgetfilm, der bare buldrer derudaf uden anden omtanke end at ville underholde drive-in gæsterne, så er den helt i top. Så hører man til dem, der f.eks. holder af en film som Tentaklernes nat, eller har man bare lyst til at se filmen, som vare en slags åndelig forgænger for Predator, så har man chancen nu. Uanset om man bryder sig om den eller ej, er det en film, der længe har været ganske svær at få fingrene i, men som nu blot er et par velplacerede klik væk.