I løbet af de seneste fire år har vi i flere tilfælde set, hvordan superheltene fra Marvel’s tegneserieunivers alene redder jorden fra at blive overtaget af onde skurke, men i Joss Whedons (Buffy – the Vampire Slayer, Serenity) The Avengers (2012) er vi vidne til, at selv de største egoer i sidste ende også kan stå sammen om en fælles fjende; også selvom det måske tager lidt tid.

Filmen tager udgangspunkt i kampen mod en skurk, som ikke er ukendt for Marvel–fans. Thors magthungrende halv–bror, Loke (Tom Hiddleton), er vendt tilbage til jorden for at stjæle en kraftig kube, Tesseract, der kan bruges som energikilde eller masseødelæggelsesvåben. Derfor samler SHIELD–agenterne Black Widow (Scarlett Johansson), HawkEye (Jeremy Renner) og Phil Coulson (Gregg Clark) med Nick Fury (Samuel L. Jackson) i spidsen The Avengers, og for første gang ser vi superheltene Hulk (Mark Ruffalo), Iron Man (Robert Downey Jr.), Thor (Chris Hemsworth) og Captain America (Chris Evans) samlet under et og samme flag i kampen mod Loke og hans hær af chitauri’er.

I en film med så stort et persongalleri, hvor vores hovedpersoner er vant til at skulle bære en hel film selv , og de hver især har deres egen historie og kontekst fra tidligere film, lykkes det alligevel for Joss Whedon at forene superheltene uden at bruge for meget tid på den ene eller glemme en anden. Der bliver refereret til de andre film, som er udgivet før The Avengers, men det tager aldrig overhånd og går godt i tråd med historiens plot.

Drømmen om den magiske telefonboks
Superheltefilm har været fast inventar i de danske biografer i løbet af de sidste mange år. Vi kender efterhånden alle til historierne om Spiderman, Superman og Batman, og flere af Marvel’s verdenskendte tegneserier figurer har også fundet vejen til biografernes mørke. Således har vi inden for de sidste fire år blandt andet set The Incredible Hulk (2008), Iron Man (2008), Iron Man 2 (2010), Thor (2011) og Captain America (2011) komme til live på det hvide lærred. Og flere er på vej. Det forventes, at der laves en opfølger til både Thor og Captain America, og en Iron Man 3 skulle eftersigende også være klar til produktion.

De mange superheltefilm har ofte stor succes herhjemme og er generelt populære film. Ser man bort fra den umiddelbare fascinationen ved de storslåede kampscener, tiltrækkes vi som publikum også af den dobbeltidentitet, som gør det muligt for hovedpersonen at gå ind i en telefonboks som et almindeligt menneske og træde ud som en superhelt. I The Avengers lader Joss Whedon på fornem vis karakterernes menneskelige egenskaber stå på lige fod med deres overnaturlige kræfter. Tony Stark/Iron Man har en sarkastisk og egocentrisk personlighed, mens Bruce Banner/Hulk kæmper med at holde sit alter ego i skak. På den måde fremstår filmens superhelte både vedkommende og naturlige.

Hvis Batman da bare ikke fandtes
Det, der særligt bærer The Avengers frem, er de skarpe, velskrevne og velplacerede oneliners og imponerende actionscener, som både foregår i et rumskib og i New Yorks Midtown. Filmen placerer sig både på salgs- og indholdsfronten i toppen af hitlisten over superheltefilm, der er produceret i løbet af de sidste mange årtier, og havde det ikke været for Christopher Nolans fantastisk trilogi om Batman, havde The Avengers nok også kunnet kæmpe sig tættere på den absolutte top.