Britterne har altid været gode til at levere barske gangstere på film, fra Michael Caine i Get Carter, over de nærmest karikerede cockneys i Guy Ritchies serie af genrefilm, f.eks RocknRolla, til den meget mere afdæmpede, cool stil, som seeren eksempelvis oplever i The Limey eller Layer Cake. Ikke desto mindre afskrækker dette imponerende bagkatalog ikke andre landsmænd i at kaste sig ud kølvandet på så seje figurer og fortællinger fra Englands underverden. Et godt bud på en veloplagt, ny gangsterfabel er The Liability fra 2012.

Titlen hentyder til folk, der ofte opfattes som det svageste led, som klodsen om benet og det er netop hvad vor nittenårige hovedperson Adam er. For hans stedfars dyre BMW smadrer han totalt, naturligvis med vilje, primært for at tirre stedfaderen. Da stedfaderen har hevet Adam til side for at tage en meget alvorlig snak med knægten, men bliver afbrudt af en vigtig opringning, opdager Adam, da han roder gennem papfars computer, at der ligger en endda meget ubehagelig video liggende på den bærbare. Tydeligvis er den hårdhændede stedfar ikke kun lidt af et røvhul, han er også involveret i nogle meget lyssky affærer.

Adam skal modtage en straf og for at betale af på bilen, får han til opgave at agere chauffør for den stilfærdige Roy, der dog viser sig at være en endog meget kynisk og udspekuleret lejemorder. Adam er indledningsvis slet ikke bange for Roy, men deltager hellere end gerne i de ganske voldsomme gerninger, som han har fået til opgave at løse. Adam lider måske af ungdommens overmod, men er tillige meget villig til selv også at bryde loven.

Under en likvideringen af en lettisk gangster, der har søgt tilflugt i en campingvogn langt, langt ude i en skov, dukker der pludselig en ung kvinde op på scenen lige som Adam og Roy skal til at partere manden. Det lykkes dog pigen at smutte fra de to og endda med en taske hvis indhold Roy simpelthen bliver nødt til at få igen, samtidig bliver Adam – måske helt naturligt for en 19-årig – fascineret voldsomt af den smukke, handlekraftige pige.

Som måske kan fornemmes, er der pludselig mange fortællemæssige bolde i luften, men i stedet for at tabe dem alle sammen, som var instruktøren en andenrangs gøgler, bliver de alle holdt ganske elegant i luften, til filmen når sin afslutning. Selv om filmens figurer er ganske karikerede, så betyder det ikke, at man ikke bliver engageret i handlingen. Dette især fordi kammerspillet virker og fordi Roy spilles med så stort overskud af den rutinerede Tim Roth.

The Liability bliver sikkert ikke en af de gangsterfilm der rutinemæssigt bliver hevet frem fra gemmerne, når der skal ses thrillers om underverdenen, men det er en film der både overrasker og som til trods for sit ganske beskedent budget, formår at få skabt et medrivende drama, der fungerer lagt hen af vejen.

Det er nok ikke en film, for de der ikke holder af åbne slutninger, for det er – uden at afsløre for meget – meget svært at forestille sig hvordan efterspilet af figurernes handlinger bliver, men det er jo det skønne ved film og fiktioner, modsat virkeligheden, har friheden til selv at sætte sine punktummer når det virker passende. Så giv The Liability en chance, er du til gangsters, hårdkogte typer og ikke mindst godt, engelsk filmhåndværk.