Man forventer sig jo næppe et filmisk mesterværk, hvis man løser billet til The Expendables 3. Til gengæld håber man igen på at blive underholdt af de aldrende actionstjerner, der konsekvent leger med de klicheer der hører til actiongenren, de ’one-liners’ man kender dem for og ikke mindst det faktum, at alderen trykker mere end nogensinde før. Dette opfyldes også til fulde, for – og nu følger to spoilers: Arnie får lov til at sige at de skal hen til helikopteren og da Wesley Snipes figur spørges til, hvorfor han har siddet otte år i et topsikret fængsel smiler han og siger ’skattesnyd’, med slet skjult reference til manden bag karakteren.

For at nyde The Expendables 3 til fulde kræver det, dels at man kender de klassiske actionhelte, dels at man kan spotte de mange inter- og intra-tekstuelle referencer, der ligger gemt i dialog og billeder. Der er sikkert de der vil mene, at Expendables serien er en slags pensionsordning for disse aldrende, nogle vil mene fallerede, filmhelte, men det er faktisk en franchise, der virker ganske levedygtig, især som når der i den nye film lægges op til at nye, yngre helte kan komme med om bord på Barney Ross’ flyver.

Filmens handling, hvis man kan tale om en, sådan kredser om skurken Stonebanks, som man ellers troede Sly og Co. havde ekspederet for lang tid siden. Det viser sig dog at han er meget i live og opsat på at få sat vore helte ud af spillet. Da en i gruppen såres dødeligt i filmens start, opløser Barney (aka. Stallone) gruppen, meget til deres ærgrelse. Barney vil nemlig ikke risikere at flere af hans kammerater dør, i forsøget på at få Stonebanks ned med nakken og bragt foran den internationale krigsforbryderdomstol i Haag.

Derfor tager Barney rundt i verden og rekrutterer fire nye ’undværlige’ teammedlemmer. De er alle meget yngre og en af dem endda kvinde! Her er det naturligvis på plads at komme med en metakommentar til filmen, for det ligger næsten i kortene af disse kan være med til at føre serien videre og nettet summer allerede nu med rygterne om at der kommer en Expendabelles film engang i fremtiden, hvor det håndfaste hold af helte udelukkende vil bestå af handlekraftige kvindfolk. Det nye hold fejler dog deres mission og tages, med undtagelse af Barney, til fange af skurken. Så nu udfordres det originale team af Stonebanks til at befri disse indenfor 48 timer, ellers vil de blive slået ihjel.

Heldigvis får Barney hjælp fra et par andre garvede gubber, foruden de overlevende fra de forrige film. Det handler om CIA bossen Drummond (Harrison Ford, der i bedste Han Solo-stil får lov til at flyve råddent i helikopter) og Galgo (Antonio Banderas), der er en evigt snakkende dræbermaskine, som fungerer som en slags komisk indspark i de scener, hvor Church (Statham) ikke er med. Banderas’ figur er en af de mest vellykkede ting ved den nye film, for han giver filmen et tiltrængt skud humor, som virkelig klæder den. For selv om Expendables serien ikke er kendt for at være særlig alvorlig i sit udgangspunkt, bliver Galgo den figur, som man sikkert husker bedst efterfølgende, takket være at han er så forskellig fra resten af selskabet.

Det tredje kapitel i Expendables serien handler, som en af mine medanmeldere og jeg tale om efterfølgende, basalt set om en familie. Ikke familie forstået som far, mor og børn, men som en slags postmoderne familiestruktur, hvor alle der har fortjent en plads ved middagsbordet kan få det, såfremt de gør sig fortjent til det.

Som nævnt synes der at være et generationsskifte undervejs, idet de yngre helte også bliver indlemmet i gruppen og samtidig fyldes dialogen med henvisninger til familie og de forskellige figurers pladser i denne særegne familiestruktur. Bedstefar Barney må nok indse, at det er på tide at overlade familiens virksomhed til andre, yngre, stærkere kræfter og det er egentlig lige meget om man er mand, kvinde, sort, gul eller hvid – så længe man vælger at indordne sig efter reglerne, følge de dekreter som familiens overhoved stikker ud og ikke mindst arbejde sammen som en familie, så er man velkommen.

Det lykkes filmen at have et højt tempo hele vejen igennem, hvad enten det er i kraft af de klichefyldte dialogscener, de fint eksekverede actionsekvenser (der dog har en tendens til at blive lidt rodede) eller de mange flotte billeder. Til gengæld kan man godt ærgres over at de folk der har lavet digitale eksplosioner og helikoptere, ikke har været så dygtige som dem hos WETA eller ILM, for det er ret tydeligt for det trænede filmøje at se, hvornår filmen benytter sig af CGI. Det er selvfølgelig langt billigere at bruge computergrafik end det er at springe ting i luften rigtigt, men sidstnævnte ser nu altså meget federe ud.

The Expendables 3 er ikke en film for alle. Der er de, som ikke fanger filmens referencer og derfor sikkert forlader biografen med en følelse af at have set en ganske hæderlig actionfilm, der dog ikke kan konkurrere med de helt store blockbusters – til gengæld vil den hærdede actionfilmfan med garanti nyde de mange platte kommentarer og stilen der, lige som i de to forrige film, er holdt intakt og med et kækt glimt i øjet.